Jeg begyndte for et par år siden et lille projekt på Facebook. Jeg postede i en periode en masser billeder og lidt tekst fra mine yndlingsfilm. Idéen var at lave en top 25. Jeg er nu kommet i mål.
Det har været hårdt, brutalt, blodigt, angstprovokerende og spændende. Det dejlige ved sådan et lille projekt er, at det går op for en, hvor mange gode film der rent faktisk er lavet.
Jeg siger tit og ofte, “at man lavede bedre film i gamle dage.” Det standpunkt kan man sige, at min liste understøtter. Den nyeste film er fra 2001.
Er det så fordi, at jeg er en gammelsur nostalgiker? Det vil jeg bestemt ikke mene. Jeg vil derimod mene at min liste understøtter den gode fortælling og de film, der tør gå andre veje. Mange gode film måtte “lade livet”, da først 100 skulle barberes ned til 50 og sidenhen 50 ned til 25.
Det eneste de 25 film alle har tilfælles er, at de på hver deres måde er mesterværker, som alle får 6/6 stjerner hvis jeg er i Planet Pulp-regi.
Den ældste film, som også er den første på listen, er fra 1931, og den nyeste er som sagt fra 2001. Så det er en periode på 70 år, der er repræsenteret.
Intentionen har ikke været, at alle årtier skulle repræsenteres, og der har ikke været benspænd a la maksimalt én film fra hver instruktør.
Jeg kan godt lide genrefilm, jeg kan godt lide Arnold, jeg elsker 1970’ernes filmlandskab, og jeg kan godt lide Kubrick. Blandt meget andet. Men det skyldes ikke genren eller navnet; det skyldes, at de pågældende værker er så fremragende, som de er.
Og jeg vil påstå at alle “de gamle film”, jeg nævner, bør nydes af et moderne publikum på trods af, at de ser anderledes ud, end hvad mange er vant til.
Filmene er alle, alder eller ej, fremragende fortællinger, og mange af dem har sat deres tydelige spor i filmhistorien, uden at dette er et krav for at komme med på listen.
Listen består af mine personlige favoritter. Og vi er jo alle sammensatte personer, der har set film på bestemte tidspunkter i livet, hvor man er påvirkelig på bestemte måder.
Jeg er akademiker, cand. mag i Filmvidenskab, men det er lidenskaben, der skinner igennem min liste. At nogle af de helt store klassikere er med på listen er ikke “fordi det skal de være”, nej, det er simpelthen fordi, de er fremragende film.
God fornøjelse med listen.
25. M – Eine Stadt sucht einen Mörder / M
Fritz Langs M fra 1931 er en mesters værk. Den er underholdende, smuk og grum på samme tid.
Godt nok vil et moderne publikum måske lade sig afskrække af, at den er i sort/hvid og at klipperytmen er stille og rolig. Man får heller ikke den grafiske vold, men hos Lang bliver antydningens kunst mindst lige så ubehagelig, som hvis man ser en blodig krop.
Så M er ikke til at komme uden om. Hverken hvis du interesserer dig for mordere eller filmhistorien helt generelt.
24. The Day the Earth Stood Still / Den dag Jorden stod stille
Roberts Wises hovedværk fra 1951, skildrer intelligent, gennem mødet med Klaatu, hvor meget menneskeheden er styret af frygt og fordomme. Den er også ganske aktuel i 2018.
Hvis man forventer en science fiction-film, fyldt med effekter, overfladisk action og mange farver, vil man blive skuffet. Hvis man derimod vil se en tænksom, smuk, sort/hvid og samtidig underholdende sci-fi-klassiker, bliver det ikke bedre.
23. Det sjunde inseglet / Det syvende segl
Bergmans hovedværk fra 1957 er meget mere end en historisk fantasy film, en skildring af middelalderen, hvor ridderen Antonius Block spiller skak med Døden. Det er en tidløs allegori.
