NN
Ingen kommentarer

Pax Britannia: Leviathan Rising

Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Pax Britannia: Leviathan RisingEn lillle, fornøjelig genrebastard, der låner fra alverdens fede klassikere. Mordmysterier, en vågnende Kraken, robottjenere, dinosaurjagt som luksushobby og letlevende kvinder til at distrahere den slikkede helt på eventyret. Uoriginal, men underholdende.

Denne roman, hvis stærke og uskjulte inspirationskilder er nogle af verdenslitteraturens klassikere, byder på mordmysterier, fantasy og knaldromankarakterer, og er som genre lidt svær at definere.

Tydelige inspirationskilder

Forfatteren har på ingen måde forsøgt at skjule sine inspirationskilder, og bruger dem uhæmmet. Hvert kapitel har sin egen titel, enten direkte snuppet fra verdenslitteraturen eller popkulturen, eller blot inspireret af dem – f.eks. “Artificial Intelligence” (efter Spielbergs film af samme navn fra 2001), “Voyage To The Bottom Of The Sea” (efter Irwin Allens sci-fi klassiker fra 1961) og “Fourteen At Dinner” (efter Agatha Christies roman Thirteen At Dinner fra 1933).

Fra bogens start er der dømt action, spænding og mystik, da et undersøisk uhyre slår sine folder ude på havet med fatale følger for et mindre skibs besætning. Samtidig, ombord på verdens største og mest luksuriøse passagerskib Neptune, befinder sig, blandt 3000 andre passagerer, en lille håndfuld sære overklasseløg med hver deres hemmeligheder samt vores hovedperson. Det er skibets jomfrurejse, en jordomsejling der skal vare 80 dage, og blandt stoppestederne er bl.a. Atlantis. Andre undersøiske byer besøges også – de er blevet bygget med henblik på at skaffe plads til Jordens alt for hurtigt voksende befolkning.

“As they watched, the Neptune began to sink, creating the illusion from their viewpoint that the sea level was rising, eating up the lower decks of the ship, swallowing portholes and sealed hatches.”

Rendyrket eventyrfortælling

Jonathan Green

Skulle de forkælede passagerer få lyst til et stop på landjorden for at gå på dinosaurjagt – de er en levende del af verden i denne roman – er det også muligt. Både på skibet, landjorden og under havet er robotter blevet en del af befolkningen, dog kun som arbejdskraft.

Man får aldrig et årstal at vide, men den slags forsøg på at finde realistiske elementer i historien kan man også hurtigt opgive. Det er rendyrket eventyrfortælling, med alt hvad det måtte indebære, og det gælder kun om at lade hjernen køre lidt i frigear og lade sig underholde.

“Firstly there was whatever it was that was out there, waiting for them in the chill abyssal depths, that had been bold enough, and capable enough, to attack the Neptune and get the better of it. Secondly there was the matter of the murderer who had so viciously taken Glendas life. With no evidence to the contrary, there was always the possibility that the killer was with them even now, one of the party of sixteen making its way from the room, searching for a way off the stricken ship.”

Fin, todimensionel hovedperson

Hovedpersonen, og Magna Britannias store nationalhelt, Ulysses Quicksilver er en karakter, der åbenbart er den gennemgående hovedrolle i flere af Pax Britannia-seriens bøger, som dog kan læses som enkeltstående romaner. Det eneste fælles er vist settingen og stilen med en masse actionfyldte eventyr. Leviathan Rising byder efter slutningen på en lille bonus-novelle, Vanishing Point, hvis man ikke har fået nok af Quicksilver-karakteren.

Desuden kan det nævnes, at Leviathan Rising er den tredje af Pax Britannia-seriens bøger, der har Quicksilver som omdrejningspunkt. Forfatteren selv kalder kort og godt Quicksilver for en “dandy” eventyrer med gode og dårlige sider, hvilket må siges at passe. Alt imens hr. Quicksilver altid møder op til arrangementer i nøje udvalgte sæt tøj, fascineres over det feminine modspil han får, eller nyder sin nationaltheltestatus (han reddede Dronningn Victoria ved hendes 160 års jubilæum, og ja – det var 160 år du læste), har han altid en kæk replik, og en lettere arrogant attitude parat. En fin hovedperson at følge, om end lidt todimensionel, som resten af karakterne.

