Nr. 159 – 13. januar 2019

Nr. 159 – 13. januar 2019

Planet Pulp begynder det nye år ganske, som det gamle sluttede: Business as usual!

Vi håber, alle vores læsere er kommet godt ind i det nye år og med alle øjne, fingre, tæer, tentakler og andre kropsdele intakt.

Vi lægger ud med et beskedent nummer denne gang – nytårstømmermændene skal lige lægge sig – men ellers ser vi frem til et år, hvor vi forhåbentlig langt om længe når i mål med nogle projekter, der har ligget og simret i lang tid. Af disse er der ingen tvivl om, at den trykte udgave af Planet Pulp, som vi har talt om flere gange før, har topprioritet.

Vi holder ingen nytårstale her på Planet Pulp, men vi vil alligevel godt bruge lejligheden til at gøre status, som vi af og til gør. Ofte gør vi det i forbindelse med vores “fødselsdag” i november, men lederen i sidste års novembernummer blev til en nekrolog over Stan Lee.

Lige nu skal det dog ikke handle om tab og tristhed; her i den i forvejen dystre januar foretrækker vi at fokusere på det positive, så lad os lige få lidt tal på bordet og se, hvordan det går for Pulpen.

Og det går egentlig ganske glimrende. 106 forskellige anmeldelser og artikler blev det til i løbet af 2018; måske ikke et prangende antal, men alligevel et antal, vi er godt tilfredse med, taget i betragtning af den generelle travlhed, man oplever i vores alder.

Ved udgangen af 2018 lå der i alt 2340 anmeldelser og artikler på Pulpen. Af disse var 1084 filmanmeldelser, mens de resterende 1256 fordeler sig på de øvrige sektioner med tegneserier som den næststørste (363), skarpt forfulgt af bøger (359).

Filmmusik tegner sig for 242 anmeldelser og musik 118. Dertil kommer 78 artikler, 41 computerspilsanmeldelser, 40 rollespilsanmeldelser og endelig 15 anmeldelser af bræt- og kortspil.
Udover at vi i den kommende tid sætter benhårdt ind på at komme videre med arbejdet med det trykte nummer af magasinet, så vil vi også gerne fyre op under kedlerne i de sektioner, hvor vi ikke har så mange anmeldelser.

Så hvis der sidder nogen derude, der kan formulere sig, og mener, de kan bidrage, så vil vi gerne opfordre folk til at kontakte os. Især – men ikke kun – hvis man har lyst til at skrive om computerspil og bræt-/kortspil (find vores email under “Kontakt” i menuen).

Som sagt er dette nummer af forholdsvis beskedent omfang, og man kan vist roligt sige, vi holder os indenfor vores comfort zone: Martin kigger på et stykke postapokalyptika i form af Damnation Alley (1977) og så er der et ikonisk kæmpemonster på spil i Godzilla: kessen kidô zôshoku toshi (Godzilla: City on the Edge of Battle) fra 2018.

Mogens fortsætter sin gennemgang af John Barrys filmmusik med The Deep fra 1977, og endelig anmelder Jacob det seneste bind i Robert Kirkmans tilsyneladende uendelige zombie-epos The Walking Dead. Vi er nået til bind 30!

Så vi starter virkelig året med business as usual (andre ville måske, knap så neutralt, sige ”same shit, different year”), men håber som sagt, at der kommer til at ske ting og sager i løbet af året.

Vi ses i februar!

Månedens lederskribent er Mogens Høegsberg.

Film:
Damnation Alley (Rædslernes korridor) (Jack Smight, 1977)
Gojira: kessen kidô zôshoku toshi (Godzilla: City on the Edge of Battle) (Hiroyuki Seshita & Kôbun Shizuno, 2018)

Filmmusik:
The Deep (John Barry, 1977)

Tegneserier:
The Walking Dead vol. 30: New World Order (Robert Kirkman & Charlie Adlard, 2018)