Nr. 50 – 13. december 2009

Der forestår stadigt et større arbejde med de gamle anmeldelser, men på redaktionen regner vi med, at alle gamle anmeldelser vil være overført fra Sleazehound til Planet Pulp inden det nye design fejrer sin 2-års fødselsdag.

Business as usual

Efter sidste måneds Michael Crichton-tema er det i denne måned business as usual på Planet Pulp med en sædvanlig omgang blandede bolsjer. Ja ok, sædvanlig er måske så meget sagt, for det er ikke hver måned, man finder en anmeldelse af en hardcorepornofilm på Planet Pulp. Det er ikke desto mindre tilfældet i denne måned, hvor kigger nærmere på Gerard Damianos berømte og berygtede Deep Throat.

Selv om det er jul har vi ikke ladet de pussenussede julenisser invadere Planeten – i stedet har vi kastet juleslasheren Silent Night, Deadly Night i DVD-afspilleren, hvor en gal mand i julemandskostume laver en Michael Myers i en amerikansk lilleby.

Foruden filmene, der fylder mest i dette nummer, anmelder vi også bind to i den fremragende danske zombietegneserie Exodus, det lige så fremragende brætspil Arkham Horror og endelig det særdeles vanedannede computerspil King’s Bounty: The Legend.

Den moderne æra

Sidst men ikke mindst kan vi lige nævne, at Planet Pulp nu også er trådt ind i den moderne æra – vi har nemlig fået os en Facebook-side, som vi løbende vil opdatere med links og lignende småting, der kan have Pulp-læsernes interesse uden at de dog giver anledning til deciderede opdateringer på Planet Pulp.

Vi er som sædvanligt tilbage om en måneds tid – i januar forhåbentlig rettidigt og uden sygdom. Indtil da ønsker Pulp-redaktionen alle vores læsere og ikke mindst alle vores skribenter en rigtig glædelig jul og et godt nytår!

Film:
Butterflies (Blafferen) (Joseph W. Sarno, 1975)
Dead & Breakfast (Matthew Leutwyler, 2004)
Deep Throat (Langt ned i halsen) (Gerard Damiano, 1972)
Feng kuang da ben zei (Bikinibanden / The Mini-Skirt Gang) (Chi Lu, 1974)
Plague Town (David Gregory, 2008)
Rovdrift (Emil Ishii, 2009)
Silent Night, Deadly Night (Skrækkens nat) (Charles E. Sellier Jr., 1984)

Tegneserier:
Exodus: Bind 2 (Jacob Rask Nielsen, 2009)

Spil:
Arkham Horror (Fantasy Flight Games, 2005)

Computerspil:
King’s Bounty: The Legend (1C Company, 2008)