Leder og indhold – 13. juni 2020

3 minutters læsetid

Kender I det med, at tre måneder både kan føles som et lille øjeblik og som en hel evighed?

For tre måneder siden, den 11. marts 2020, holdt jeg et foredrag om Stephen King på Randers Bibliotek. Her gennemgik jeg i grove træk Kings forfatterskab og gik i dybden med nogle af hovedværkerne.

Dagen efter lukkede Danmark ned. Meget symbolsk blev det foredrag det sidste, jeg lavede som ansat på Randers Bibliotek og det sidste foredrag i meget lang tid på Randers Bibliotek.

Tidligere på året besluttede min hustru, Birgitte, og jeg os nemlig for at købe Birgittes barndomshjem i Billum, som er en lille by mellem Varde og Oksbøl i Vestjylland.

Det er også det hus, hvor min kones far og bedstefar er vokset op. Et stort hus på en stor grund med 200 m2 værksted – flere generationer tilbage var mændene i Birgittes familie nemlig bedemænd og tømrere og havde brug for pladsen. Ja, I hørte rigtigt: bedemænd!

Den tradition, altså med bedemændene, sluttede med Birgittes far, som i dag er pensioneret og bor på grunden lige ved siden af vores, så morfar – og tidligere bedemand – er tæt på. Birgittes mor er bare ti km væk. Hendes storesøster og lillebror fire km væk, og hendes mormor to km væk.

Vi har valgt historien, eventyret og familien. Og vi gjorde det uden at have solgt vores eget hus, uden at have job på hånden. Engang imellem er det spændende at smide sikkerhedsnettet og turde noget. Og tro på, at det nok skal gå.

I starten af marts, lige før coronavirus ramte os, faldt det endelig på plads med mit kommende job på Esbjerg Bibliotekerne. Det er et flot bibliotek og et job, jeg glæder mig meget til at udforske. Kort efter gik vores hushandel også igennem, og i sidste uge fik min kone også et nyt job i Esbjerg. Så nu kan vi begynde den totale renovering af huset i Billum og den totale renovering af vores hverdag.

Hvor er der sket meget på de tre måneder siden mit Stephen King-foredrag! Nyt job, nye herlige kollegaer, nye spændende opgaver, ny landsdel og nu kan vi også ane solen på den anden side af Corona – den nervøse del af mig frygter stadigvæk at det hele går lidt for hurtigt lige nu, men det er også vigtigt at tænke positivt.

Vi er forhåbentligt blevet klogere og bedre rustet til næste gang noget lignende sker – ellers er vi selv ude om det; advarslerne har vi fået.

Den dag tilbage i marts føles både som var det i går og som om, det var i en helt anden tid, og det er netop den følelse, der markerer, at noget vildt er sket i vores samfund, på vores jord – et øjeblik føles som en evighed, der mejsles ind i vores hukommelse.

Nu sidder jeg i Billum, på bedemandsværkstedet, og skriver denne leder. Resten af familien kommer først ned om et par uger, når ungernes skoleår er slut.
Lige nu blæser det lidt, som det nu gør i Vestjylland, og det er ved at blive mørkt. Der er mange nye lyde, træ der knirker, vinden mod ruderne, mørket længere inde i det store værksted, hvor jeg ikke opholder mig.

Jeg vil gerne sende en stor tak ud til jer, kære læsere, I er vores benzin, I er vores motivation. For det er hyggeligt at skrive, men det er altid hyggeligere, når det man skriver, bliver læst.

Hov, der var en lyd. Nede fra krybekælderen under værkstedet. Jeg trykker lige på send om øjeblik til min medredaktør Mogens. Så finder jeg en lille økse frem og smutter ned og tjekker de lyde, jeg kunne høre. Vent. Der er lys i haven. Der står en flok mennesker med fakler. Det må være de lokale, der kommer for at sige hej. De synger et eller andet. Noget volapyk. Det lyder noget i stil med “Ph’nglui mglw’nafh Cthulhu R’lyeh wgah’nagl fhtagn.”

Nå, jeg må hellere gå ud til dem. Jeg håber I vil nyde dette lille sommernummer, og at vi ses i næste måned.

Månedens lederskribent er Jacob Krogsøe.
Iä! Iä! Cthulhu fhtagn!

Film:
Showdown in Little Tokyo (Mark L. Lester, 1991)

Filmmusik:
High Road to China (John Barry, 1983)

1 Comment

  1. Og det er super hyggeligt at læse hvad i skriver. Tak fra min lejlighed I London, hvor vi stadig er i lock-down og verden ikke har ændret sig meget sinde I marts. Åhh, hvor jeg savner en pint på min lokale pub The Three John’s. Men der er lys forude efter signe åbner pubberne i Juli, og så kan den Engelske hverdag endelig komme tilbage..

Skriv et svar

Your email address will not be published.