Revolution i år 2100

Her har man med en rap fremtidsfabel at gøre, der indfanger præcis de elementer som Heinlein mestrede så godt. Revolution i år 2100 er en stramt komponeret spændingshistorie, der i højt tempo lyner gennem en forholdsvis kortfattet handling.

Bogen udkom på Stig Vedelkærs Forlag i 1973 på dansk, tyve år efter at den havde set dagens lys i USA under sin originale titel Revolt in 2100. Tematisk indpasser bogen sig i en mindre romankreds, Heinlein skrev, der alle beskæftiger sig med Jorden og navnlig USA i en fjern fremtid. Romanerne hænger ikke sammen, men i politiske budskaber og i synet på fremtiden er de uløseligt forbundet.

Den oversættelse romanen fremstår i her, oversat af Mark Hebsgaard, er ikke alle steder faldet lige heldigt ud, og Heinleins ordknappe stil giver indtryk af at være blevet en smule forvansket. Det er ærgerligt, men ikke direkte ødelæggende for læseoplevelsen. Revolution i år 2100 indgår i forlagets serie “SV Science Fiction”.

Fundamentalistisk kristent dikatur

Vi befinder os, som titlen antyder, i år 2100. Tredje Verdenskrig har for længst været udkæmpet, og Amerikas Forenede Stater har gennem de seneste tre generationer været styret med hård hånd af et fundamentalistisk kristent diktatur.

Den øverste figur i styret er den Legemlige Profet, der er Guds direkte talerør. Profeten kender Herrens ord, og ved naturligvis derfor også, hvad der er bedst for alle. Gennem et stort og veludstyret militær samt en effektiv inkvisition, holder styret kontrol med befolkningen i bedste 1984-stil (George Orwell, 1949).

Flere nye byer er skudt op i fremtidens USA. Den vigtigste og største er Ny Jerusalem, hvor Profeten lever med sit hof i det, der bliver beskrevet som verdens største bunkeranlæg. Her, omgivet af livvagter og den nyeste sikkerhedsteknologi, sidder Profeten og trækker i trådene.

Livet i Ny Jerusalem er imidlertid ikke en dans på roser, for en stemning af mistillid og paranoia gennemsyrer dagligdagen for alle. Man frygter kættere, sabotører, spioner, men mest af alt frygter man den mystiske undergrundsorganisation Kabbalaen, der har som erklæret mål at styrte Profeten.

En skummel førerskikkelse

Midt i alt dette møder vi John Lyle – romanens hovedperson. Han er en ung soldat, uddannet på West Point og er nu blevet optaget i Profetens livgarde Herrens Engle. Lyle er af den pligtopfyldende type, der ikke kunne drømme om at stille spørgsmålstegn ved styret, verden eller noget som helst i det hele taget. Det er ham, der fortæller os historien, efter at bogens begivenheder har udspillet sig, og det er gennem hans ofte lidt enfoldige betragtninger, vi lærer fremtidens Amerika at kende.

Som sagt er det en roman, der brager af sted i et højt gear, og allerede fra første kapitel kastes Lyle ud i de voldsomme begivenheder, bogens titel lover os. Den godmodige John Lyle møder under en vagt den smukke Søster Judith, og på ingen tid forelsker han sig i pigen.

Nu er det imidlertid sådan, at Profeten har ret til at få besøg af en jomfru hver nat, der skal holde ham ved selskab. Hvad det betyder, har Lyle ikke fattet, men vi aner nu nok, at det ikke er helt uskyldigt hvad der sker under disse besøg.

Judith har endnu ikke været udvalgt, men kort efter at hun har talt med John, bliver hun sendt til Profeten. Det går galt, og hun må sygemeldes i chok over det, hun oplevede i selskab med den store åndelige leder. Lyle bliver dybt ulykkelig, da han hører at Judith er syg, men da han hører, at hun atter skal sendes op til hans hellighed, så snart hun er på benene igen, bliver Lyle desperat.

Revolutionære

Med hjælp fra sin trofaste ven Zebedias “Zeb” Jones og den gæve Søster Magdalene planlægges en redningsaktion, og dermed kaster Lyle sig intetanende ud af den samfundsorden, han altid har støttet sig til. Det lykkes for vore tre venner at befri Judith, men efterfølgende må de alle gå under jorden. Det viser sig, at Søster Magdalene, eller Maggie, er medlem af Kabbalaen og mere eller mindre frivilligt slutter John og Zeb sig nu til undergrundshærens rækker.

Lyle har ikke megen tid til at tænke over tingene. Begivenhederne udspiller sig omkring ham, og han kan kun handle som hans samvittighed byder ham. Judith bliver sendt til Mexico, hvor hun kan leve i skjul hos en fraktion af sammensværgelsen, mens John og Zeb bliver optaget som regulære soldater.

Herfra tager handlingen for alvor fart. John sendes på en opgave, der indledningsvis slår fejl, og som jaget vildt må han flygte på må og få gennem staterne. Det lykkes ham dog at få afleveret den hemmelige besked, han blev sendt ud fra Ny Jerusalem med, og samtidig at finde frem til Kabbalaens hovedkvarter – et gigantisk underjordisk kompleks. Her genforenes vennerne og planlægningen af den store revolution kan begynde.

Heinleins højreorienterede holdninger

Revolution i år 2100 er i høj grad en politisk roman, der ganske tydeligt fremhæver Heinleins meget højreorienterede holdninger. Diktaturet John Lyle og hans venner står overfor kan naturligvis ses som et billede på undertrykkelse i almindelighed, men man kan ikke undgå at betragte det som en slet skjult fremstilling af et kommunistisk mareridtssamfund.

Samtidig illustrerer romanen ganske fint den modvilje, man typisk møder i nationalistiske højreorienterede kredse i USA, hvor regeringens indblanding og begrænsning af den personlige frihed betragtes som en krænkelse af ens gudgivne menneskerettigheder.

Dette bør imidlertid ikke afskrække, for trods de til tider lidt ubehagelige toner er det også muligt at se det hele som folkets kamp mod tyranniet – en klassisk fortælling om det godes kamp mod det onde.

Bogen er en fremtidsroman, men den må absolut regnes som hørende til i den blødere del af genren. Der kommer talrige referencer til teknik, men det forklares aldrig og teknikken nævnes kun der, hvor den spiller direkte ind på historien. Eksempelvis er Lyle udstyret med en strålepistol, man færdes i svævende biler, og under det store afgørende slag holder oprørshæren kontakt med hinanden gennem teknisk udviklede telepater. Det drejer sig altså om ganske tidstypiske fantasier om fremtidens muligheder.

Der må sluges et par kameler

Stort set hele handlingen bliver fortalt gennem John Lyle, men Heinlein er ikke en mand der fortaber sig i lange beskrivelser af omgivelser og miljøer. Det er derfor i interaktionen mellem det noget begrænsede persongalleri, at vi følger historiens udvikling. I hastige spring bevæger Heinlein sig gennem fortællingen, og det er så op til os læsere at acceptere hændelserne som de sker, uanset hvor pludseligt de måtte blive præsenteret.

Dermed sagt at det ikke er den psykologiske indlevelse, der skaber fortællingen. Lyle er en ægte helt, men vil man følge hans eventyr gennem Revolution i år 2100, må læseren sluge et par kameler undervejs.

Revolution i år 2100 er måske ikke blandt Robert Heinleins bedste arbejder, men den er en kompakt og underholdende spændingshistorie. Flere detaljer gør historien overraskende på flere punkter, og romanens frække afslutning vil nok komme bag på de fleste.

Historien her er næsten kun plot og handling – personkarakteristisk eller skildringer af følelser begrænser sig til det strengt nødvendige, hvorfor man gør bedst i bare at koble fra og kaste sig ud i fortællingen. Revolution i år 2100 er fin underholdning uden de store armbevægelser. Er man til Heinlein, er romanen på godt og onde den rendyrkede vare. Er man til den knap så tunge science fiction, går man ej heller helt fejl i byen.

Anmeldt i nr. 3 | 13/01/2006

Stikord: Fremtiden