Da jeg tilbage i slutfirserne havde en Commodore 64 fik jeg på et tidspunkt foræret nogle disketter med piratkopierede spil. Så vidt jeg husker, var disse disketter lidt af en guldgrube af spil, som jeg skulle blive ved med at vende tilbage til igen og igen, men reelt set husker jeg kun to specifikke titler. Den ene var The Great Giana Sisters (Rainbow Arts, 1987), og den anden var Maniac Mansion.
Starten på en kærlighedsaffære
Sidstnævnte var noget helt nyt og banebrydende for mig på det tidspunkt, ene og alene af den grund, at det var det allerførste adventurespil, jeg spillede. På det tidspunkt var jeg helt og aldeles uvidende om, at spillet også var banebrydende for adventuregenren som sådan, men det var også ligegyldigt. Det der virkelig betød noget var, at spillet komplet opslugte mig. Allerede dengang var jeg ret ferm til engelsk, så jeg havde intet problem med at forstå, hvad spillet gik ud på, og kombinationen af mysterium, puzzles og gakket humor ramte en nerve hos mig. Maniac Mansion blev starten på min kærlighed til grafiske adventurespil generelt, og LucasFilm Games’ adventurespil i særdeleshed.
I dag er Maniac Mansion stadig et elsket spil blandt mange computerspillere af den generation, undertegnede tilhører, og spillet er helt fortjent blevet en ægte klassiker. Samtidig står spillet stadig som en milepæl inden for adventuregenren på grund af sit dengang banebrydende nonlineære plot, rent musebaserede styresystem og den succesfulde sammensmeltning af puzzles og humor.
Story Creation Utility for Maniac Mansion
Maniac Mansion udkom til Commodore 64 i 1987 (PC-udgaven kom året efter), og var det første spil, der udnyttede LucasFilm Games’ SCUMM-interface. Interfacet blev udviklet til spillet, og står da også for “Story Creation Utility for Maniac Mansion” (groft oversat “Historieskabelses-værktøj til Maniac Mansion”). Til trods for at navnet refererer specifikt til Maniac Mansion, hang navnet ved, og anvendes i dag som fællesbetegnelse på en hel række grafiske adventures, LucasFilm Games udgav i de følgende år.
SCUMM var nyt derved, at det var rent musebaseret i modsætning til f.eks. Sierra On-Lines grafiske adventures, der nok var grafiske, men hvor al interaktion stadig var parserbaseret – det vil sige baseret på tekstinput via tastaturet. SCUMM overflødiggjorde brugen af tastaturet ved at koge al interaktion ned til en række kommandoer, som man aktiverede med musen og brugte i kombination med grafiske elementer på skærmen.
Nederst på skærmen har man således altid sine kommandoer. SCUMM-systemet undergik en udvikling og forenkling i den tid, LucasFilm Games anvendte det, men da Maniac Mansion oprindelig kom ud, var der 15 kommandoer: ”Push”, ”Pull”, ”Give”, ”Open”, ”Close”, ”Read”, ”Walk to”, ”Pick up”, ”What is”, ”Unlock”, ”New Kid”, ”Use”, ”Turn on”, ”Turn off” og ”Fix”. “New Kid”-kommandoen var helt specifik for Maniac Mansion og optræder kun i dette ene spil. Kommandoen referer til, at man i Maniac Mansion styrer tre personer, som man ved denne funktion kan skifte imellem.
Anvendelsen af systemet fungerer ved, at man med musen klikker på en kommando og dernæst på et objekt på skærmen, hvorefter der – måske – sker noget. Såre enkelt, men ekstremt effektivt.
Frit valg blandt hovedpersonerne
Spillet starter med en kort prolog, der fandt sted “I dag for 20 år siden”. Et meteor falder ned i nærheden af et stort hus, hvor lyset tændes lige efter nedslaget. Derefter kører spillets titel over skærmen (med en motorsav i det sidste “N”), efterfulgt at de vigtigste credits akkompagneret af spillets ørehængende hovedtema.
Herefter kommer man til spillets første innovation. Man bedes nemlig om at vælge, hvilke personer, man vil styre i spillet. Hovedpersonen, Dave, er obligatorisk, men derudover skal man vælge to ud af seks andre personer. Tricket er her, at spillet udformer sig anderledes, alt efter hvilket personer, man vælger. De forskellige personer har nemlig forskellige evner, der gør, at man ikke nødvendigvis kan løse de enkelte puzzles på samme måde med de forskellige karakterer.
Når man har udvalgt de to andre personer og trykket start, går selve spillet i gang, og man finder Dave og de to andre karakterer ude foran titlens “Maniac Mansion”. Baggrunden for spillet er, at husets beboer, den gale videnskabsmand Dr. Fred, har kidnappet Daves kæreste Sandy, og nu vil Dave og hans venner redde Sandy ud af doktorens kløer.
Doktoren bor dog ikke alene i huset. Han har selskab af sin kone, Edna (ligesom Fred konsekvent omtales som Dr. Fred, omtales Edna konsekvent som Nurse Edna), og deres søn Weird Ed. Som den eneste er Weird Ed godt klar over, at hans far har gang i noget højst skummelt, og i løbet af spillet kan man gøre sig venner med Ed. Ellers bliver man smidt i fangekælderen, hvis man løber ind i Ed eller Edna. Dr. Fred ser man ikke meget til før i spillets sidste del.
Den virkelige baggrund for, at Dr. Fred har kidnappet Daves kæreste har naturligvis noget med meteornedslaget for tyve år siden at gøre. Meteoren var ikke en hvilken som helst meteor, men den onde, intelligente lilla meteor (Purple Meteor), der udøver tankekontrol over Dr. Fred. Med den gode doktor som sin marionet, har meteoren nu tænkt sig at overtage verden. Hvordan Sandy lige kommer ind i billedet klargøres aldrig helt, men den maskine, Dr. Fred har placeret hende i, hedder “Zombie-O-Matic”, og så kan man jo gøre sig sine tanker.
Humoristisk hyldest til Hollywoods B-film
Som det sikkert fremgår af ovenstående, så er Maniac Mansion en rendyrket hyldest til Hollywoods B-filmsgysere med gale videnskabsmænd, monstre fra rummet og teenagepiger i problemer. Selve spillet udformer sig således, at man med de tre personer, man styrer, skal udforske huset, løse en række puzzles og finde ud af, hvorledes man stopper Dr. Fred og den lilla meteor og får Sandy tilbage.
Det hele er udført med en overordentlig stor mængde glimt i øjet, og Maniac Mansion er da også overvejende at betragte som en komediegyser. Ud over at set-uppet i sig selv er særdeles humoristisk, flyder spillet med morsomme detaljer, der gør spiloplevelsen virkelig underholdende. Maniac Mansion startede også LucasFilm Games’ tradition for in-jokes, og mange elementer, der blev introduceret i Maniac Mansion kan man også genfinde i senere LucasFilm-spil.
Glimrende puzzles
Spillets puzzles er overordnet set af middel sværhedsgrad, om end enkelte af dem er decideret lette. Spillet får imidlertid en ekstra dimension ved, at man styrer tre personer i stedet for blot én. Selv om det uden tvivl er Dave, man styrer det meste af tiden, så er der flere situationer undervejs, hvor man bliver nødt til at bruge de andre personer for at komme videre i spillet.
I en del situationer må man også bruge flere personer i kombination for at få en bestemt ting til at lykkes. Det gælder f.eks. hvis man skal ind på Nurse Ednas eller Weird Eds værelse uden at blive fanget. Her må man således lade én af personerne tage til fange, og mens Edna eller Ed fører den uheldige karakter ned til fangekælderen, kan en anden så snige sig ind på det respektive værelse og foretage sine undersøgelser.
Idéen med at spilleren kontrollerer mere end én person er ganske fremragende, også fordi der, som tidligere omtalt, er forskellige puzzles, som kun bestemte karakterer kan løse. Sidstnævnte har så betydning for, hvordan spillet videre udfolder sig, og i sidste ende betydning for, hvordan spillet slutter.
Spillet er løbende krydret med de såkaldte “cut-scenes”, hvor spilleren ser, hvad der foregår andre steder i huset. Cut-scenerne er yderligere en inspiration fra filmens verden, og skulle blive et tilbagevendende fænomen i de fremtidige SCUMM-spil fra LucasFilm Games, men fungerer ikke kun som små underholdende vignetter. De orienterer også spilleren om historiens fremdrift og giver yderligere baggrund til plottet. Endelig giver nogle af dem også visse hints til spilleren.
Skam jer, LucasFilm!
Den anmeldte version af spillet er den såkaldte “Deluxe Edition” fra 2004, som er udviklet af fangruppen LucasFan Games, der eksisterede indtil for et års tid siden. LucasFan Games bestod af computerkyndige fans af de gamle LucasFilm-adventures, der intet tjente på deres ihærdige arbejde med bl.a. remaken af Maniac Mansion. Ikke desto mindre blev Lucasfan Games ramt af LucasFilms advokater, og måtte lukke deres tilstedeværelse på nettet ned, kort efter at de ellers havde bebudet, at deres næste projekt ville blive et adventurespil, baseret på den første Indiana Jones-film, Raiders of the Lost Ark (1981).
Hvor fedt kunne det lige have været, og hvor enormt ufedt var det lige, at ildsjæle, der laver godt arbejde, som LucasFan Games, rammes på den måde? Lukningen af LucasFan Games har imidlertid også fået konsekvenser for Maniac Mansion Deluxe, der tidligere var tilgængeligt som freeware på nettet.
Efter at gruppen lukkede deres hjemmeside, er muligheden for at downloade Maniac Mansion Deluxe fra eksempelvis Abandonia også forsvundet, da LucasFilm åbenbart har besluttet sig for at fortsætte med at beskytte spillet, selv om de ikke længere markedsfører det! Altså akkurat lige som tilfældet er med The Secret of Monkey Island. Frygt dog ikke: En smule eftersøgning på nettet og det burde være muligt at finde Maniac Mansion Deluxe.
Remake
Maniac Mansion Deluxe er at betragte som en ekstremt trofast “remake” af det oprindelige spil med voldsomt forbedret grafik i forhold til den oprindelige PC-udgave og desuden med in-game lyd, hvilket ikke var tilfældet i den oprindelige udgave, der kun havde musik (med computerens indbyggede lydkort) under titelsekvensen. Grafikken i spillet lægger sig op ad Amiga-versionen (der kom i 1988), mens in-game musikken er hentet fra fortsættelsen Day of the Tentacle, der udkom i 1993.
Grafikken, der altså mest af alt ligner Amiga-udgaven, er ganske tro over for de grafiske idéer i det oprindelige spil, hvilket Amiga-udgaven generelt også var, blot pænere. Spillet er lavet til at køre direkte under Windows XP – det vil sige hverken under ScummVM eller Dosbox – og jeg har aldrig oplevet tekniske problemer med spillet. Det hele er imponerende gennemført, og det er en rendyrket fornøjelse at spille spillet. På nær forbedringerne i grafik og lyd, er spillet generelt ekstremt trofast genskabt med meget få – og helt ligegyldige – undtagelser.
I videospilrummet på husets anden sal hænger deres f.eks. således en plakat for The New Adventures of Zak McKracken, et andet SCUMM-spil, LucasFan Games udviklede som en fortsættelse af LucasFilm Games’ originale Zak McKracken and the Alien Mindbenders fra 1988. Den slags detaljer gør intet for at trække ned på spillets overordnede indtryk af trofasthed, og man kan sgu’ ikke undgå at få en nostalgisk tåre i øjnene, når man trækker badeforhænget fra og ser Dead Cousin Ted sidde mumificeret i badekarret. Det er humor på et højt niveau, og det har aldrig hverken set bedre ud eller lydt bedre end det gør i Maniac Mansion Deluxe.
Topkarakter
Hvis du er fan af de gamle LucasFilm Games-adventures, så er det bare med at få gang i søgemaskinen eller fildelingstjenesterne og få opsporet Maniac Mansion Deluxe. Kudos til LucasFan Games og et stort “Shame on you!” til LucasFilm for at have sat en kæp i hjulet på så prisværdigt et projekt!
TOPKARAKTER!
Udvikler: LucasFan Games (baseret på det originale Maniac Mansion fra 1987, udviklet af LucasFilm Games)
Udgiver, år: LucasFan Games, 2004
Platform: Windows XP
Genre: Point-and-click adventure
Hvor får jeg fat i spillet?
Idet denne udgave af spillet er en fanudviklet “remake” af det oprindelige spil, har det aldrig været i handlen. Efter at spillet i en periode frit havde kunnet downloades fra LucasFan Games’ hjemmeside og fra abandonware-sites såsom Abandonia, blev LucasFan Games ramt af LucasFilms advokater for et års tid siden, og efterfølgende blev der også lukket for muligheden for, at hente spillet fra Abandonia. Hvis man bruger Google fornuftigt eller søger på én af de bredere orienterede fildelingstjenester, burde det imidlertid være en smal sag at finde spillet.
Hvordan får jeg spillet til at virke?
LucasFan Games var nogle gode drenge. Spillet virker derfor uden problemer under Windows XP. Man dobbeltklikker på Maniac.exe-filen og bliver straks transporteret 20 år tilbage.
Anmeldt i nr. 17 | 13/03/2007
Stikord: Adventurespil, Gale Videnskabsmænd, Rumvæsner
