Mogens Høegsberg
Ingen kommentarer

Jurassic Park

Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Jurassic ParkJurassic Park er et fantastisk eventyrscore af John Williams, der ikke alene byder på to store og flere mindre temaer, men som samtidig indeholder en stor mængde effektiv action- og suspensemusik. For filmmusiknørderne er scoret også interessant, da det er et markant indslag i komponistens stilmæssige udvikling.

Hvis man som film- og filmmusikfan vil forvisse sig om John Williams’ enorme spændvidde og kompositoriske omstillingsevne, er der to år, man især bør lægge mærke til. Det første er 1977, hvor Williams både komponerede musikken til George Lucas’ Star Wars og Steven Spielbergs Close Encounters of the Third Kind. Godt nok har de to film det ydre rum som fællesnævner, men musikalsk er de to scores vidt forskellige – lige så klassisk romantisk og melodisk som det ene er, lige så moderne og atonal er det andet.

Det andet år er 1993, hvor Williams komponerede musik til to Spielberg-film. Den ene var Jurassic Park; et på alle måder typisk eventyrscore fra Williams’ hånd. Den anden var Schindler’s List, hvortil Williams leverede et formidabelt tragisk score. Ud over at begge er tematisk orienterede er de derudover som nat og dag. Det er blandt andet denne spændvidde, der har gjort Williams til mesterlige filmkomponist, han er.

På vej mod en ny stil

Jurassic Park er derudover et interessant score af andre årsager. Det er komponeret på et tidspunkt, hvor Williams så småt var på vej fra den kompositoriske stil, der kendetegnede hans musik i 1980’erne, og som i høj grad var orienteret omkring det melodiske og tematiske, til den stil, han har lagt for dagen i senere år. Her er især hans actionmusik blevet hyperkompleks, afsindig hurtig og langt mindre tematisk orienteret. Musikken til de tre første Star Wars– og Indiana Jones-film (hhv. 1977, 1980 og 1983 samt 1981, 1984 og 1989) kan nævnes som eksempler på førstnævnte, mens scores som Minority Report (2002) og War of the Worlds (2005) kan nævnes som eksempler på sidstnævnte.

Ovenstående er naturligvis en grov forsimpling af Williams’ generelle kompositoriske stil, for han havde selvfølgelig komponeret utematisk, dissonant suspense- og actionmusik før 1990’erne, ligesom han også siden har komponeret i et tematisk orienteret formsprog. Set fra et overordnet perspektiv er beskrivelsen imidlertid korrekt nok, og her er Jurassic Park et tidligt eksempel på Williams’ moderne actionstil. Det træder særligt frem i actionnumrene, der karakteriseres af, at temaerne træder i baggrunden til fordel for et langt mere konkret underscore, der også i høj grad er dissonant og up-tempo.

Der har blandt filmmusikfans været meget debat om kvaliteterne ved Williams nyere stil, men personligt synes jeg det er fremragende. Det samme gælder for actionmusikken på Jurassic Park, hvilket jeg vender tilbage til.

To store temaer

For overordnet set er Jurassic Park bestemt ikke et utematisk score. Faktisk er det tematisk rigt, og byder på to skønne temaer. Dels er der Jurassic Park-hovedtemaet, der høres i koncertudgaven i ”Theme From Jurassic Park” (nr. 2). Der er tale om klassisk Williams – et melodisk og smukt tema, der også på bedste vis indfanger både det eventyrlige ved parken og det storslåede ved dinosaurerne. Det er ganske enkelt ét af mine favorittemaer – både af Williams og i det hele taget.

Men ikke nok med det. Der er også et stort sekundært tema for selve øen, filmen foregår på. Det høres første gang ca. 1:20 inde i ”Journey To The Island”. Dette tema er mere direkte eventyrligt og knap så højtideligt som hovedtemaet, og indfanger dermed på en mere ligetil måde det fantastiske ved parken og dinoerne. Også dette tema er helt og aldeles glimrende – hele to fantastiske temaer fra samme score. Men det er jo Williams, vi har med at gøre, så det bør ikke komme som en overraskelse.

Begge temaer går naturligvis igen adskillige gange i løbet af scoret, men det lange ”Welcome To Jurassic Park” (nr. 7) er helt fremragende. Her høres begge temaer – bl.a. høres hovedtemaet indledningsvist i en smuk fremførelse på uakkompagneret flygel, inden resten af orkestret kommer ind. Efter hovedtemaet ledes der direkte over i en flot udgave af det sekundære tema, inden der på ny afsluttes med en stille version af hovedtemaet.

Foruden hovedtemaerne er der også en række andre tematisk orienterede numre, bl.a. det smukke og blide ”My Friend, The Brachiosaurus” (nr. 8), hvis strygerarrangementer både peger tilbage til JFK (1991) og frem til Star Wars Episode I: The Phantom Menace (1999). ”A Tree For My Bed” (nr. 10) inkorporerer hovedtemaet i et spilledåse- og vuggeviseagtigt arrangement, mens også det bittersøde ”Remembering Petticoat Lane” (nr. 12) gør anvendelse af et spilledåseagtigt arrangement.

Kejseren ville være stolt

I de rene suspense- og actionnumre, som i øvrigt stedvist tangerer reel horrormusik, har Williams imidlertid kastet de fleste tematiske tøjler af sig. Det begynder med ”Incident At Isla Nublar” (nr. 3), som starter krybende og uhyggeligt, før det udvikler sig til et reelt actioncue – i øvrigt hele vejen igennem med anvendelse af dystert kor – stedvist af den slags, der ville have gjort Kejseren i Star Wars stolt. Det dystre kor anvendelse på en del af scorets actionnumre, og tilføjer et klart horroranstrøg, bl.a. også i ”The Raptor Attack” (nr. 5), der langt hen ad vejen bedst karakteriseres som ren gysermusik.

”High-Wire Stunts” (nr. 11) er et mere regulært suspense- og actioncue, og måske ét af de bedste eksempler på den gradvise udvikling af Williams moderne actionstil med et afsindigt højt tempo og komplekse orkestreringer. Samtidig er det et helt fremragende nummer, hvilket imidlertid er en etiket, man kan klistre på alle scorets action- og suspensenumre. Det gælder således også albummets actionmæssige højdepunkt, det næsten 8 minutter lange ”T-Rex Rescue & Finale” (nr. 15), der endnu engang byder på kompliceret up-tempo actionmusik.

Interessant nok finder vi på Jurassic Park imidlertid også ét af de meget få eksempler på decideret genbrug i Williams’ karriere. Hvis man kender hans score til JFK vil man øjeblikkeligt genkende det rendyrkede suspense-cue ”Dennis Steals The Embryo” (nr. 9) som mere eller mindre direkte kopieret efter ”The Conspirators” fra JFK-scoret. Mig gør det intet, da ”The Conspirators” er ét af Williams allerbedste suspense-cues nogensinde, men lidt interessant er det under alle omstændigheder, for han er én af de filmkomponister, der stort set aldrig har kopieret sig selv direkte.

Kun en hårsbredde under de store klassikere

Jurassic Park er et på alle måder fantastisk Williams-score, der i sin helhed kun rangerer en hårsbredde under de absolutte klassikere som f.eks. de tre første Star Wars-scores, Superman (1978) og Raiders of the Lost Ark (1981). At scoret samtidig er interessant som et markant eksempel på udviklingen i Williams’ kompositoriske stil er bare en bonus, som det måske særligt er filmmusikfans, der vil finde spændende. Uanset hvad er Jurassic Park ét af de Williams-scores, der bør stå på CD-hylden.

Nummerliste:
1. Opening Titles (0:33)
2. Theme From Jurassic Park (3:27)
3. Incident At Isla Nublar (5:20)
4. Journey To The Island (8:52)
5. The Raptor Attack (2:49)
6. Hatching Baby Raptor (3:20)
7. Welcome To Jurassic Park (7:54)
8. My Friend, The Brachiosaurus (4:16)
9. Dennis Steals The Embryo (4:55)
10. A Tree For My Bed (2:12)
11. High-Wire Stunts (4:08)
12. Remembering Petticoat Lane (2:47)
13. Jurassic Park Gate (2:03)
14. Eye To Eye (6:32)
15. T-Rex Rescue & Finale (7:39)
16. End Credits (3:25)

Total spilletid: 70:12

5 stjerner

Titel: Jurassic Park
Komponeret af: John Williams
Dirigeret af: John Williams
Udgivet: 1993
Label: MCA Records – MCD10859

Anmeldt af: Mogens Høegsberg | 13/11/2009

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *