Med Schastars Hemmelighed blev det første bind i den dystre og drømmende fremtidsserie Morbus Gravis indledt i 1985; en serie der helt bevidst driver rovdrift på de tegnede heltinders sædvanligt knibske adfærd, og må siges at være blevet berømt på dens særdeles ublu udnyttelse af sex.
Handlingen udspiller sig i en fjern fremtid, faktisk så fjern, at alt hvad der er tilbage af verden som vi kender den, er små fragmenter i form af tilfældigt bevarede levn.
Fremtiden har ikke været nådig ved vores gamle Jord; en enorm metropol dækker nu hele kloden – i hvert fald kender menneskene ikke længere andet end Byen. En by der langsomt forfalder, og i takt med omgivelsernes opløsning, ædes menneskene op af Soten. Det er navnet, den uhyggelige pest, der hjemsøger Byens indbyggere, har fået.
Soten
Sygdommen smitter ved den blotte berøring, og er man først ramt, begynder kroppen at mutere vilkårligt i et sprudlende organisk helvede af tentakler, kroge, kløer og gab. Tilmed forstærker Soten kønsdriften hos de stakler, der bliver smittet, så ikke alene får mutanterne en uhyrlig trang til friskt kød, men de bliver også grebet af vanvittig liderlighed. Frygten for Soten er stor, og sygdommen har reduceret Byens indbyggere til paranoide stakler, fanget i et bur uden udgange.
Der findes kun ét middel mod Soten, og det er det kostbare Serum. Et heroinlignende stof, der dels virker som en tidsbegrænset vaccine, dels slår ofrenes mutationer tilbage for en rum tid. De smitter ikke i den periode, men hvad nytter det at få en halv times fred, hvis sygdommen atter vender tilbage, og mulighederne for at finde nyt Serum er stort set umulige?
Det er selvfølgelig magthaverne, der kontrollerer Serummet, og dem der bestemmer er præsterne. Hvilken guddom de tjener vides ikke, men det er næppe noget godt. Præsteskabet og deres soldater gør hvad de kan for at udrydde mutanterne, men Serum vil de ikke ofre på dem. I stedet indfanger de staklerne og smider dem ned i undergrunden – en enorm by under byen, hvor de syge nu findes i tusindvis.
Druunas eventyr
Midt i Byen lever Druuna, seriens heltinde. Hendes elskede, Schastar, er blevet smittet med Soten, og de lever nu i frygt for præsterne. Schastar holder sig skjult i deres lejlighed, mens Druuna må gå på gaden og prostituere sig for at få fat i det livsnødvendige Serum. Da vi kommer ind i serien, er Schastars sygdom fremskreden, og han har brug for stadigt større doser. Det er imidlertid svært for stakkels Druuna at skaffe, og hun begynder at blive presset.
På albummets første sider lover hun kæresten, at hun nok skal gå ud for at hente ham nye forsyninger, men Druuna er ved at være træt. Af sted kommer hun dog, og dermed indledes den odyssé vi nu skal følges vores heltinde ud på.
Druuna skal mange prøvelser igennem, før hun kan vende hjem til Schastar med nyt Serum. Faktisk er det et ganske utroligt eventyr hun skal opleve, og som en anden Alice i et forvrænget mareridtsland, trækkes Druuna ned i underbyen hvor hun møder den mystiske hermafrodit, der ikke kalder sig selv andet end Mutanten.
Han/hun fortæller, at Schastar var agent og i færd med at gøre store opdagelser; han fandt frem til selve “sandheden”, da Soten fik ram på ham. Druuna kender intet til alt dette, men om hun vil det eller ej er hun med ét rullet ind i en særdeles sælsom affære.
Som i en drøm famler Druuna sig af sted gennem Byen, da hun har talt med Mutanten. Der skal stadig skaffes Serum til Schastar, men verden omkring hende har forandret sig. Det er som om virkeligheden ikke længere giver mening, men det Druuna er ved at vågne op til er heller ikke synderligt troværdigt.
Røvpulet for serum
Der er ikke mange stillestående passager i Druunas vandring gennem Byen, og det er ikke så lidt hun kommer ud for efter at have talt med hermafroditten. Det er ikke just en almindelig dag i hendes liv, man oplever her – må vi da håbe. Ikke alene bliver vi vidne til at Druuna lader sig røvpule af en beskidt læge for at få nyt Serum, men hun bliver også udsat for den ene seksuelle ydmygelse efter den anden i sit forsøg på at nå helskindet hjem. Desværre for vores yndige heltinde er det hjem, hun vender tilbage til, ikke hvad hun forventede.
Hovedkulds, som kuglen i en flippermaskine, kastes Druuna i favnen på den ene mere modbydelige person efter den anden – og alle vil de have et eller andet af hende. Til sidst, da hun endeligt føjer sig og følger den mest troværdige stemme af dem alle, går det op for hende, at også denne skikkelse har løjet. Ja faktisk er alt omkring Druuna en løgn, og på albummets sidste side står hun ensom tilbage med en sandhed, der lader det sidste stykke håb om en fremtid briste. Paolo Serpieri, seriens skaber, er en grusom mand!
Formidabelt tegnet, med en god historie
Schastars Hemmelighed er formidabelt tegnet, med sikker streg og en ganske sjælden naturalistisk tilgang til tegneseriemediet. Den fortælling, han skyder af sted i seriens første bind, er fortalt i et løbsk tempo, der synes at introducere den ene hændelse, før den forrige når at blive afsluttet. Byen er et grumt sted, og Serpieri får tydeligvis et kick ud af at skildre de depraverede og infernalske indbyggere.
Historien i Schastars Hemmelighed er faktisk rigtig god, men Serpieri går en lang omvej for at fortælle den, og hovedårsagen til denne omvej skyldes, at Druuna skal udsættes for lidt af hvert. Der er meget sex i det første bind af Morbus Gravis – jeg vil stadig definere det som erotik, men i seriens senere albums taler vi om klokkeklar pornografi. Serpieri er først ved at opdage Druuna som karakter, og han har endnu ikke forelsket sig i sin egen kreation.
Med første bind i serien, der på mange måder virker som et enkeltstående album (og man fristes faktisk til at overveje, om ikke det var sådan Serpieri oprindelig planlagde det), bliver en af tegneserieverdenens mest eksplicitte heltinder skabt. Hun fødes ind i en verden af vold, sex, mutanter og kødfulde fantasier. Vi har her at gøre med et af de bedste europæiske albums, og hvor kan man ellers læse om en verden, hvor liderlige mutanter lurer bag hvert hushjørne?
Originaltitel: Morbus Gravis
Seriens titel: Morbus Gravis
Seriens originaltitel: Druuna
Tegner: Paolo Eleuteri Serpieri
Forfatter: Paolo Eleuteri Serpieri
Farvelægning: Paolo Eleuteri Serpieri
Albumlængde: 64 sider
Dansk oversættelse: Niels Søndergaard
Udkom som album i Belgien i 1985.
Udkom som album i Danmark i 1986 på forlaget Carlsen Comics.
Anmeldt i nr. 5 | 13/03/2006
