“Strange days have found us
Strange days have tracked us down
They’re going to destroy
Our casual joys
We shall go on playing
Or find a new town.”
Sådan sang Jim Morrison, da albummet Strange Days udkom i 1967.
Det er en mærkelig tid, vi lever i. Det følte de også tilbage i 1967. Og hvis man skal finde en form for ro i den turbulens, vi oplever p.t., så er det, at andre også har oplevet mystiske dage. Eksempelvis Jakob Martin Strid i bogen Min mormors gebis fra 2006:
“Det er mystiske dage for tiden
Der er intet der er som det plejer
Der er knuder på alle min morfars slips
og en undervandsbåd i hans bajer.”
Med hvad går man så, når alt er lidt underligt, lidt skævt, en verden der ryster og ikke helt ligner sig selv?
Man søger naturligvis tilflugt i fiktionens verden! Det gjorde jeg sammen med min datter i slutningen af 2025 og i starten af 2026, hvor vi så den episke afslutning på Stranger Things. Der kunne vi opleve nogle helte, der på ægte vis oplevede noget mærkeligt!
En på mange måder fremragende serie, som Mogens også har anmeldt i denne måned. Det mest imponerende for mig er, at serien både formår at ramme en gammel nostalgirotte som mig OG min datter på 13 år. Her kunne vi finde et fællesskab. I en serie som jo på mange måder er en hyldest til 1980’erne og – her er det vigtige – til det at være barn.
Stærke karakterer er nøgleordet. I en mørk tid har vi brug for helte i fiktionens verden, og vi har brug for børnenes magi, deres tro på, at det hele nok skal gå. For, let’s face it, så er vi voksne (og nu taler jeg ud fra mit eget perspektiv, en mand i slutningen 40’erne) IKKE dem, der skal redde verden.
Vi kan gøre det bedste, vi kan, for at give vores børn de bedste kort på hånden. Rydde op efter os selv, opføre os ordentligt og alt den slags. Det har vi stadigvæk mulighed for.
Jeg håber I derude, kære læsere, kan finde noget ro i noget skøn fiktion. Lade tankerne få et frirum fra de daglige nyheder.
Udover sidste sæson af Stranger Things, som Mogens har kigget på, byder dette nummer også på en gæsteanmeldelse, skrevet af en god ven af huset, Nicolas Barbano, der anmelder den franske arthouse- og horrorfilm Animale. Jacob kigger på fjerde indlæg i Die Hard-serien og endelig skriver Michael Larsen om bluescreen-banditten Sky Captain and the World of Tomorrow. Der er lidt for enhver smag.
Vi er tilbage i næste måned.
Månedens lederskribent er Jacob Holm Krogsøe.
Film:
Animale (Emma Benestan, 2024)
Live Free or Die Hard (Len Wiseman, 2007)
Sky Captain and the World of Tomorrow (Kerry Conran, 2004)
Stranger Things 5 (Matt Duffer m.fl., 2025)