“Mr. Cheng, it would appear to me that you are living in a cloud cuckoo land if you think it is in the best interests of an agent of Imperial China and a loyal servant of the crowned head of Magna Britannia to work openly together.
– Then, if it will earn your compliance and cooperation, there is something I must share with you.
– You’re welcome to try.”

Unødvendige detaljer

Personerne er alle tilpas enkelt beskrevet, da det er det hæsblæsende action/fantasy/detektiv-eventyr, der dominerer fortællingen. Handlingen er lettere forudsigeligt á la typisk mordmysterium, og er glemt kort efter, og jeg vil ikke ødelægge fornøjelsen, hvis du skulle have fået lyst til at læse bogen. Lad mig bare sige, at der selvfølgelig dukker skurketendenser op i de fleste af den brogede samlings karakterer, og Quicksilver må for en tid koncentrere sig mere om at lege helt, end at vælge, hvilken farve slips han vil iføre sig.

Men action er der uden tvivl masser af, både under og over havoverfladen. Dog kan de mere rolige begivenheder indimellem være for detaljeret beskrevet efter min smag, med den vigtige undtagelse af fartøjer, maskiner og andre dejligt nørdede ting, der kun gør fortællingen finere.

Men gælder det selve handlingen er det altså knap så interessant at få hver enkelt kort, der vendes, beskrevet i en omgang Blackjack ombord på skibets Casino Royale. Specielt ikke, når romanens arrogante hovedperson i euforien efter aftenens store gevinst ved spillebordet, endelig lader facaden være facade, og ender i kanen med den klæbende journalistfrøken, der har sine egne blandede motiver. For denne lille udvikling er der brugt langt færre ord på at fortælle om. Sådan er der indimellem brugt meget tid på unødvendige detaljer, hvor den måske kunne være brugt på at gøre personer mere tredimensionelle. Men hey – hver sin smag. Andre gange er det som sagt kun dejligt at få nørdabstinenserne dækket med detaljerede beskrivelser om, hvordan en undervandsby fungerer rent praktisk.

“He could see spongy grey flesh – the colour of drowned sailors – and warty black hide, like the scale-less skin of abyssal-dwelling hunter-fish, lit by the yellow light of the humming deck lights. Fissures, like lipless mouths dotted the belly of the beast in curious arcs, describing large parabola scarring, which might almost have been bite marks. Other things clung to the vast body of the leviathan that might have been lampreys or remora sucking fish, or some deep-sea evolutionary offshoot.”

Bastard med frækt glimt i øjet

Handlingen kommer som nævnt vidt omkring, og byder hverken på originale ting eller en letforståelig plotudvikling, men jeg kan ikke engang påstå, det skader bogen. Indrømmet, der findes intet bedre end historiske, spændingsfyldte fortællinger, mixet med popkultur og litterære referencer, intelligente sideplots, syrede spring i tid og karismatiske karakterer.

Indtil videre er det dog i min verden kun tegneserieskaberen Alan Moore, der mestrer at gøre det med sine værker, og samtidig være enestående original. Se blot på The League Of Extraordinary Gentlemen-serien (1999-). Et andet eksempel på ovennævnte blanding af genrer og kulturelle referencer oven i en original historie kunne være Warren Ellis’ forsøg på samme i tegneserien Planetary (1999), der dog ikke er så totalt vellykket som Moores forsøg. I Leviathan Rising fungerer genreblandingen udmærket som det, den er – en hurtiglæst, actionmættet historie. Forfatteren Jonathan Green lader til at være tilfreds med, at den fremstår som en lille klassikerbastard med et frækt glimt i øjet, og ikke som en på nogen måde original historie.

Til gengæld bød den for mig på god, kæk underholdning, og mystik i og på havet for alle pengene. Jeg kan klart anbefale Leviathan Rising, hvis du ikke forventer et litterært mesterværk, men blot er i humør til at læse en uoriginal, men sjov lille sag.

Leviathan Rising er venligst stillet til rådighed af Abaddon Books.

4 stjerner

Titel: Leviathan Rising
Seriens titel: Pax Britannia
Forfatter: Jonathan Green
Forlag, år: Abaddon Books, 2008
Format: Paperback
Sideantal: 384

Anmeldt af: Heidi Tvedegaard Lund | 13/06/2008

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *