Prisuddelinger: Oscars og IFMCA

1 minuts læsetid

I nat dansk tid vandt svenske Ludwig Göransson Oscaren for sit score til Black Panther. Det var ikke helt uventet blandt filmmusikentusiaster, og Göranssons score er bestemt også glimrende (læs min anmeldelse her).

Samtidig er det måske også det af de nominerede scores, der i videst udstrækning faktisk forsøger noget nyt – primært i kraft af Göranssons orkestrering. Med brugen af den såkaldte “talende tromme” foruden brugen af mere autentisk afrikansk vokal, skiller Black Panther-scoret sig ud og demonstrerer, at Göransson virkelig er en idérig, dygtig komponist. Tillykke til ham! Og da i øvrigt tillykke til resten af Oscar-vinderne – en fuld liste kan ses her.

Sent på dagen torsdag blev vinderne af årets IFMCA-priser afsløret. Blandt filmmusikfans er det ikke længere nogen nyhed, men jeg har ikke haft tiden til at skrive om det her på siden endnu.

John Powell vandt prisen for “Årets score” for musikken til Solo: A Star Wars Story, og han vandt også for samme score i kategorien “Bedste score til en fantasy-/science fiction-/horrorfilm”. John Williams’ bidrag til scoret, “The Adventures of Han”, vandt prisen som “Årets komposition”.

Prisen som “Årets filmkomponist” gik til James Newton Howard, der også vandt i kategorien “Bedste score til en actionfilm/adventurefilm/thriller” for sit score til Red Sparrow.

Årets øvrige priser gik til bl.a. Amelia Warner, Max Richter, Marc Shaiman, Mark McKenzie, Pinar Toprak, Christopher Lennertz og Bear McCreary. I kan se den komplette liste her.

Mogens Høegsberg. Redaktør. Medstifter af Planet Pulp. Født 1976. Oprindelig fra Ringkøbing, fra 1996 til 2014 bosat i Århus, nu bosat i Silkeborg. Uddannet mag.art. og ph.d. i middelalderarkæologi. Ansat som arkæolog ved Moesgård Museum. Har siden barndommen været ivrig horrorfan; indledningsvist primært litteratur, senere også film. Dertil rollespiller, brætspiller og tegneseriefan. Film og filmmusik er Mogens’ to største passioner inden for [..]

Skriv et svar

Your email address will not be published.