Mogens Høegsberg
Ingen kommentarer

Norsk zombiefilm til Sundance

Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Død SnøHer på Planet Pulp er vi glade for zombier, og vi er også glade for nazister i skurkeroller. Af samme grund er vi ekstra glade for, at der nu er en film om nazizombier på vej fra vores norske broderfolk.

Norske Dagbladet fortæller på avisens hjemmeside, at den norske zombiekomedie Død Snø (der får premiere i Norge i januar) er blevet udtaget til Sundancefestivalen. Filmen er instrueret af Tommy Wirkola, der sidste år lavede en parodi på Kill Bill med titlen Kill Buljo: The Movie.

Død Snø er skrevet af Wirkola i samarbejde med Stig Frode Henriksen, der også var medforfatter på manuset til Kill Bill-parodien, og uden at jeg kender noget som helst til de to nordmænd, får man fornemmelsen af, at der er tale om et norsk svar på makkerparret Edgar Wright og Simon Pegg (Shaun of the Dead, Hot Fuzz).

Nu bliver det bare spændende at se, om Wirkola og Henriksen kan måle sig med deres engelske forbilleder, og om Død Snø kan leve op til den ganske lovende trailer, der klart antyder komedie i stil med bl.a. Shaun of the Dead (2004) og Peter Jacksons Braindead (1992).

Om ikke andet kan man kun elske filmens tagline: ”Einz, Zwei, Die”, he he he.

Se traileren på Dagbladets hjemmeside hér.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *