Det blev en lille global nyhed, da computerspilplatformen Steam i sidste måned ophævede en regel.
Reglen er lige så gammel som selve Steam, og har indtil nu forbudt udviklere at sælge spil med af eksplicit seksuel karakter. Ingen nøgenhed, slet ingen sexscener, og helst ikke noget fy-fy voksensprog.
Da Steam ophævede sin interne pornocensur og frigav spillet Negligee: Love Stories førte det til notitser på nærmest alle de store gamingsites, og herhjemme bragte Politiken et småforarget opstød omkring det.
Rundt omkring i nettets afkroge snakkes der på forældreintra og lignende Dark-Web-for-middelklassen-sites om at boycotte Steam, eller kræve at de indfører et alderskontrolleret login-system.
Med andre ord maler censur-møllen igen i bedste velgående, og det i en tid, hvor den slags simpelthen ingen mening giver.
Møllen er af den slags, den navnkundige pjalteridder Don Quixote kæmper imod. Denne gang bæres pjalterne af en flok anakronistiske forargelsesprædikanter, der øjensynligt intet ved om hverken computerspil eller internettet som helhed.
Hjælp den morderiske voldtægtsmand
Jeg arvede min onkels Commodore 64, da jeg var barn. Jep, så gammel er jeg. Noget af det første, jeg gjorde, var at få kopieret et spil – de var på kassettebånd dengang – fra en kammerat, der havde hugget det fra sin fars hemmelige skuffe.
Spillet hed slet og ret Sex Games, og gik i al sin – set med vore dages øjne – absurde banalitet ud på at rykke hurtigt og rytmisk i joysticket (!), så de groft pixelerede figurer på skærmen opnåede orgasme.
De første fire “baner” var ret uskyldige mand-og-kvinde-dyrker-almindelig-sex-parvist-scener. Belønningen for at smadre sit dyrt indkøbte joystick bestod i at få adgang til den femte bane, hvor en kvinde tages bagfra af én mand, mens hun giver en anden mand et blowjob. Bag disse to mænd, er to andre mænd, der forlyster sig analt. Gå hjem Secret Cow Level!
Vi spillede også andre pirrende ting, som de endeløse iterationer af 2D strip poker, der udkom til Amiga 500, og hos den absolut eneste purk i landsbyen, der ejede en Atari 2600, morede vi os med et af verdens til dato mest kontroversielle spil: Det notoriske Custer’s Revenge.
Her skal spilleren bistå den defamerede massemorder og krigsforbryder, General Custer, med at komme levende gennem en pileregn.
Custer udfører dette kunststykke kun iført cowboyhat og kavaleristøvler, og når han er kommet helskindet gennem spidsroden, nyder han øjeblikkeligt sin præmie. Præmien er at voldtage en indianerpige, der er bundet til en stor kaktus…
Udfør missionen og dyrk noget dyresex
Sex Games udkom i 1985. Custer’s Revenge i mit fødeår, 1982. I samme periode dukkede andre klassikere op, som X-Man (intet at gøre med Marvel), en grotesk grim Pac-Man-kopi til Atari’en, hvor man skulle føre hovedpersonen gennem en labyrint, uden at han blev kastreret. Gæt selv hvad belønningen var.
90’ernes spil var mere afdæmpede, og liderligheden skjult dybt inde i RPG’er. Men den var der! Computerspil var blevet for børn på dette tidspunkt, og PC’en og konsoller så udbredte, at branchen selv vedtog nogle usagte retningslinjer om, hvad man kunne tillade sig. Ikke desto mindre….
Jeg husker min endeløse begejstring, da jeg i Fallout 2 (1998) – på en ret tilfældig side-quest – pludselig blev tvunget ud i et erotisk-romantisk drama.
Jeg havde (med den mandlige hovedperson, der var det eneste man kunne spille dengang) forført en anden ung mand. Næste morgen stod hans far – landsbyens selvbestaltede overhoved – klar ved sengekanten til at holde shotgun wedding, underordnet at vi altså var et homoseksuelt par. Dette faktum blev aldrig nævnt!
Hovedsagen var, at hvis man forførte en af hans unger (jeg kunne også have valgt datteren), måtte man nødvendigvis “mande sig op” til at blive lovformeligt gift.
I det sindssygt undervurderde steampunk/fantasy-RPG Arcanum fra 2001 var der en hel kæde af sammenhængende sidemissioner, der udsprang fra et bordel.
Udover den rent meta-tekniske idé i at level’e sin karakter op til hoved-questen, var den primære grund til at udføre de opgaver, bordelmutteren udstak, at man fik et gratis knald for hver mission. Og det endda med en valgfri dame!
