“Nyt og gammelt” kunne på mange måder være et slagord eller en tagline for Planet Pulp, for det er netop samspillet mellem de to, der gør vores webzine så sjovt at lave.
Selvfølgelig er det fedt at gå ind og se den nyeste Marvel-basker og skrive en anmeldelse af den (som Jacob f.eks. har gjort med Avengers: Age of Ultron i dette nummer) eller anmelde en spritny roman, tegneserie eller lignende.
Men det er akkurat lige så fedt, og nogle gange federe, at dykke ned i samlingen af film, filmmusik, tegneserier eller computerspil. Nogle gange er det som at besøge en gammel ven, man ikke har set længe; andre gange er det nærmest som at genopdage et værk, man næsten havde glemt.
Og så er der ikke mindst glæden ved at opdage “nye” gamle film, tegneserier, bøger m.m.
Den historiske bevidsthed betyder meget for os her på Planet Pulp, og det er bl.a. derfor, at vi med glæde kaster os over film som Poltergeist, som vi anmelder denne måned, og som i år har 33 år på bagen. Senere i år kommer så en remake af filmen, og mon ikke også vi på et tidspunkt får taget et kig på den? For også her – i de mange remakes – kan man ofte finde et interessant spændingsfelt mellem nyt og gammelt.
En anden ting, der gør det rigtig fedt at veksle mellem at skrive om nye og gamle ting, er, at man på den måde får mulighed for at se ting i kontekst, at forstå udviklingen og se forbindelser, inspiration, indflydelser.
Mange anmeldelser i dag fokuserer på det værk, anmeldelsen omhandler, i en sådan grad, at filmen, bogen, musikalbummet kommer til at fremstå som om, det var et enestående fænomen uden forbindelse til noget andet. Sådan hænger verden ikke sammen. Det er en kliché, at vi skal forstå nutiden ved at studere fortiden, men når man arbejder med de medier, vi gør her på Planet Pulp er det den skinbarlige sandhed.
Skal man forstå horrorfilmen af i dag, må man nødvendigvis kende horrorfilmen af i går – og sådan er det hele raden rundt, uanset om man skriver om film, filmmusik, tegneserier eller computerspil.
Dertil kommer, at vekselvirkningen mellem at beskæftige sig med nyt og gammelt også hele tiden giver én mulighed for at få nye perspektiver og idéer– det er Jonas Wilmanns artikel om de forskellige versioner af Blade Runner i dette nummer af Planet Pulp et glimrende eksempel på. Her trækker Jonas tråde fra Blade Runner (1982) til Prometheus (2012) og forsøger at forstå det ene værk i relation til det andet.
Heldigvis er der et uudtømmeligt bagkatalog af ting, vi kan tage fat på her på Planet Pulp – indenfor alle vores sektioner. Vi når aldrig at få skrevet om alt det, vi gerne vil, og det er godt, for det betyder, at der altid er noget at vælge imellem. Og det betyder, at et nyt nummer af Planet Pulp aldrig bliver forudsigeligt.
Det bliver aldrig “kun” anmeldelsen af den seneste blockbuster eller en ny horror-remake eller det seneste filmscore af Hans Zimmer. Det er blandingen af nyt og gammelt, der gør, at vi har det så sjovt med at skrive til Planet Pulp. Og det er forhåbentlig præcis det samme, der gør, at I synes, det er sjovt at læse med.
Vi ses igen i næste måned, hvor jeg allerede nu kan love, at der endnu engang både kommer nye og gamle ting under behandling.
Månedens leder er skrevet af Mogens Skaaning Høegsberg.
Film:
Avengers: Age of Ultron (Joss Whedon, 2015)
Poltergeist (Tobe Hooper, 1982)
Filmmusik:
Il gatto a nove code (Ennio Morricone, 1971)
Poltergeist (Jerry Goldsmith, 1982)
Tegneserier:
9 piger – Liftet (Bjørn Rasmussen & Rikke Villadsen, 2014)
Artikler:
Blade Runner: Versionskontrol (Jonas Wilmann)
