Vi har tidligere her på Planet Pulp begejstret anmeldt bind tre i de samlede udgivelser af tidlige Judge Dredd-historier fra halvfjerdsernes og firsernes 2000 AD-progs, Judge Dredd: The Complete Case Files 03.
Færre tegnere
Nu er der kommet endnu et bind i serien, nummer fire, der fortsætter, hvor det forrige bind slap – fra prog. 156 til 207 i årene 1980 til 1981. En af de første ting man lægger mærke til, når man står med det nye, prægtige album i hånden, er, at det betydeligt længere end det forrige. Der er næsten hundrede sider ekstra i forhold til forrige album, der “kun” var på 240 sider.
En anden ting, man umiddelbart lægger mærke til i forhold til 03-albummet, er, at der er færre forskellige tegnere i dette album. Alle tegnernes navne står i en liste med hvid skrift på forsiden af The Complete Case Files-albummene , så det springer ligesom i øjnene.
Det mindre antal forskellige tegnere skyldes nok, at Judge Dredd-konceptet på dette tidspunkt er begyndt at finde sin mere faste form, og det gælder for den sags skyld nok også for hele 2000 AD-bladet. Det er da også de klassiske Dredd-tegnere, der er tilbage. Det vil sige Brian Bolland, Ian Gibson, Mike McMahon og Ron Smith med hver deres ret forskellige stil og særlige take på Judge Dredd og Mega-City One generelt. Alle meget anderledes i forhold til hinanden og dog lige charmerende og mindeværdige på hver deres måde.
Flere sider
Den anden i øjnefaldende forskel fra bind tre, nemlig at dette nye album indeholder betydeligt flere sider, skyldes nok hovedsageligt, at der skal være plads til den ret så omfattende historie, The Judge Child Quest. En ret lang og omfattende forsat historie, der oprindeligt spredte sig over 26 progs. Den er dog aldrig udkommet i dansk oversættelse, selv om en del af det materiale, der udkom efter The Judge Child Quest, er blevet oversat og brugt i det danske Judge Dredd-blad mens det stadig udkom.
De danske udgivere, hvilket vil sige Interpresse, må bevidst have valgt den fra. Et valg jeg i og for sig godt kan forstå. For det danske Judge Dredd-blad, Dommeren, havde på det tidspunkt allerede udgivet to af de klassiske, længere fortsatte historier.
Nemlig The Cursed Earth – hvor Dredd skal lede en gruppe tværs gennem den forbandende jord til Mega-City Two – og historien om den vanvittige Chief Judge Cal, der fører Mega-City One ud i en regulær borgerkrig og som til dels er bygget over historierne om den romerske kejser Caligula.
Dette er begge klassiske, store Judge Dredd-eposer, som The Judge Child Quest ofte sammenlignes med og sættes op iblandt. Men pointen er nok, at The Judge Child Quest er en udmærket føljeton, men ikke helt så god som de to andre. Jeg mener oprigtigt, at The Judge Child Quest er god, men blot at den ikke har helt samme kraft og sammenhængende historie som de to andre.
Havde Interpresse valgt at udgive The Judge Child Quest på dansk, ville det betyde at mindst fire, hvis ikke flere, af bladets numre kun ville indeholde den serie og intet andet. For det er en opfattende historie, der fylder ca. halvdelen af albummet, hvilket vil sige over 150 sider. Jeg synes derfor, det var fornuftigt nok af Interpresse i stedet at bringe flere mindre historier, og bruge kræfterne på det i stedet.
The Judge Child Quest
Selve The Judge Child Quest går i al sin enkelthed ud på, at en gammel pre-cog judge – det vil sige en dommer med evner, der gør at han får visioner om fremtiden – ligger for døden, og i sine sidste timer har han en stærk vision.
Dommerne i Mega-City One skal finde en udvalgt, en dreng med et modermærke formet som en dommerørn, og gøre ham til Chief Judge over Mega-City One. Sker det ikke, vil kæmpebyen være fortabt, og i nærmeste fremtid gå under i et apokalyptisk kaos.
Chief Judge Griffin sender derfor sin bedste mand, Dredd, ud i den forbandede jords ødemark for at opspore denne dreng. Her udvikler historien sig til, at Dredd rejser fra sted til sted, hele tiden lige i hælene på drengen, og for hvert nyt sted, Dredd kommer hen, støder han gang på gang på nogle nye, underlige Cursed Earth-beboere – gerne muterede – som han skal redde sig selv og andre fra, før han drager videre.
Det er en struktur, som senere er blevet brugt i mange efterfølgende Dredd-føljetoner, der foregår i The Cursed Earth. Dog sker det på et tidspunkt, at en gruppe forbrydere, eller rettere en forbryderfamilie, The Angles Gang, får fat i drengen og flygter med et rumskib væk fra Jorden.
Dredd forsætter naturligvis jagten ud i rummet, nu assisteret af bl.a. Judge Hershey. Dette er første gang, hun dukker op, men den labre dommerinde er senere blevet fast inventar i Judge Dredd; faktisk er hun den nuværende Chief Judge i Dredd-universet – se bl.a. anmeldelsen af The Chief Judge’s Man her på Planet Pulp.
Jagten forsætter nu tværs gennem solsystemerne, men strukturen er den samme. Dommerne kommer til et nyt, underligt sted – her planeter – som de overvinder, og så forsætter de deres jagt. Til sidst, og efter flere ofre, lykkes det dog dem at få fat i The Judge Child, og Angel-familien får af Judge Dredd, én efter én, hvad der har været dem i vente hele vejen igennem. Alligevel får historien dog til sidst en overraskende drejning og afslutning, men mere skal jeg ikke afsløre her.
Flere tilbagevendende karakterers første entré
Judge Hershey er ikke den eneste tilbagevendende karakter, der første gang dukker op i The Judge Child Quest. Angel-familien med Pa Angel og andre medlemmer, såsom Mean Machine – Pa Angels cyborg-søn med en skive i hovedet, hvorpå man kan indstille hvor “mean” han skal være – er siden hen blevet højt elskede Dredd-skurke, og de dukker altså op her for første gang.
Én historie, som er blevet trykt i det danske Dommeren-blad, er beretningen om Rat Fink, en mutant der lever så tæt sammen med den forbandende jords muterede rotter, at han nærmest er blevet en af dem. Den var i det sidste blad af Dommeren, og egentlig hænger den sammen med begivenhederne i The Judge Child Quest.
Rat Fink tilhører nemlig egentlig Angel-familien, og han vil have hævn over Judge Dredd og de andre dommere for hvad, de har gjort ved hans familie. En lille perle, der virkelig vækker minder hos mig. Der er også andre af historierne i dette album, som er udkommet på dansk. Det gælder for eksempel Monkey Business at The Charles Darwin Block, hvor en block på grund af et kemisk udslip begynder at bevæge sig tilbage gennem arternes evolution.
Groteske og vanvittige
Derudover er der selvfølgelig en del historier, der ikke er nået at udkomme på dansk – men sikkert ville være kommet, hvis Dommeren var forsat. Det gælder bl.a. den løst sammenhængende række af historier om Mega-City Ones grimmeste mand, Otto Sump, der gør det at være grim til en stil, og bliver rig på at lave grimhedsprodukter og grimhedsklinikker. Alle disse historier er for øvrigt tegnet af Ron Smith, der virkelig er særdeles god til at tegne frastødende mennesker.
Man glemmer til tider, hvordan de tidlige Judge Dredd-historier kunne være groteske og vanvittige på en ren humoristisk måde, som de nyere Dredd-historier lidt har aflagt sig. Desuden er der i serien Pirates of the Black Atlantic tydelige koldkrigselementer – Mega-City One trues af atomar udslettelse – og dette også på en måde, som ikke er helt så almindelig hos Judge Dredd.
Dette sker i form af en mere direkte reference til den daværende virkelighed. Dredds trofaste hjælperobot Walter spiller en større rolle i en del af de mindre historier, efter at han sjovt nok nærmest var helt undladt i den forrige The Complete Case Files-samling.
Skruet på for samfundssatiren
Generelt kan man sige, at ud over The Judge Child Quest, så er dette albums historier præget af betydeligt mere samfundskritisk satire end de forrige, eller der er i hvert fald skruet op for den. Bl.a. i historien Unamerican Graffiti samt andre, hvor både Mega-City Ones befolkning, med en arbejdsløshedsrate på 87%, og robotternes slaveagtige tilværelse, bliver brugt til at ironisere over tilstandene i det daværende Thatcher-England.
Dette fjerde The Complete Case Files-album markerer enden af, hvor de danske Dredd-udgivelser nåede at følge med til. Dette er selvfølgelig kun et ekstra incitament til at købe det, da det indeholder historier og tegninger, der er helt nye for de fleste skandinaver, endnu engang samlet i et lækkert og overvældende stort album.
Her får man virkelig noget tegneserie for pengene, og man kan kun glæde sig til de næste The Complete Case Files-albums, da de kun vil indeholde materiale, der er nyt for os heroppe nordpå.
Judge Dredd: The Complete Case Files 04 er venligst stillet til rådighed af Rebellion.
Forfattere: John Wagner, Alan Grant og Kelvin Gosnell
Tegnere: Brian Bolland, Ian Gibson, Mike McMahon, Ron Smith, Steve Dillon og Brett Ewans
Forlag, år: Rebellion, 2006
Albumlængde: 336 sider
Albummet samler historier, der oprindeligt blev udgivet i 2000 AD progs. nr. 156-207 i årene 1980-1981.
Anmeldt i nr. 13 | 13/11/2006
Stikord: 2000 AD, Fremmede Planeter, Fremtiden, Mutanter, Rummet
