Musikken fra et nostalgisk grand prix

1 minuts læsetid

Filmmusik er en herlig størrelse. Musik, der er forbundet med en film. Musik der optræder i filmen og som også skal høres i filmens kontekst. Eller det er der mange, der mener. Og hvis man har den holdning, går man glip af store musikalske oplevelser løsrevet fra selve filmen.

For filmmusik kan sagtens høres selvstændigt, lyttes til som var det et selvstændigt værk. Men det vi I jo allerede godt.

Så lad os i stedet hoppe tilbage til 1975, hvor den norske animationsfilm Flåklypa Grand Prix fik premiere. I Danmark kender vi den bedre som Bjergkøbing Grand Prix og i det store udland som Pinchcliffe Grand Prix.

En herlig sag med stærke personer, fine animationer og et dejligt plot. Vi kender den jo alle sammen godt, mange har et nostalgisk forhold til den, så vi går videre i teksten. Eller rettere sagt går vi videre til musikken.

bjergkoebing

Og musikken blev lavet af ingen ringere end vores eget levende musikikon Bent Fabricius-Bjerre. Når du tænker på Bjergkøbing Grand Prix, tænker du med garanti også på musikken derfra. Og muligvis kan du også på kommando nynne flere toner fra filmen.

Efter et møde med Bent Fabricius i 2015 (40 års-jubilæet for filmen) fik folkene bag PlantSounds rettighederne til for første gang nogensinde at udgive al musikken fra filmen på CD – der var tidligere kommet et hørespil, der blandede musik og dialog.

Det er guf for filmmusikfans, at musikken nu kan nydes. Og så endda på CD i en tid, hvor de fysiske medier presset.

Planet Pulps egen filmmusikekspert Mogens har skrevet liner notes til den fine udgivelse, som kan bestilles på PlantSounds’ hjemmeside her: https://plantsounds.net/product/pinchfliffe-grand-prix-limited-edition-cd-40th-anniversary-editionpre-order

Og så kan vi ellers i spænding vente på det næste samarbejde mellem PlantSounds og Bent Fabricius.

Jacob Krogsøe. Medstifter af Planet Pulp. Redaktør. Bosiddende i Århus, hvorfra han har færdiggjort sit studie på Film- og Medievidenskab på KUA. Har desuden taget tillægsuddannelsen på Journalisthøjskolen, og startede den 1. oktober 2011 som mediebibliotekar på Randers Bibliotek. Er født på Fyn og opvokset i Sønderjylland. Har altid haft en stor passion for film, helt tilbage fra da han så film i sine bedsteforældres biograf i Hesselager. Maltin’s Film Guide [..]

Skriv et svar

Your email address will not be published.