Man kunne blandt andet vælge en uerfaren, uskyldig halvelver-sylfide eller, hvis man var mere til den slags, en hærdebred “half-orc dominatrix”. Og så kunne man også vælge fåret Dolly, der stod ude i baglokalet, hvis man var ligeglad med at miste anseelse i de andre værtinders øjne!
Jeg endte med at sælge min Fallout-mand som slave, fordi han simpelthen var for irriterende. Og den slags kunne man dengang.
Ligesom man kunne drikke sig fuld, tage stoffer, overfalde uskyldige og alle de andre ting, man ikke må ude i virkeligheden, og som gør det samme som sexfantasier: Lader os udføre i tanken, hvad vi aldrig ville gøre ude i samfundet.
Voldtægtssimulation
Med enkelte undtagelser som The Witcher-serien og GTA er der ikke meget spræl at hente i computerspil nutildags.
Dengang sex og andre slemme ting var casual elementer af mainstream-spil er vist ved at være forbi. Nu er verden skarpt opdelt i spil, der enten er helt stuerene eller helt ekstreme.
Et godt eksempel på sidsnævnte er det (naturligvis) japanske spil RapeLay, der udkom til PC i 2006. Her skal man stalke en mor og hendes to døtre, og planlægge hvordan man isolerer og derefter, i historiens klimaks voldtager, afpresser og truer dem med døden.
En epilog-scene indikerer, at hovedpersonen agter at beholde de tre kvinder som sexslaver. Hvis den slags Peter Madsen-manualer blev solgt via Steam, ville jeg nok bedre kunne forstå folks forargelse. Men det gør de ikke. Selvfølgelig gør de ikke det.
Den slags spil lever deres eget liv på dele af internettet, hvor Hr. og Fru Perlegrusindkørsel aldrig sætter deres ben. Steder hvor man finder endeløse mængder af sløset produceret, seksuelt eksplicitte spil med titler som World of Whorecraft og Slave Lords of the Galaxy.
Disse sider kræver – i modsætning til platforme som Steam og Origin – ikke engang et login. De er gratis at bruge, hvis man er villig til udsætte sin maskine for Lovecraftiansk ondsindet malware.
Som de fleste af jer nok udmærket ved, er det samme tilfældet med stort set alle de store pornovideosider. Jeg har lige så lidt imod de skumle spil, som jeg har imod Pornhub – altså ingenting – men det bekymrer mig, at sex er ved at blive udskilt fra populærkulturen.
Sex her, alt andet der
Vi lever altså nu i en tid, hvor vi formener børn og unge adgang til, hvad jeg kalder en karakteropbyggende viden omkring voksenlivets skyggesider, og omvendt en tid, hvor ekstrem porno i både spil- og videoform aldrig har været lettere tilgængeligt.
Hvis noget kan give unge mennesker et forkvaklet forhold til sex og kropslighed – til basale fakta som at “sex er sjovt og ikke skamfuldt” og “nogle gange har voksne bare lyst til et biseksuelt fempersoners orgie” og “det er ikke jordens undergang, at nogle mennesker sælger deres krop” – så må det da være at vokse op i en verden, hvor sex er afskåret fra alt andet.
Negligee: Love Stories er det første spil på Steam med eksplicit (tegnet) nøgenhed og dirty talk. Som min anmeldelse i nærværende nummer af Planet Pulp viser, er det ikke just graden af seksuel perversion, der er spillets problem – det er ganske uskyldigt, det der foregår, sammenlignet med nogle af de ovennævnte spil.
Men jeg betragter spillet – trods den meget lave karakter – som et vigtigt første skridt på vejen. Ikke tilbage til dengang Custer voldtog indianerpigen, men blot til en tankeverden, hvor store børn og teenagere kan lære lidt om livets realiteter.
Case in point: Negligee er kun teknisk set det første spil med nøgenhed på Steam. Et spil som HuniePop – en småbizar blanding af Candy Crush og en dating-simulator – findes eksempelvis i en censureret udgave på Steam, som det er umådeligt nemt at hente censur-ophævende mods til andetsteds og stadig køre via Steams platform.
Denne information fik jeg fra min 14-årige søn, så der er da håb endnu…
Månedens lederskribent er Martin Schjönning.
The Relic (Forbandelsen) (Peter Hyams, 1997)
James Horner – The Classics (James Horner, 2018)
King Kong (John Barry, 1976)
Mig & Lemmy – En rock’n’roll-krønike (Steffen Jungersen, 2018)
Negligee: Love Stories (Dharker Games / Valve, 2018)