Mogens Høegsberg
Ingen kommentarer

Moonfall (Harald Kloser & Thomas Wander, 2022) [Mikroanmeldelse]

Moonfall (Harald Kloser & Thomas Wander, 2022) [Mikroanmeldelse]
Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Fornærmende ligegyldigt, lidt ligesom en amerikansk Budweiser.

MoonfallKan I huske dengang, selv fuldkomment idiotiske film som Moonfall fik scores, man rent faktisk lagde mærke til? Roland Emmerichs film fik den slags musik engang; tænk bare på David Arnolds musik til Independence Day (1996) eller Godzilla (1998). Andre store, dumme katastrofefilm fik det samme, f.eks. The Core (2003), der havde et kick-ass-score af Christopher Young.

Det er en saga blot – i hvert fald, når det gælder Emmerichs film. Siden 2004 har hans film, med en enkelt undtagelse (Stonewall), fået musik af Harald Kloser og Thomas Wanker (sidstnævnte under kunstnernavnet Thomas Wander).

Præcis hvorfor er mig en gåde, om end Kloser skriver og producerer filmene sammen med Emmerich og måske derfor har first dibs på musiktjansen.

Moonfall er præcist lige så harmløst anonymt og ligegyldigt som makkerparrets øvrige scores til Emmerichs film. Musikken er komponeret for symfoniorkester og synth. Vi har atmosfæriske synth- og strygertracks samt synthbeats (“Megastructures”, “Rising Tide”), enkelte mere rent synthesizede tracks (“White Room”) og nogle steder ansats til storladen symfonisk og elektronisk actionmusik (“Into The Moon”, “Ludicrous Mode”), der desværre i de fleste tilfælde slutter, før det virkelig er kommet op i gear.

Problemet er, at musikken er helt og aldeles uden personlighed. Det tema, der løber gennem scoret (f.eks. i “KC Saves the World”), er en slags udvandet Remote Control-tema og glemt i samme øjeblik, det er gennemspillet – ligesom resten af scoret.

Der er ikke noget graverende forkert ved musikken; det kan på ingen måde skade filmen. Men det kan på ingen måde heller hjælpe den. Det er næsten fornærmende ligegyldigt, og på den måde er Kloser og Wanders score til Moonfall filmmusikkens svar på en amerikansk Budweiser: Det ligner øl, det smager endda lidt af øl, men det er alt for tyndt og efterlader ingen form for eftersmag, hverken god eller dårlig.

2/6

Tracks: 1. Megastructures (2:25), 2. Trending (2:56), 3. Rising Tide (3:24), 4. Time to Go (3:23), 5. Suit Up (2:35), 6. I Made Them Listen (1:54), 7. Launch (2:16), 8. Humans (1:40), 9. Into The Moon (3:46), 10. Inside The Moon (3:46), 11. Siblings (2:01), 12. White Room (1:17), 13. The Code of Life (3:51), 14. Join the Fight (1:13), 15. Save The Moon (2:25), 16. Ludicrous Mode (1:04), 17. Babysteps (1:23), 18. Oxygen (3:05), 19. KC Saves the World (3:20), 20. Leap of Faith (1:46), 21. Moonfall End Theme (3:35), 22. Get Started (1:34), 23. One More Time (2:42) (performed by Luka Kloser)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *