Nr. 165 – 13. juli 2019

Nr. 165 – 13. juli 2019

Sommerfreden har sænket sig over landet, og efter at sidste nummer af Planet Pulp kom ud i de digitale bladkiosker noget forsinket, er vi tilbage på sporet.

Sidste nummer blev både forsinket og noget formindsket, fordi webmasterens computer var brudt sammen, men den er heldigvis fuldt funktionsdygtig igen.

Så vi tager også lige et kort dyk ned i det, sidste måneds leder skulle have handlet om. Nyhedsværdien er måske nok væk, men væsentligheden består.

Den 9. juni meddelte Søren Henrik Jacobsen, at han effektivt set lægger sin blog Skræk og Rædsel i dvale. Det er ikke helt en lukning, selvom det i indlægget lugter lidt af det, og i tiden efter den 9. juni har Søren da også opdateret bloggen to gange.

Det ene af de to indlæg tjener som en opfølgning på meddelelsen om, at Skræk og Rædsel går helt ned i gear, og i det kommer Søren blandt andet ind på, nogle af grundene til, at han drosler ned for aktiviteten. At tiden og energien skal være der, er én af de ting, han nævner, men også læsertal.

Og netop spørgsmålet om læsertal – for blogs og netmagasiners vedkommende antal besøg og “klik” – er naturligvis væsentligt at tænke over.

“[N]ogle gange giver man jo pokker i det, og skriver et indlæg alligevel – bare fordi det er sjovt” skriver han også.

Det er måske den væsentligste pointe at tage med, for der er ingen tvivl om, at blogs og netmagasiner om diverse nichegenrer altid har kæmpet med læsertallene.

I den forbindelse er der ingen tvivl om, at mange af de besøg, blogs og netmagasiner tidligere fik, efterhånden er flyttet over på Facebook, hvor det myldrer med grupper, der handler om film, tegneserier, bøger, specifikke genrer og meget, meget andet.

Er tiden så løbet fra blogs som Skræk og Rædsel og netmagasiner som Planet Pulp?

Hvis vi troede på det, ville vi naturligvis ikke blive ved med at skrive, men at læserskaren er mindre end tidligere, er ubestridt.

Men Skræk og Rædsel, Planet Pulp og andre netmagasiner eller websites – og det gælder også det nu sørgeligt hedengangne Uncut – har klare fordele frem for Facebooks flyvske verden.

Her er der tid og mulighed for at gå i dybden; noget, der af og til sker på Facebook, men som er alt for sjældent. Oftest begrænser omtaler af film eller andre medier på Facebook sig til ukvalificerede meningstilkendegivelser, der ikke levner læseren nogen chance for at bedømme filmen, bogen, tegneserien.

Det kan også ofte være svært at genfinde bestemte indlæg på Facebook, fordi alt kommer i en lind strøm. Også her er der en fordel ved mere adstadige medier som blogs og websites.

Alt dette ændrer naturligvis ikke på, at Facebooks mange grupper er blevet mødestedet, folk flokkes om, frem for blogs som Skræk og Rædsel eller magasiner som Planet Pulp.

Folk er jo alligevel på Facebook, og når man kan tilgå adskillige forskellige grupper med få klik i stedet for at skulle forlade Facebook og gå ind på flere forskellige websites, hvorfor så dog bruge tiden og energien på det?

Vi synes, svaret er oplagt: Fordi det er bedre. Fordi det er mere oplysende. Fordi det er sundt at fordybe sig i en længere tekst om et givent værk, hvor man rent faktisk har nogle uddybende og begrundede meninger at forholde sig til.

Ikke dermed sagt, at de debatter, som indlæg på Facebook kan give anledning til, altid er dårlige, for det er de ingenlunde. Især ikke hvis man finder nogle grupper, hvor folk kan finde ud af at tale ordentlig til og om hinanden.

Men uanset hvordan man vender og drejer det, er der utrolig meget støj på Facebook; mange intetsigende kommentarer eller debattråde, der kører helt af sporet i forhold til det oprindelige indlæg. Det bliver trættende i længden.

Men hvis det nu er det, folk vil have? Hvis nu læserskaren til de mere ”langsommelige” medier er faldende, hvorfor så blive ved med at skrive?

Fordi det er sjovt – som Søren også skriver. Man giver pokker i, om ens anmeldelse bliver læst af 10, 100 eller 1000, fordi det er sjovt at skrive, og også fordi man håber og tror på, at de 10 eller 50, der rent faktisk læser éns anmeldelse, får noget ud af det.

Hvis jeg kan gøre, at bare én læser bliver nysgerrig efter at se en film, høre et filmscore eller læse en bog på grund af en anmeldelse, jeg har skrevet, overtrumfer det til fulde de likes, jeg kunne få ved at lave et meget kortere opslag i en gruppe på Facebook.

Og lige præcis det – at give lyst, pirre nysgerrigheden eller måske endda provokere med underbyggede argumenter – er netmagasiner og blogs efter min mening langt bedre til end Facebook.

Månedens lederskribent er Mogens Høegsberg.

Film:
Harley Davidson and the Marlboro Man (Simon Wincer, 1991)
Overlord (Julius Avery, 2018)

Filmmusik:
The Betsy (John Barry, 1978)
Captain Marvel (Pinar Toprak, 2019)
Game of Death (John Barry, 1978)
Pet Sematary (Christopher Young, 2019)
Starcrash (John Barry, 1978)

Bøger:
Kanal Obskuriøst De Luxe: Monopol-TV i udvalg 1980-88 (Henrik Larsen, 2019)
The Making of Independence Day (Rachel Aberly & Volker Engel, 1997)

Artikler:
Tintins ukendte lyster – En udstilling af Ole Ahlbergs Tintin-værker