Nr. 147 – 13. januar 2018

Nr. 147 – 13. januar 2018

Vi løfter glasset og skåler for og med Uncut og Inferno, der markerer to af det forgangne års mest markante begivenheder i vores lille verden af fandom.

Velkommen til det første nummer af Planet Pulp i 2018 – og godt nytår!

Vi har nu lagt 2017 bag os, og står foran et nyt år. Indenfor de genrer og medier, vi har fokus på her på Planet Pulp, er der sket mangt og meget i 2017, men indenfor vores egen lille verden af fandom er der især to ting, der har stået som noget særligt – én positiv og én negativ.

For nu at tage det negative først, så blev 2017 året, hvor vores kolleger på Uncut valgte at kaste håndklædet i ringen – eller sådan ser det i hvert fald ud.

Kilde til inspiration

Screendump af Uncuts forside. Via Wayback Machine.

Screendump af Uncuts forside. Via Wayback Machine.

Uncut-drengene var med fra internettets tidlige dage helt tilbage i slut-halvfemserne (1998 for at være præcis), og for genrefilmfans var sitet en guldgrube af anmeldelser, versions-tjek og generel information om selv de mest obskure genrefilm fra nær og fjern.

Der skal da heller ikke være nogen tvivl om, at Uncut var ét af de sites, vi skelede til, da Sleazehound (Planet Pulps oprindelige navn, red.) oprindelig gik i luften tilbage i 2005 – også selvom Uncut næsten udelukkende anmeldte film, mens vi fra begyndelsen favnede bredere i vores valg af medier.

Af samme grund så vi aldrig os selv som konkurrenter til Uncut, heller ikke selvom filmsektionen hurtigt udviklede sig til vores største og hurtigst voksende sektion.

Tværtimod var Uncut en kilde til inspiration, ligesom det var sjovt at bemærke, hvordan vi nogle gange så markant anderledes på den samme film.

Selvom vi aldrig har haft nogen kontakt til Uncut, var det alligevel et site, vi anså som en del af familien, og derfor er det ekstra trist, at det ser ud til, at sitet nu er gået offline for altid. Uncut forsvandt fra nettet tilbage i maj, og er aldrig vendt tilbage.

Så vidt, jeg har kunnet finde ud af – bl.a. på Uncuts forum, der for nogle år siden blev løsrevet fra hovedsitet og drives videre af bl.a. Jack J – skyldes lukningen bl.a. problemer, der opstod som følge af, at sitet blev hacket i 2011.

Uanset hvad, så er savnet af Uncut stort, og selvom en del anmeldelser kan søges frem via Wayback Machine, er det selvfølgelig ikke det samme som at have sitet online. Så meget desto mere trist er det at tænke på, at vi nu er gået ind i 2018, hvor Uncut kunne have fejret 20 års fødselsdag.

Jeg er ikke helt holdt op med at håbe på, at Uncutterne ændrer mening og bringer sitet tilbage, men det er klart, at håbet svinder, jo længere tid der går.

Genopstandelsen

Inferno #12, 2017.

Inferno #12, 2017.

Så vidt det negative. Men 2017 bød heldigvis også på noget positivt indenfor fandommens verden, nemlig Infernos storslåede tilbagevenden efter 23 års dvale.

Desværre er det 12. nummer af det legendariske fanzine, der oprindelig udkom mellem 1989 og 1994, det endegyldigt sidste – det siger folkene bag i hvert fald – men i så fald valgte Inferno at gå ind med et brag!

Inferno Resurrected er 132 sider spækket med anmeldelser og artikler og en episk gennemgang af seriemorderfilm i form af “Den Ultimative Serial Killer Movie Guide”.

Og ved et tilfælde fungerer Infernos forside endda som en lille tribut til Uncut, for forsiden af Inferno Resurrected prydes af ikonet Leatherface fra “Saven” – The Texas Chain Saw Massacre (1974) – der også var Uncuts mere eller mindre officielle yndlingsfilm (i det omfang et site kan siges at have en yndlingsfilm).

Med omtalen af Uncuts død og Infernos genopstandelse (hvor kortvarig den så måtte være) ville det være fristende at kaste sig ud i en videre diskussion af de andre “genopstandelser”, der fortsat spøger – Twin Peaks vendte tilbage i 2017, og lige nu kører 11. og angiveligt uigenkaldeligt sidste sæson af X-Files.

Men dels har jeg allerede tidligere berørt serie-“revivals”, dels skal Uncut og Inferno have lov at nyde rampelyset i fred for både Cooper x 2 og Mulder/Scully-duoen.

Blot vil jeg sige, at udgivelsen af Inferno #12 har givet os her på redaktionen ekstra blod på tanden i forhold til arbejdet på vores egen trykte udgave af Planet Pulp. Mere om det senere på året.

For nu er der blot tilbage at løfte glasset og skåle med og for både Uncut og Inferno – uanset om vi har set det sidste til dem begge, eller om fremtiden byder på uventede revivals. Vi har jo altid lov at håbe!

Månedens leder er skrevet af Mogens Skaaning Høegsberg.

Film:
Castlevania (Sam Deats, 2017)
The Last Witch Hunter (Breck Eisner, 2015)
Star Trek Into Darkness (J.J. Abrams, 2013)

Filmmusik:
Boom! (John Barry, 1968)
Deadfall (John Barry, 1968)
The Lion in Winter (John Barry, 1968)
Petulia (John Barry, 1968)
The Post (John Williams, 2017)
Star Trek Into Darkness (Michael Giacchino, 2013)

Bøger:
Live Girls (Ray Garton, 1987)
Species Design (H.R. Giger, 1996)