Nr. 154 – 13. august 2018

Nr. 154 – 13. august 2018

Notalgi er en herlig ting, men den skal nydes med omtanke.

Sommertiden er lig med familiefilm og sommer-blockbusters; den er lig med at læse bøger eller tegneserier på et tæppe i haven eller ved stranden.

Sommeren kan også være lig med at rulle gardinerne for og spille computer eller at sætte en god film på dvd- eller Blu-ray-afspilleren og (i dette års tilfælde) lade hedebølge være hedebølge.
Jeg har mange af mine bedste minder om alle de her ting fra sommeren – badet i et herligt nostalgisk lys, der formentlig er forvrænget i positiv retning.

Som Jacob beskriver i sin anmeldelse af Ready Player One i denne måned – og som vi flere gange tidligere har berørt i forskellig sammenhæng – rider vi i øjeblikket på en bølge af 80’er-nostalgi, der er skræddersyet til den generation, vi her på Planet Pulp tilhører.

Den bestyrker os i vores nostalgiske syn på 1980’erne, akkurat som Back to the Future, da filmen havde premiere i 1985, bestyrkede amerikanerne i deres nostalgiske syn på 1950’erne.
Den slags nostalgi er overvejende harmløs, selvom den måske kan udgøre en fare, hvis den får lov at gå for vidt.

I hvert fald kan man i nostalgiens sepiatonede lys sagtens glemme, at 1980’erne også var Thatchers årti, Reagans årti, kartoffelkur og Tamilsag, AIDS og yuppier, ligeså vel som 1950’erne i USA også var McCarthyisme og kold krig, raceadskillelse og Koreakrig.

Hvert årti har sine positive og negative aspekter, og i vores fejring af 1980’erne må vi ikke glemme, at årtiet også bød på en masse negative ting.

En enklere tid?

Det kan nogle gange være fristende at ønske sig tilbage til en tid, hvor tingene på nogle punkter var enklere.

I 1980’erne var der intet internet og dermed ingen internettrolde; den politiske højredrejning var begrænset til meget få partier på udkanten af det acceptable, og atomfare eller ej, så var den geopolitiske situation under den Kolde Krig både mere stabil og mere forudsigelig end den er i dag.

Uden internet var der heller ingen pludseligt opståede shitstorms i stil med den, her henover sommeren førte til, at Disney-koncernen fyrede James Gunn på grund af nogle gamle tweets, som han for længst (og inden han blev hyret af Marvel) allerede havde undskyldt for.

Den digitale udvikling har paradoksalt nok givet anledning til pludseligt opståede folkedomstole, der minder mere om det før-moderne samfund end om et højt udviklet og på papiret i hvert fald uddannet samfund.

En illusion

Men selvfølgelig er idéen om, at 1980’erne var enklere end nutiden en illusion. Vi, der var børn i 1980’erne, oplevede ikke på samme måde som de voksne årtiets negative sider, for dem var vi i store træk forskånet for. Det er kombinationen af vores voksen-angst for nutiden og vores filtrerede oplevelse af fortiden, der driver nostalgibølgen og forsyner den med energi.

Heri ligger måske nostalgibølgens egentlige fare. Den præsenterer os for et filtreret skønmaleri af en periode, og åbner os for manipulation fra populister, der vil føre os tilbage til “de gode gamle dage”.

Nostalgien kan blive et farligt værktøj i hænderne på de forkerte, og selv noget så harmløst som den populærkultur, vi beskæftiger os med her på Pulpen, kan lulle os ind i falske forestillinger om en enklere fortid.

Det er uendelig meget nemmere at drømme om fortiden, end det er at arbejde på at gøre nutiden til et bedre sted at være – eller at give fremtiden en bedre kurs, end vi har udstukket nu.
Jeg holder meget af 1980’er-nostalgi, men lad os nyde den med omtanke.

Månedens lederskribent er Mogens Skaaning Høegsberg.

Film:
Demon Wind (Charles Philip Moore, 1990)
Mission: Impossible – Fallout (Christopher McQuarrie, 2018)
Ready Player One (Steven Spielberg, 2018)
Zombie Women of Satan 2 (Warren Speed, 2016)

Filmmusik:
Mission: Impossible – Fallout (Lorne Balfe, 2018)

Bøger:
Choosing Death – The Improbable History of Death Metal and Grindcore (Albert Mudrian, 2004)

Tegneserier:
Requiem Vampire Knight Tome 2: Dracula & The Vampires Ball (Pat Mills & Olivier Ledroit, 2009)

Artikler:
Hergé i Brandts – En udstilling om Tintins far