Lækre plakater fra G.I. Joe

1 minuts læsetid

Sienna Miller som The BaronessSå er de første teaserplakater for den kommende G.I. Joe: The Rise of Cobra blevet frigivet. Plakaterne fortæller ingenting, vi ikke vidste i forvejen, men vi synes, Planet Pulps læsere skulle se dem, idet to af dem forestiller den yndige Rachel Nichols og den meget yndige Sienna Miller i stramtsiddende sorte dragter.

Rachel Nichols som ScarlettDe to har rollerne som henholdsvis Scarlett og The Baroness i filmen, der er instrueret af Stephen Sommers. Det kan godt være Sommers tidligere har lavet makværk (som f.eks. Van Helsing), men han har også lavet sjov og ballade (som The Mummy), og det kan godt være, at vi er nogle drengerøve her på stedet, men vi glæder os sgu’ til filmatiseringen. G.I. Joe hed jo på dansk naturligvis Action Force, og alle raske drenge, der har været fra 8-13 år gamle i 1980’erne tænker med glæde tilbage på både legetøjet og tegneserien.

G.I. Joe: The Rise of Cobra har premiere i USA til august, og foruden de to dejlige damer, der allerede er nævnt, har filmen folk som Dennis Quaid (General Hawk), Marlon Wayans (Ripcord), Christopher Eccleston (Destro), Ray Park (Snake Eyes) og Arnold Vosloo (Zartan) på rollelisten, og meget britiske Jonathan Pryce spiller den amerikanske præsident.

Se de øvrige teaserplakater på JoBlo.com, hvor der også er diverse PR-shots fra filmen, bl.a. dette her.

Mogens Høegsberg. Redaktør. Medstifter af Planet Pulp. Født 1976. Oprindelig fra Ringkøbing, fra 1996 til 2014 bosat i Århus, nu bosat i Silkeborg. Uddannet mag.art. og ph.d. i middelalderarkæologi. Ansat som arkæolog ved Moesgård Museum. Har siden barndommen været ivrig horrorfan; indledningsvist primært litteratur, senere også film. Dertil rollespiller, brætspiller og tegneseriefan. Film og filmmusik er Mogens’ to største passioner inden for [..]

Skriv et svar

Your email address will not be published.