Redaktionen
Ingen kommentarer

Leder og indhold – 13. september 2019

Leder og indhold – 13. september 2019
Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Vi har nået slutningen. Enden på en æra og måske begyndelsen på en ny.

Nej, bare rolig, vi taler ikke om Planet Pulp. Vi lukker ikke biksen, hvis det var det, I lige troede.

Men dette nummer markerer virkelig enden på en æra, for vi bringer nemlig Jacobs anmeldelse af det allersidste bind i Robert Kirkman og Charlie Adlards The Walking Dead, der har kørt siden oktober 2003.

Tidligere i år meddelte Kirkman pludseligt, at serien ville lukke med hefte 193, der udkom i juli.

Både for Kirkman, den endnu let skvulpende zombiebølge, zombiegenren som helhed og ikke mindst for Planet Pulp er det enden på en æra – eller i hvert fald et langt, langt bekendtskab.

Vi har ikke haft The Walking Dead med helt fra begyndelsen. Planet Pulp gik første gang i luften i november 2005, dengang under navnet Sleazehound, og det var ved samme tid, at Jacob første gang stiftede bekendtskab med serien, da han købte de to første trade paperbacks under en tur til Los Angeles.

Jacob anmeldte første bind af The Walking Dead – med titlen Days Gone Bye – i november 2006, da vi fejrede vores 1-års fødselsdag med et stort zombietema.

Zombier har på godt og ondt været en del af Planet Pulps DNA næsten siden begyndelsen – om det har været gennem Romeros klassikere, de italienske zombiegnaskere eller diverse moderne bud på genren.

Og zombierne stavrer stadig rundt, selvom den veritable bølge af zombiefilm (og alt muligt andet zombierelateret), der for alvor startede efter Zack Snyders vellykkede remake af Dawn of the Dead i 2004, efterhånden er ved at ebbe noget ud. Og heldigvis for det. Zombien har brug for en lang pause nu, og på den måde er det måske også meget godt, at Kirkman endelig trak stikket.

Every dog has its day, siger et engelsk ordsprog. Før zombien var det vampyren, der gennem en årrække blev udsuget, indtil vampyrtrætheden meldte sig.

Vi har set en fantasy-bølge, indledt med Lord of the Rings (2001-03), og hvor Narnia-filmene forsøgte at koble sig på, men den var allerede ved at ebbe ud, da Jacksons tre Hobbit-film kom og gik uden samme enorme opmærksomhed, der blev hans første trilogi til del.

Også både vampyrer og fantasy har vi naturligvis set mere til, men enhver bølge topper på et tidspunkt, og flader så ud, indtil fænomenet ender i et mere normalt leje.

Med undtagelse af én ting. Jeg har flere gange beskrevet superheltefilm som en “bølge”, men selv jeg må efterhånden erkende, at det, der startede som en bølge med Fox’ X-Men– og Sonys Spider-Man-film, med Marvels fremkomst på scenen, er gået hen og blevet en genre i sig selv, som ikke umiddelbart viser tegn på afmatning.

Før eller siden skal afmatningen såmænd nok komme – westerngenren var én af de mest populære filmgenrer i Hollywoods første mange år, indtil den langsomt ebbede ud, uden at den naturligvis uddøde helt af den grund.

Det har været spændende her gennem Pulp-brillerne at kunne følge de forskellige bølger eller trends, hvis vi skal kalde dem det, der rører sig indenfor vores yndlingsgenrer, uanset om det er horror, science fiction, fantasy eller noget fjerde.

Men hvad så nu? Vi har fulgt Rick og kompagni gennem 32 bind over næsten 13 år – fra november 2006 til denne måned – og derfor står serien som den, vi har fulgt længst og over flest bind. Selv Tintin fulgte vi kun gennem de 22 bind, der findes i serien.

Jeg er nu ret sikker på, at Jacob nok skal finde noget andet at kaste sig over; også indenfor tegneserierne. Han er i øvrigt den af skribenterne på Pulpen, der har skrevet absolut flest tegneserieanmeldelser – 115 stk. er det blevet til, inklusive afslutningen på Kirkmans saga.

Men sidste punktum er sat for Ricks saga, ikke bare af Kirkman, men også af Jacob (med undtagelse af en kommende artikel, Jacob vil skrive, der samler op på det hele). Så nu må det sidste slidte kød gerne snart rådne af zombiebølgens knogler, så vi kan få fred – for en tid.

Månedens leder er skrevet af Mogens Høegsberg.

Film:
Above the Law (Nico) (Andrew Davis, 1988)
Crocodile (Tobe Hooper, 2000)

Filmmusik:
The Black Hole (John Barry, 1979)
Valhalla (Ron Goodwin, 1986)

Bøger:
The Art of Star Wars: Episode II – Attack of the Clones (Mark Cotta Vaz m.fl., 2002)

Tegneserier:
The Walking Dead Volume 32: Rest in Peace (Robert Kirkman & Charlie Adlard, 2019)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *