Nr. 169 – 13. november 2019

Nr. 169 – 13. november 2019

I denne måneds leder lyder en venlig opfordring fra Pulpens Jacob Krogsøe: Læs nogle flere bøger.

Jeg vil gerne komme med en lille opfordring. Hvis man ser den som en løftet pegefinger, så er det ikke intentionen. Men man skal jo passe på med, hvad man siger i denne tid.

Jeg vil dybest set gerne opfordre til at I, vi, alle, læser nogle flere bøger.

Personligt elsker jeg film. De var kernen i min uddannelse, de er kernen i meget af det, jeg laver. Star Wars er grunden til, at jeg på mit arbejde er projektleder på “Randers – en by i galaksen”.

Men, for at være tro ved denne leder, og selve projektet i Randers, så er det vigtigt at påpege, at projektet tager udgangspunkt i netop læselyst. Det tager udgangspunkt i nogle unger, jeg talte med på biblioteket, som i hvert fald ikke gad læse bøger.

Så spurgte jeg, hvad de godt kunne lide, og de svarede Star Wars, og så fik de nogle Star Wars-bøger ned hjem.

Det blev startskuddet til den store samling, vi nu har i Randers. Det er kernen. Altså at kunne vække læselyst, der kan lede til viden, der kan lede til dannelse (en positiv Yoda). Ja, at læse kan jo også bare være underholdning, men det kan også så meget andet.

Men det kan film jo også, kan jeg så høre dig – og faktisk også mig selv – sige. Ja, det kan de. Men på en anden måde.

At læse kræver, ganske simpelt, mere af os, end en film gør. I en film er alt givet til os, altså rent visuelt og på lydsiden. Vi skal ikke selv danne billeder; vi får det hele leveret. Man kan jo sagtens tolke film, sætte dem i en kontekst og alt det, der gør det spændende at arbejde med kritik.

Men bøgerne kan altså noget andet. Noget sundt. Noget, der holder maskinen på øverste etage i omdrejninger.

Når jeg taler med venner, bekendte, skumle lånere på biblioteket, så kommer samtalen, når man taler om bøger vs. film (og gaming for den sags skyld), ofte til at handle om tid. Altså den tid, man ikke har. Det kommer også til at handle om overskud. Altså det overskud, man ikke har.

Og ja, det er nemmere, hurtigere, at kaste sig foran skærmen. At smække en film på, at fortsætte ørkenvandringen på Netflix eller game lidt. Og det er også godt og skønt.

Min lille bitte opfordring er bare, at man også krydrer det med lidt læsning. Ikke så du knækker nakken. Start i det små, i det sikre, hvad enten det er en King-roman eller en Bendtner-biografi.

Hvis din tilgang til læsningen er rusten, så skal du netop, som en sportsmand, der vender tilbage fra en skade, ikke kaste dig over noget, der får dig til at miste lysten, før du for alvor er gået i gang.

Læs lidt pulpede noveller, en fed gyser eller en Lee Child-roman. Så kan du altid senere sejle ud med den store hvide hval eller dykke ned i de russiske klassikere.

Så giv læsningen lidt plads, prioriter den, dyrk den – og jeg vil garantere, at du ikke fortryder det.

Månedens lederskribent er Jacob Krogsøe.

Film:
Dirty Harry (Don Siegel, 1971)
Happy Death Day (Christopher Landon, 2017)

Filmmusik:
Raise the Titanic (John Barry, 1980)
Somewhere in Time (John Barry, 1980)

Bøger:
Dracula in Visual Media (John Edgar Browning m.fl., 2010)