“… i coronaens tidsalder.” Indsæt selv et ord i begyndelsen af foregående sætning. Hvis ordet har noget at gøre med sociale aktiviteter, så ser den aktivitet nok noget anderledes ud nu, end den ville have gjort for et par måneder siden.
Ja, det samme gælder endda noget så simpelt som at handle, hvilket man jo ind imellem er nødt til, også selvom man af og til tager sig selv i at ønske, at man som en anden prepper havde et stopfyldt spisekammer, så man kunne undgå supermarkeder.
Alt har forandret sig indenfor den sidste måneds tid til halvanden, og selvom landet i denne uge begynder de første små babyskridt mod en mere normal hverdag, så er det babyskridt, og hverdagen bliver ikke normal før om lang tid. Som i “nu er der en vaccine, der fungerer”-tid.
De tiltag, vi har levet med siden midten af marts, har været og er fortsat nødvendige for at reducere smitten og beskytte de svageste medborgere i vores samfund.
Det er rigtigt, at tiltagene har gjort nogle ting besværlige eller decideret umulige, men det er afsavn, vi i en periode må acceptere, sådan at vi ikke – på den anden side af coronaen – skal gå med kollektiv dårlig samvittighed over at vi ikke gjorde mere for at beskytte de svage.
Og alt er altså heller ikke blevet helt umuligt. Uanset hvilken situation, vi taler om, så er der i de fleste tilfælde alternative løsninger, der gør situationen gennemførlig uden at risikere at sprede smitte.
For mennesker er eksperter i at tilpasse sig nye og uventede situationer. For nu at citere gunnery sergeant Highway i Heartbreak Ridge: “You improvise, you overcome, you adapt.”
I rigtig mange tilfælde er løsningen selvfølgelig af teknologisk karakter. Mange møder er blevet gennemført i virtuelle møderum de seneste uger. Mange børn har Facetimet eller Skypet med deres bedsteforældre. Det samme gælder venner og veninder.
Og det samme gælder naturligvis for de af os, der plejer at mødes med vores venner for at spille brætspil, rollespil eller lignende. Også her findes der rige teknologiske muligheder for at gennemføre en ellers meget social aktivitet på en måde, der ikke gør vores hobby til transport-hub for coronaen.
Andre har taget social afstandtagen til sig på en anden måde. Mange har kastet sig over puslespil sammen med familien. Filmnørder kan naturligvis sidde i fuldstændig sikkerhed foran skærmen og se film, og det samme gælder for gamerne, der trygt kan spille computer- eller konsolspil.
Ja, gaming kan endda være en social aktivitet, hvis man spiller online. Det har naturligvis altid været en social aktivitet at spille online. Det er der bare mange – især forældre – der først nu indser.
Uanset hvilken måde, vi hver især har tilpasset os på, så vil der komme en tid, hvor tingene vender tilbage til noget, der ligner tiden før corona. Om der går ét, halvandet eller to år, inden det sker, ved ingen, men det sker.
Indtil da fortsætter vi med at improvisere og med at tilpasse os. For fællesskabets skyld. For de svagestes skyld. Og vi skal nok klare skærene.
Men det bliver fandme rart, når man kan rulle sin 20-sidede terning midt på bordet, foran sine venner, og i fællesskab juble, når man slår en naturlig 20’er, eller græmmes, når man slår en 1’er.
Månedens lederskribent er Mogens Høegsberg.
Jupiter Ascending (Lana & Lilly Wachowski, 2015)
True Romance (Tony Scott, 1993)
Star Wars Jedi: Fallen Order (Electronic Arts, 2019)