Velkommen til februar måneds nummer af Planet Pulp, hvor vi, som vanligt, pløjer os igennem dette og hint fra genreland, både nyt og gammelt.
Månedens nummer er klart domineret af bøger – hvor skønt! – men som der næsten altid er, er der også et par film på menuen. Udover at Michael Larsen tager den seneste Yorgos Lanthimos-film under behandling (Poor Things), har Jacob Krogsøe kastet sig over selveste American Ninja!
Åh, American Ninja. Hvor jeg dog elskede den film, da jeg var en ung knægt i 80’erne. På den måde står filmen stærkt i erindringen, farvet af de nostalgiske briller.
Men nostalgien er måske også dens stærkeste kort, hvad der da også fremgår af Jacobs anmeldelse.
Jeg har ikke set American Ninja siden 80’erne. Eller rettere: Jeg har ikke set American Ninja til ende siden 1980’erne.
For snart en del år siden, da jeg boede i Århus, prøvede jeg at se den sammen med min gode ven (og tidvise Pulp-skribent) Michael Gylden-Damgaard.
Vi var nødt til at slukke efter ret kort tid. Til dels fordi, den set med voksne briller var utrolig ringe, til dels – og måske endnu mere – fordi vi næsten ikke kunne holde ud af blive skuffede ved et gensyn. Det ville dræbe nostalgien.
Jeg har flere gange tidligere skrevet om nostalgi i forskellige sammenhænge her på Planet Pulp, både her på lederpladsen og andetsteds, bl.a. i forbindelse med vores retrogaming-tema fra august 2022.
Der findes ting, både film, bøger, tegneserier og computerspil, der trives bedst i fortiden, erindret gennem det nostalgiske syn. Men heldigvis findes der også ting, der holder endnu – hvor nostalgien ikke bliver dræbt ved et gensyn, genhør eller genspil, men snarere bliver suppleret og nuanceret af den voksnes blik.
Sidstnævnte fortæller om kvalitet og holdbarhed, men det kan være en jungle at finde dem, for man risikerer at komme til at dræbe nogle titler i jagten på dem. Altså de titler, man har varme nostalgiske følelser for, men som viser sig bare at være lort med lort på.
Men det er en risiko, vi ret ofte løber her på Planet Pulp, og vi gør det naturligvis både for vores egen skyld og for jeres, kære læsere.
Jeg selv dristede mig for nyligt til at gense Toy Soldiers; actionfilmen fra 1991 med Sean Astin i hovedrollen som en uvorn kostskoleknægt, der sammen med ligesindede må redde sin skole fra en flok onde gidseltagere, anført af Andrew Divoff.
Det var med en vis ængstelse, jeg satte filmen på, for jeg havde kun set den én gang før, og det var tilbage, da filmen fik premiere. Den havde dansk biopremiere i december 1991, så jeg har nok set den i starten af ’92; dengang plejede der at gå lidt tid, inden de nyeste film fandt vej til biffen i Ringkøbing.
Mistede Toy Soldiers så noget af den glans den havde, fra dengang jeg så den som 15-årig? Ja, en smule, men ikke nok til, at jeg ikke stadig var fint underholdt. Men den voksne så nogle problemer, eller måske rettere en del uudnyttede muligheder i idéen, som barnet ikke så.
Men dræbt på samme måde som min nostalgiske følelse for American Ninja ville blive dræbt, hvis jeg så den i dag, blev Toy Soldiers ikke. Nu er der også tale om en produktion af en lidt anden kvalitet end den, d’herrer Golan og Globus stod for.
Jeg skriver nok en anmeldelse af Toy Soldiers til næste nummer af Pulpen. Jeg nåede det ikke denne gang. Og så må vi se, hvilke andre film eller computerspil fra de gyldne år i 1980’erne og starten af 90’erne, vi kaster os over fremover.
Vi løber altid en risiko for at slukke nogle glade, nostalgiske minder, men som sagt – det er en risiko, vi gladeligt løber for jeres skyld – og for hinandens. Med lige præcis American Ninja tog Jacob en kugle – eller måske retter en kastestjerne – for mig. Så behøver jeg nemlig ikke få slukket mine glade minder om lige præcis dén film.
Altså, ninjaer, ikke? De er sgu da seje! Og Michael Dudikoff var sej! Sådan foretrækker jeg at huske ham og American Ninja. Og nu kan jeg gøre det, takket være Jacobs anmeldelse.
Det er da smukt!
Månedens lederskribent er Mogens Høegsberg.
Film:
American Ninja (Sam Firstenberg, 1985)
Poor Things (Yorgos Lanthimos, 2023)
Bøger:
Batman Forever – The Official Movie Book (Michael Singer, 1995)
Deadhead (Shaun Hutson, 1993)
The Institute (Stephen King, 2019)
Island (Richard Laymon, 1995)
Kvinden der kom med kage (Steen Langstrup, 2024)
Love City (Stephan & David Garmark, 2018)