Occidentens stjerne

3 minutters læsetid

Occidentens stjerneI 1905 tager antikvitetshandleren Austin Baldwick til Paris for at hente sin afdøde kompagnons lig hjem til England. Imidlertid bliver hans pas frataget ham af kriminalpolitiet (Sûreté), der vil tvinge ham til at efterforske en sekt, som hans afdøde kollega var en del af. Mysterierne tårner sig op helt fra begyndelsen:

Hvorfor blev liget fundet i undergrunden? Hvem har tegnet et billede fra Tarot-spillet på liget, efter at det blev bragt på lighuset? Hvad skete der virkelig under den spiritistiske seance på Baldwicks hotel?

Hvorfor vil et medium advare ham om at forlade Paris? Er det lykkedes for sekten at fremstille en homonculus (kunstigt menneske)? Er de mumier, der blev fundet i Tibet, virkelig døde, eller ligger de blot i stasis?

Besidder sekten virkelig mystiske evner, eller er den blot et skalkeskjul for terrorisme? Har politiet infiltreret sekten, eller har sekten infiltreret politiet? Er Baldwicks kollega nu også virkelig død?

Lider vores hovedperson af vrangforestillinger, eller prøver nogen at drive ham til vanvid? Kan vi stole på noget af dét han oplever?

Årets mest ventede bog

Anmelderen skal ikke lægge skjul på, at dette var årets mest ventede bog. Her var et stykke utilsløret fantastique, skrevet for voksne af en kendt forfatter.

At bogen også overlapper med kriminallitteraturen, gjorde den bestemt ikke mindre interessant, snarere tværtimod. Det er H. Harksens idé om “gotisk krimi”, men udgivet på et mainstream-forlag, med pressens opmærksomhed rettet mod den!

Dette er dog ikke værket, der indvarsler en ny epoke i genrelitteraturen. Det er en ægte spændingsroman, hvor spændingen stiger og stiger helt hen til slutningen – men forløsningen udebliver! Bogen har skam masser af andre kvaliteter, men et brag af en slutning er ikke én af dem.

I godt selskab

Et mysterium i storbyen, hvor der er hemmelighedsfulde selskaber og spionage indblandet? Vi er ikke på ukendt grund – forfattere som Gustav Meyrink (Golem), Hugo Pratt (Legenden om Venedig), Umberto Eco (Kirkegården i Prag) og Erwin Neutzsky-Wulff (Abbatoir) har alle givet sig i kast med genren før Bødker.

Med sine mange, lange og flotte beskrivelser, demonstrerer Bødker, hvorfor tiden omkring 1900 er en perfekt setting for mysterier af alle slags. Det var en tidsalder hvor de højteknologiske gennembrud var lige rundt om hjørnet, samtidig med at interessen for det overnaturlige var enorm.
Bødkers stil i denne roman er vældig meget tell i stedet for show, og jeg kunne ikke være mere ligeglad. Brugen af tillægsord som “kyklopisk” og “ktonisk” er en kærkommen fuckfinger til forfatterskolelitteraturen.

Det gør muligvis stilen en smule bedaget, men det føles også vældig passende – emnet taget i betragtning. Man skal jo føle sig hensat til en svunden tid.

Det er også en tradition indenfor esoterisk litteratur, at man gerne selv skal tænke, og at en god bog stiller flere spørgsmål, end den besvarer.

Men alt med måde – bogen giver ikke løsningen på de mysterier, der driver den fremad. Håndværket er utvivlsomt i orden. Det er lysår foran den storsælgende nordic noir, hvor alting er skåret ud i pap.

Desværre er Bødker denne gang faldet i den modsatte grøft – overforklaring er her erstattet med den næsten totale mangel på forklaring. Det er meget muligt, at en større baggrundsviden om okkulte symboler – og ikke mindst tarotkortenes betydning – kan forsyne læseren med en nøgle til at tolke bogen.

Men undertegnede er personligt ikke særligt vild med bøger, hvor løsningen skal findes uden for selve bogen. Der er forskel på at opfordre læseren til at tænke selv og bruge sin fantasi, og så på at bede læseren om selv at finde på resten.

Hvor skal vi hen, du?

Alt i alt er Occidentens stjerne en lettere skuffende læseoplevelse, uden på nogen måde at føles som tidsspilde.

Undertegnede håbede på et værk, der kunne sprænge nutids-krimiens utroligt snævre rammer, og bane vejen for en ny og frugtbar blandingslitteratur. Med så skyhøje forventninger kan bogen selvfølgelig kun skuffe.

Dét sagt, så er rejsen nogle gange vigtigere end målet, og rejsen er i al fald på første klasse. Vi har virkelig brug for flere forfattere som Benni Bødker, der hverken skriver standardlitteratur, eller foretrækker at forblive i undergrunden.

Tænk nu, hvis flere turde at blande krimien med andre genrer! Hvis det skete, så ville vi meget snart få det værk, som jeg håbede på at Occidentens stjerne ville være.

For at blive i romanens tema, så findes der sande profeter, falske profeter, og profeter der baner vejen for den sande udvalgte. Måske er den her roman den “Johannes Døber”, der betyder, at et mesterværk er på vej.

3 stjerner

Titel: Occidentens Stjerne.
Forfatter: Benni Bødker
Forlag: Gyldendal
Format: Hardback
Udgivelsesår: 2021
Sideantal: 342 sider

Anmeldt i nr. 195 | 13/01/2022

Rasmus Wichmann. Rasmus har skrevet for Himmelskibet 2007-2011, Novum 2011-2012, samt bidraget med shows til Fantasticon og oversættelser for Science Fiction Cirklen.

Skriv et svar

Your email address will not be published.