Vi har tidligere her på Planet Pulp gennemgået Rogue Troopers lidt over tyve år lange historie, og nu er der med dette album skrevet et nyt kapitel i denne historie. Som nævnt i artiklen om 2000 AD, blev Rogue Trooper-karakteren og hans verden i sin tid opfundet af en af de første og største af 2000 AD‘s stjerner, Gerry Finley-Day, og det var også helt holdent Gerry Finley-Day, der skrev de første mange års historier.
Genetic Infantryman
Rogue Troopers baggrund er, at han er en G.I., en Genetic Infantryman, og den sidste af sin slags. Resten af hans kompagni er blevet dræbt i et baghold, forrådt fra deres egen side. Rogue Trooper er efter massakren gået “rogue” for at finde denne forræder, “The Traitor General”, blandt sine egne og hævne sine kammerater.
Alt dette foregår langt ude i en dyster og krigshærget fremtid på en lige så krigshærget og ødelagt planet, Nu Earth, hvor de stridende parter, Norters og Southers, fører en altødelæggende skyttegravskrig – vor helt Rogue tilhører Southersiden. Alt i alt en god undskyldning for at fortælle de ultimative krigshistorier, der trækker på alt, der er af fortidige, historiske krige og krigshistorier.
Fra start til slut – og reboot
I Gerry Finley-Days regi kørte serien som nævnt i flere år, helt til Rogue fik fanget og dræbt “The Traitor General” og endog videre end det, hvorefter Rogue-karakteren senere blev overtaget af andre skribenter og udviklede sig til at blive en intergalatisk snigmorder samt andre ting. Kort sagt løb serien mere eller mere ud i sandet og væk fra sit oprindelige forlæg.
I halvfemserne prøvede man at revitalisere serien ved simpelthen at starte på en frisk med en ny, let ændret udgave af grundkarakteren, der denne gang fik et rigtig navn, Friday. Denne skulle dog vise sig langt fra at blive den succes, som den oprindelige karakter var, og efter et stykke tid i 2000 AD blev Friday og dermed hele den blåhudede Genetic Infantryman-saga, lagt på is.
I det nye årtusind er der igen blevet gjort et forsøg, hvilket dette album en opsamling af. Denne gang har man dog lært af tidligere fejl og ikke prøvet på at ændre på grundkarakteren eller bygge ovenpå de på forhånd eksisterende historier. I stedet foregår de nye historier med den gamle, oprindelige Rogue Trooper-karakter, sat i tiden før han havde fået sin hævn over “The Traitor General”, hvor de klassiske Rogue Trooper-historier også foregår. Altså tilbage til det originale, succesrige koncept.
Noget af en succes
Det er Gordon Rennie, der har skrevet størstedelen af de nye historier, og jeg må sige, at det er noget af en succes. Det gør nemlig ikke noget, at man på forhånd ved, hvordan det senere går Rogue Trooper – at han får sin hævn, og at Rogue derfor nok klarer de strabadser, man er i gang med at læse, selv om det ser sort ud for ham. For det vidste man jo egentlig også godt i gamle dage med de oprindelige første Finley-Day historier, og det gjorde ikke historierne mindre fængende.
Forfatteren Gordon Rennie er en gammel kending her på Planet Pulp, bl.a. gennem hans egen kreation til 2000 AD, Cabbalistics, Inc., som vi tidligere har anmeldt et album af, og den kunne vi rigtig godt lide.
Rennie gør det også gennemført godt med Rogue Trooper; han er faktisk næsten på højde med gode gamle Gerry Finley-Day, hvilket må siges at være den bedste ros, man kan få. Som i Finley-Days tid er der en række mindre historier, der lægger op til en større overordnet historie, der ved albummets ende afsluttes.
Den overordnede historie i albummet er, at Rogues kunstigt skabte genetiske krop er ved at udvikle en sygdom, der truer med at slå ham ihjel. Men heldigvis har hans gamle overordnede Colonel Logan og den kvindelige genforsker Doctor Kinsella også opdaget dette, og de beslutter sig for desertere fra Southers-siden for at finde og redde Rogue.
Samtidig vil den vanvittige War Marshall Zell på Nort-siden gøre alt for at fange og dræbe Rogue. War Marshall Zell vil have hævn over sin søn, som Rogue slog ihjel. Som sædvanligt har vores blå helt en masse problemer.
Fra tyskere til russere
Der er sket en lille forandring med hovedskurkene, Norterne. Disse var i de oprindelige firser-Rogue Troopers ret tyskinspirerede, havde navne som Karl og Hans, og sagde Nain – det gør de stadigvæk – men nu har Nort-styrkerne generelt fået et mere sovjetisk islæt, har russiske navne og bruger russiske udtryk. Hvorfor ved jeg ikke. Måske fordi det efter Sovjetunionens fald er blevet mere legitimt at bruge det gamle Sovjet som en karikatur-fjende på samme måde, som tyskerne også har været det.
Den sidste historie i albummet er den eneste, som ikke er skrevet af Gordon Rennie. I stedet overtager Ian Edginton – en af 2000 AD‘s helt nye forfattere – for en kort bemærkning den blå infanterimand, hvilket han også gør ganske udmærket, godt hjulpet af Steve Pughs ret lækre fotorealistiske gråtonetegninger.
Helt generelt har Rennie fået en del af 2000 AD‘s yngre tegnere med sig, og selv om deres stilart på visse områder er ret forskellig fra hinanden – som fra Simon Colebys vilde streg til Staz Johnsons og Dylan Teagues mere klassiske look – så synes jeg dog alle de virker og gør jobbet godt.
Alt i alt kan gamle Rogue Trooper-fans roligt kaste sig over Realpolitik, og nytilkomne kan udmærket begynde her. Samtidig kan vi kun håbe, at det heller ikke denne gang bliver det sidste, vi ser til den blå infanterist, samt at Gordon Rennie bliver ved roret og holder kursen.
Rogue Trooper: Realpolitik er venligst stillet til rådighed af Rebellion.
Seriens titel: Rogue Trooper
Forfattere: Gordon Rennie og Ian Edginton
Tegnere: Staz Johnson, Dylan Teague, Simon Coleby, Steve Pugh, David Roach, Mike Collins, Paul J. Holden og Colin MacNeil (cover)
Forlag, år: Rebellion, 2006
Albumlængde: 144 sider
Albummet består af historier, der første gang blev trykt i 2000 AD progs. 1301-1312, 1344-1349, 1380-1385, 1462-1464 og 1477-1479 i årene 2002-2006.
Anmeldt i nr. 12 | 13/10/2006
