Nr. 141 – 13. juli 2017

Nr. 141 – 13. juli 2017

Sæt farten ned og nyd nuet.

Sommeren er over os, og dermed også sommerferie. Det er tid til at sætte tempoet ned, slappe af og lade op til alle de ting, sensommeren og efteråret byder på – om det er arbejde, skole, studier eller noget helt tredje.

Her på Planet Pulp holder vi dog ikke helt sommerferie. Vi udkommer som sædvanligt, men også her kan sommerferien mærkes ved, at vi præsenterer et lidt mindre nummer end de sidste par gange.

De sidste to numre stod i Twin Peaks’ tegn. Nu er vi halvvejs gennem revival-serien, og også her bliver man mindet om, at det er en god idé at sætte tempoet ned og reflektere.

Flow-tv er slow-tv

Det er efterhånden længe siden, jeg har set en tv-serie, jeg ikke havde mulighed for at binge watche, enten på DVD eller på f.eks. Netflix. Men selvom den nye sæson af Twin Peaks er fuldt færdig, insisterede David Lynch på, at afsnittene først skulle gøres tilgængelig for streaming i samme takt, som de bliver sendt på Showtimes almindelige flow tv-kanal.

For mig er det faktisk lidt af en gave. For godt nok er der stadig rig mulighed for at opleve tv-serier på den gammeldags facon, hvor der går en uge mellem hvert afsnit. Flow-tv er langt fra dødt endnu, og også en kanal som HBO gør først afsnit af f.eks. Game of Thrones tilgængelige for streaming i takt med, at afsnittene sendes på ugentlig basis.

Mit eget forbrug af serier har imidlertid i lang tid bestået af enten færdige serier på DVD eller serier på Netflix, hvor fulde sæsoner gøres tilgængelige på én gang, da Netflix jo udelukkende er en streamingtjeneste.

På den måde har det været dejligt for en stund at vende tilbage til de gode gamle dage, hvor man var tvunget til at vente en uge på den næste episode af ens yndlingsserie. Sidst det skete for mig var da jeg så sidste sæson af Lost helt tilbage i 2010.

Værdi i at vente

For mig er det faktisk en langt mere tilfredsstillende måde at se en tv-serie på sammenlignet med binge watching. For godt nok kan det være svært tilfredsstillende at få sin nysgerrighed stillet med det vuns og bare sætte næste episode i gang (da jeg så de første to sæsoner af Lost skete det i klumper af 3-4 afsnit ad gangen). Men man berøver på den måde sig selv forventningens glæde.

Vi er blevet så vant til, at alt skal ske nu-nu-nu – instant gratification på engelsk – og det gælder ikke bare vores konstante adgang til nyheder, medier og sociale medier, det gælder altså også vores tilgang til serier. Så for mig har det at se Twin Peaks: The Return på ugentlig basis været en kærkommen påmindelse om, at der er en værdi i at være nødt til at vente.

Det fremmer refleksion og mental fordøjelse og det giver præcis den forventningens glæde, som vi på så mange måder har glemt værdien af i dag.

Og når vi lige præcis har med Twin Peaks: The Return at gøre, er jeg slet ikke sikker på, at min hjerne ville kunne kapere at opleve serien første gang ved binge watching. Jeg tror simpelthen, min hjerne ville opleve en nedsmeltning.

For godt nok er Twin Peaks fortalt i Lynchs karakteristisk langsomme og dvælende filmsprog, men weirdness-faktoren er til gengæld så høj, at slow art eller ej, så kæmper ens hjerne med at følge med.

Nyd nuet

Jeg synes, der er grund til at fejre, at en kanal som Showtime har givet Lynch mulighed for at lave en serie, der i den grad sætter tempoet ned. Medier i dag, om det er tv-serier, film, nyheder eller noget helt fjerde, går så forbandet hurtigt.

Fortællingerne flintrer af sted over stok og sten, klipperytmen er så hektisk, at man fandme får kvalme af det, og der er sjældent tid til en samtale mellem to personer, der varer mere end 30 sekunder ad gangen.

Okay, fair nok, jeg generaliserer voldsomt her. Men overdrivelse fremmer forståelsen og alt det der…

Men som sagt: Sommerferien er over os. Og selvom sommerferier sagtens kan være hektiske perioder, især for os med børn, så vil jeg alligevel opfordre til (og selv forsøge at gøre, som jeg prædiker) at sætte tempoet lidt ned. Nyde de mennesker, man er sammen med. Nyde landskabet. Nyde vejret (selvom det ved Gud kan være svært). Ganske enkelt: Nyde nuet. Efterårets hektiske klipperytme skal snart nok banke på døren.

God sommer til alle Pulpens læsere. Vi er tilbage om en måned.

- Redaxen

Månedens lederskribent er Mogens Høegsberg.

Film:
The Mummy (Alex Kurtzman, 2017)
Severance (Christopher Smith, 2006)

Filmmusik:
The Quiller Memorandum (John Barry, 1966)
The Wrong Box (John Barry, 1966)

Tegneserier:
Cages (Dave McKean, 2009)