22. Solyaris / Solaris
Tarkovskys favntag fra 1972 med en af science fiction-genrens litterære hovedværker fra 1961 er en film, som vil afskrække et moderne publikum med sit meget langsomme tempo og til tider meget kryptiske handling – som det rent faktisk ikke er muligt at gengive en fuldstændig tolkning på – og dette er netop et kendetegnende aspekt i Tarkovskys virke som instruktør og samtidig også ånden i romanen.
Det er også det, der gør filmen til et unikt mesterværk, der langsomt kryber ind under huden og hvor man som tilskuer, på fornemste vis, udfordres rent intellektuelt.
21. The Wicker Man / Offerfesten
Robin Hardys atmosfærefyldte og helt unikke mesterværk fra 1973 er en film, der bare vokser og vokser på mig.
Her ser man, hvad en afsøgning af stemning og atmosfære kan medføre i forhold til mere klassiske plotorienterede film. Man kan, og det gør man, diskutere hvilken genre, filmen hører under, men den formår at videregive ægte gru uden bøhmænd og overfladiske effekter. Filmen er kompromisløs.
20. Die Hard
John McTiernan leverede i 1988 filmhistoriens bedste actionfilm, hvor vold, spænding, et knivskarpt plot og skurke går op i en højere enhed.
19. Eyes Wide Shut
Kubricks sidste film, fra 1999, er et mesterværk. Underlig, erotisk, frastødende, smuk, velspillet, pirrende, som at være med i en drøm. Kærlighed gør ondt. En film der bliver bedre og bedre med årene.
18. RoboCop
Paul Verhoevens beskidte mesterværk fra 1987 er en omgang fyrstelig underholdning, som bag den banale action-/hævn-historie har en underfundig og meget sjov samfundssatire.
Det er en drengerøvsfilm, og nok en af de film, jeg har set flest gange, hvilket også gjorde, at min gamle VHS-kopi blev helt nedslidt.
17. Toy Story 2
John Lasseters vidunder af en animationsfilm fra 1999. Den bedste børnefilm nogensinde og et pragteksemplar på, hvordan Pixar formår at lave rørende og vedkommende fortællinger, der kan nydes af bade børn og voksne.
16. Back to the Future / Tilbage til fremtiden
Zemeckis ramte i 1985 plet med denne nostalgiske og voldsomt spændende tidsrejse fortælling. Intelligent, morsom og uimodståelig. Kan ses igen og igen og igen og igen.
15. Rear Window / Skjulte øjne
Sir Alfred Joseph Hitchcock skabte mange mesterværker, men jeg synes aldrig han var skarpere, og mere kynisk, end i 1954 med Rear Window.
Det er en fremragende spændingsfilm med en fed historie, fremragende skuespillere og et visuelt udtryk, der tager pusten væk fra beskueren og hiver os direkte ind i fortællingen som medskyldige voyeurs. Det er sjældent set bedre udført; filmen er både rørende og spændende på samme tid, og slutningen helt genial.
14. The Shining / Ondskabens hotel
Kubrick pissede på kongens sukkermad tilbage i 1980. Man kan diskutere om det er en god filmatisering. Men for mig skabte Kubrick filmhistoriens bedste gyser. Isnende kold stemning, som at være med i et mareridt, visuelt overskud, banebrydende, angstprovokerende. Igen og igen.
13. Citizen Kane / Den store mand
George Orson Welles’ klassiker fra 1941 optræder ofte på den her slags lister. Og det er ikke fordi, “at den skal man jo have med.” Nej, den er simpelthen så velfortalt, ambitiøs og genialt udtænkt, at man næsten tror at det er løgn.
12. Apocalypse Now / Dommedag nu
Coppola skildrede i 1979 både krigens og det menneskelige vanvid i dette mesterværk. Ambitiøs, nådesløs, kynisk.
11. Aliens / Aliens – Det endelige opgør
Cameron formåede i 1986 at lave den ultimative hybrid mellem action, science fiction og horror. En af filmhistoriens sejeste heltinder, et fantastisk plot, en gruppe voldsomt seje soldater, en stemning man kan skære i og one liners af den fineste karat.
10. It’s a Wonderful Life / Det er herligt at leve
Frank Capras fantasyfilm (ikke klassisk fantasy) fra 1946 er Hollywood, når Hollywood er bedst – et skarpt udtænkt plot, fantastiske skuespillere og et følelsesmæssigt impact, som man næsten kun finde lignende på fødegangen, når man bliver forælder.
9. Pulp Fiction
Tarantino viste i 1994 hvordan kærlighed til filmmediet OG en guddommelig sans for at skabe dialoger kunne skabe et mesterværk. Postmoderne, moderne, mesterligt skrevet og udført, en udsøgt og unik fornøjelse.
8. The Godfather
Coppolas episke storværk fra 1972 ændrede gangstergenren for altid. Den dag i dag fremstår den stadig som et hovedværk, fabelagtigt håndværk, og en uovertruffen skildring af det kriminelle kodeks, af den kriminelle familie.
7. Conan the Barbarian / Conan barbaren
John Milius’ hovedværk fra 1982. Dette er en muskuløs og blodig fantasyfilm, der påbegynder sagaen om barbaren Conan og er noget af det bedste, som er blevet lavet inden for sin genre.
Samtidig er det filmen, som den østrigske kæmpe Arnold Schwarzenegger blev sat i verden for at medvirke i.
6. Taxi Driver
Scorseses urbane mestermareridt fra 1976 er voldsom og ubehagelig. Men også fyldt med menneskelig indsigt og en kynisk afsøgning af vores moderne samfund. Av, den gør ondt på den gode måde.
5. Total Recall / Sidste udkald
I Paul Verhoevens hovedværk fra 1990 knækkes kroppe, hoveder penetreres af jernstænger, arme rives af, øjne popper ud af hovedet osv.
Og volden er ikke nøgternt skildret, som det ellers er sædvane i mainstreamfilm. Vi ser det hele i nærbilleder, blodet flyder i store masser, og lyden understreger det hele med ubehagelige knækkelyde, som ville gøre selv knækkemesteren Steven Seagal misundelig.
Men der er ikke tale om meningsløs vold, da volden både er med til at understrege det voldelige univers, som Quaid lever i, og samtidig bryder det med den glatte futuristiske overflade, som filmen har. Derved bliver volden både et overdrive og et handlingsbærende element.
4. Shichinin no samurai / De syv samuraier
Kurosawas fortælling om de syv samuraier fra 1954 er en episk heltefortælling, smuk, brutal og samtidig helt unik. Forførende filmkunst.
3. The Lord of the Rings: The Fellowship of the Ring / Ringenes herre – eventyret om ringen
Peter Jackson skabte i 2001 den, uden sidestykke, bedste fantasyfilm nogensinde. Og faktisk også en af de bedste film i det hele taget!
Tag med på en fantastisk rejse til Middle-earth. Når man har læst Tolkiens romaner, forstår man godt, hvorfor de er meget, meget populære. Tolkien har med sin magiske pen/pibe formået at puste liv ind i fantasyland, og fantasygenren vil altid skylde Tolkien mere, end den kan betale tilbage.
Og det samme har Peter Jackson formået. En mageløs bedrift – både teknisk og fortællemæssigt – som for altid være mejslet ind i de filmiske og nørdiske annaler!
2. Star Wars Episode IV: A New Hope / Star Wars Episode IV: Et nyt håb
Lucas leverede i 1977 uforfalsket filmmagi, magi, som er blevet et narkotikum for flere generationer af filmelskere, og hvis man glemmer, hvor meget film kan rykke, så skal man bare gense filmen her.
1. Raiders of the Lost Ark / Jagten på den forsvundne skat
I 1981 svingede Spielberg pisken og skabte filmagi. Ægte filmagi. Bygget på nostalgi og gamle dage, men leveret med et skarpt smæld og en instruktion, der sjældent er set bedre. Faktisk er det aldrig set bedre. Verdens bedste film.
[…] af nogle lister på Facebook, der igen var inspireret af en liste på Planet Pulp, er her en liste over 25 film jeg holder af. Det er ikke en liste over de film jeg synes er de […]