Martin Wangsgaard Jürgensen
Ingen kommentarer

Pax Britannia: El Sombra

Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Al Ewings indlæg i Pax Britannia-serien drukner lidt for meget i action til fordel for den ellers underholdende handling, som er en parafrase over Zorro i steampunk-setting og med naziskurke!

Pax Britannia: El SombraDet unge forlag Abaddon Books har søsat en stribe serier i forskellige genretunge universer, som i høj grad spiller op imod den særegne stil, som især findes i det klassiske 2000 AD-blad og de udgivelser, som relaterer sig til serierne i dette blad.

De enkelte bind i Abaddons boguniverser hænger kun løseligt sammen, og kan frit læses som enkeltstående bind uden relation til de tidligere bøger i serien. Naturligvis har der været et par interne referencer, men de synes mere at være til stede for at give fans lidt fornemmelse af kontinuitet, end som et egentligt forsøg på en fortsat fortælling.

The Ultimate Reich

I steampunk-serien Pax Britannia er der indtil videre kun kommet to romaner. Den første var Jonathan Greens Unnatural History, som stilmæssigt lagde sig ret tæt op ad den klassiske steampunk, som vi kender den fra Gibsons og Sterlings The Difference Engine (1990), men det ændrer sig radikalt i seriens andet bind, El Sombra, skrevet af Al Ewing.

Unnatural History introducerede os til en stor del af Pax Britannia-universet. Et univers, hvor dampteknologien har ført til enorme teknologiske fremskridt, fået mennesket ud i verdensrummet, og garanteret, at det britiske imperium er større end nogensinde tidligere.

I seriens anden bog bliver dette verdensbillede udfordret, for vi hører nu, at det ganske vist er lykkes briterne at holde deres Dronning Victoria kunstigt i live, men mens englænderne har fået lov at udleve deres kolonisering af verden, har tyskerne bestemt ikke ligget på den lade side. De er sprunget med ind i den dampteknologiske udvikling, og ført 30’ernes nazisme ind i fremtiden.

Præcis som Dronning Victoria, lever gode gamle Adolf fortsat, ganske vist ikke som menneske, men i stedet som en gigantisk dampdreven robot, der drives af Der Führers hjerne. Hitlers imperium dækker det meste af Europa samt store områder fordelt over resten af verden, og foruden den russiske Zar, udgør Victoria og Adolf verdens magtpoler.

The Ultimate Reich, som tyskerne kalder deres rige, er blevet et enormt krigsmaskineri som ene og alene lever for at fortære folkeslag og erobre nyt land. Lebensraum er fortsat deres vigtigste ønske, men nu er det ikke kun østfronten. Det amerikanske kontinent udgør også en vigtig slagmark, og det er til denne verdensdel, at El Sombra fører os.

The El Paso, Texas, Wedding Chapel Massacre – sådan da

Et sted i den mexicanske ødemark ligger den lille støvede by Pasito. Her passer alle sit, og de eneste som synes for alvor at røre på sig, er fluerne. Da vi kommer ind i historien, er der dog røre i byen, for byens leder Heraclio skal giftes med den dejlige Consuela. Midt under bryllupsfestlighederne gør Heraclios lidt tåbelige lillebror den fejl, at han bekender sin kærlighed til broderens brud, og derved udløser han i den grad røre i byen, for det bliver lidt af en skandale, da det går op for storebroderen, hvad hans lillebror er i færd med.

Desværre er det ikke det eneste, som sker denne dag. Midt under brødrenes skænderi kastes der nemlig med ét sorte skygger over byen, og hele bryllupsceremonien forvandles som ved et trylleslag til et blodbad. Tyske nazitropper strømmer ind i Pasito, og gør kort proces med alt, hvad der rører sig. Blodet flyder i stride strømme, og i gavmilde vendinger beskriver forfatteren Al Ewing hvorledes indvolde, lemmer og kroppe flænses fra hinanden i en scene, som vækker mindelser om “The El Paso, Texas, Wedding Chapel Massacre” kendt fra Quentin Tarantinos to Kill Bill-film (2003/2004).

Heraclio og Consuela overlever ikke angrebet. Den første bliver ydmygende dræbt af nazisternes unge leder Alexis Eisenberg, mens den sidste bliver skudt ned som en syg hund. Der bliver ikke vist nogen nåde. Den eneste som overlever er Heraclios lillebror Djego, som bliver vidne til den ene ydmygelse efter den anden.

Af uransagelige årsager lykkes det imidlertid for den overlevende bror at slippe ud af Pasito og søge ly i ørkenen, men her finder han ingen nåde. Ørkenen sluger knægten, gør ham gal, og til sidst er der ikke længere nogen Djego. Han ophører ganske enkelt med at eksistere. Med tyskernes blodige entré og Djegos flugt slutter El Sombras blodtørstige prolog, og handlingen kan springe ni år frem i tiden.

Operation Uhrwerk

Nazisterne har nu besat Pasito med henblik på et helt særligt formål. Det er nemlig i færd med at afprøve Operation Uhrwerk; et forsøg der skal teste om det er muligt at omdanne mennesker til levende robotter gennem tortur, mekaniske arbejdsrutiner og komplet hjernekontrol. Opgaven bliver ledet af General Eisenberg og dennes søn Alexis, som vi allerede mødte i prologen.

Det lader rent faktisk til, at deres mission er ved at lykkes for dem. Pasitos indbyggere er stort set blevet til hjernedøde slaver, og nazisternes torturmester i byen – Master Minus – er i fuld gang med at nedfælde resultaterne, så de kan overføres til andre dele af det tyske storrige.

Bedst som dette arbejde står på, dukker der imidlertid problemer op. Ud fra ørkenen vandrer en halvnøgen, maskeret galning ind i byen, og snart har nazisterne fået sig en mægtig fjende. De lokale kalder ham “El Sombra” – ånden – og det synes at være et passende navn, for den maskerede sværdkæmper virker alt andet end menneskelig. Han kæmper som besat, og hans kræfter er umådelige samtidig med, at hans sanser og evner som kriger er uovertrufne.

Han drives af et indædt had til nazisterne, og hans erklærede mål er at dræbe enhver af byens gidseltagere. Desværre mangler El Sombra en plan, men den får han, da den besynderlige maskerede helt allierer sig med byens fordrukne præst Santiago. Nu kan frihedskampen for alvor begynde, men da El Sombra bemærker den smukke Carina, må den maskerede hævner også tackle kærligheden, og det er som om, at det der engang var den uduelige Djego, som forsvandt i ørkenen, på en eller anden måde finder op til overfladen igen.

Fungerer ikke helt optimalt

Den roman, Al Ewing har skrevet, er en lang parafrase over Zorro-historien, som vi kun kender den alt for godt fra film, tegneserier, spil og hvor den sortklædte helt nu ellers har sat sit mærke. Det spændende ved Ewings take på myten er imidlertid, at han ser stort på den klassiske histories konventioner, og vender op og ned på handlingen, som vi kender den.

Det virker langt hen ad vejen rigtig godt, for genkendeligheden gør handlingen nærværende, mens pludselige krumspring og twists gør plottet uventet spændende. Dertil kommer selve idéen om nazisterne og hele steampunk-settingen, der naturligvis for alvor gør historien til Ewings egen.

Desværre fungerer romanen ikke helt optimalt. Det skyldes, at balancen mellem handling og egentlig action er uforholdsmæssigt fordelt til fordel for sidstnævnte. I den pulpede stil, som Abaddon Books har lagt for dagen, burde dette jo egentligt være en god ting, men det er det bare ikke, for El Sombra ender rent faktisk med at være én lang slåskamp, der varieres i det uendelige.

El Sombra nedkæmper nazister i hobetal, men efter de første to dusin er ryddet af vejen, er det svært at svinge den helt store begejstring op, og det uanset om helten nakker skurkene med en sten, en pistol, et maskingevær eller sit trofaste sværd. Bevares, Ewing har sans for action, og El Sombra minder ret meget om 80’ernes hårdere actionfilm, hvor det eneste, man behøvede, var en dårlig undskyldning for at lade en mand gå amok i 90 minutter med alt fra knytnæver til granatkastere.

I alt dette virker det næsten som om Zorro-plottet drukner. Personerne som introduceres lever mere i kraft af, at vi kender dem fra den oprindelige Zorro-fortælling, og ikke så meget fordi de nu også er med i Ewings roman. De får ganske enkelt ikke tid til at udfolde sig, fordi næsten hvert kapitel skal rumme en kamp eller to.

Flabet parafrase

Bogens styrke ligger for alvor i det beskidte sprog og de blodige detaljer. Der bliver ikke lagt fingre imellem, og El Sombra er bestemt ikke nogen pæn helt. Han slagter sine modstandere, og Ewing forsøger efter bedste evne at sælge ham som en antihelt. Det lykkes ikke helt, men El Sombra står dog som en grotesk parafrase over Zorro, som bestemt ikke er børnevenlig.

Som forfatter er El Sombra Al Ewings debut, og hans filmiske sans for spænding gør ham bestemt til en relevant forfatter for Abaddon Books. Man kan således håbe, at Ewing får lov at forsøge sig med endnu en bog i en af forlagets serier. Han viser nemlig, at han kan sit tekniske kram. Plotmæssigt fungerer det bare ikke helt for ham endnu, men mon ikke Ewing kommer efter det i næste bog.

Uanset hvad, tegner Pax Britannia-serien ganske underholdende, efter at Al Ewing har smidt sit bidrag ind i ringen og gjort det ellers ret regelrette steampunk-univers en smule mere skævt. Den støvede wild west-setting er velvalgt og forfriskende. Holder man cowboy-feelet op med nazi-delen, bliver det en nytænkning, som er en fjer i hatten på forfatteren. Det der let kunne være blevet en fjollet genfortælling af myten om Zorro, bliver en flabet parafrase, som viser, at Abaddon Books ikke er bange for at bevæge sig ud i excesser.

De karikerede nazister i El Sombra er så onde, at det halve kunne være nok, men det virker. De er underholdende, og jeg er helt sikker på, at de dukker op igen. Bogen lægger i hvert fald op til flere nazier, og det kunne da være spændende med et titanisk opgør mellem Adolf og Victoria, men om det kommer, må tiden vise.

El Sombra er venligst stillet til rådighed af Abaddon Books.

4 stjerner

Titel: El Sombra
Seriens titel: Pax Britannia
Forfatter: Al Ewing
Udgivet: 2007
Forlag: Abaddon Books
Format: Paperback
Sideantal: 290
Cover: Mark Harrison

Anmeldt i nr. 23 | 13/09/2007

Stikord: Naziskurke, Steampunk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *