Jeremiah 11: Delta

I det foregående bind, Boomerang, fandt Jeremiah og Kurdy “sammen” igen efter en kort adskillelse. Delta begynder da også kort efter handlingen i Boomerang, hvor Kurdy og Jeremiah igen er på farten uden en klink på lommen.

Men før vi kan følge Jeremiah og Kurdy, er der en, for serien, klassisk prolog. I prologen ser vi et umage trekløver ankomme til en forfalden villa. De tre personer er en ældre kvinde, en ældre mand og en kæmpestor ung mand. Hen over to sider, uden tekst, ser vi den forfaldne villa og hvordan et stort træ er skudt op igennem gulvet i villaens entré. Endnu et vidnesbyrd om det forfald, som samfundet er blevet udsat for.

I et rum står en ældre, forhutlet herre og spiller billard. Den ældre kvinde ser, at den forhutlede mand bærer en meget flot ring på en finger, og hun beordrer den store mand, som åbenbart er hendes søn, til at tage den. Det store brød gennemtæsker den stakkels vagabond med en billardkugle og kaster ham ud af vinduet, efter at han har taget ringen. Da den ældre mand leder efter liget er det væk.

Hævnkomplot

Så skifter vi scene, og møder Jeremiah og Kurdy, der siger nej tak til et job, som den enarmede Sid tilbyder dem. Kurdy har nemlig en plan. For noget tid siden lavede Kurdy et kup sammen med en fyr ved navn Jay Howell, som ville opbevare Kurdys halvdel, indtil Kurdy kom efter pengene. Så Kurdy og Jeremiah begiver sig af sted for at opsøge Jay, men der følger først et intermezzo, hvor vi ser vagabonden fra prologen. Han er åbenbart ikke død.

Kurdy og Jeremiah ankommer til Jays tilholdssted, som ligger ved en smuk sandstrand, men det viser sig, at den gode Jay åbenbart har mistet forstanden. Han sidder på en stol ude i vandkanten med en paraply i hånden, mens hans kone og barn kigger på og venter på, at han skal få det godt igen. Så der er ingen penge at hente. Vores to driftere beslutter sig derfor for at opsøge Sid og tage imod hans opgave.

I mellemtiden har Sid også hyret de tre særlinge fra prologen sammen med en del andre, så da Kurdy og Jeremiah også falder ind i flokken, er det en stor gruppe, der begiver sig af sted. Sid kender til et raffinaderi, hvor man kan finde dyrebar olie. Jeremiah, Kurdy og alle de andre er med som muskelkraft, da der florerer rygter om, at andre også er ude efter olien.

Vores hovedpersoner ankommer til raffinaderiet, som er mennesketomt, og snart finder de olie. Men så begynder folkene at dø, og Jeremiah og Kurdy bliver ufrivilligt draget ind i det hævnkomplot, som vagabonden fra prologen har indledt. Mere skal der ikke røbes her, men jeg kan dog lige nævne, at Jay Howell kommer til at spille en afgørende rolle hen imod slutningen.

Tilbage til frontiermyten

Efter den intense fortælling i Vinterdværge og den urbane valgkamp i Boomerang er vi tilbage “på vejen”. Med det menes der, at Hermann med Delta er gået væk fra de intime samfundsskildringer, og at han i stedet har fokuseret på de åbne vidder. Derfor ser vi da også utallige skildringer af naturen, raffinaderiet og de forladte bygninger.

Det er som et tilbageblik til den gamle frontiermyte, hvor nye scenerier åbner sig op for vores hovedpersoner. Rent grafisk er Delta da også et meget billedskønt album, hvor Hermann på det fornemste viser, hvor dygtig han er til at skildre miljøer og stemninger.

Dertil kan man så tilføje en ganske spændende historie med flere drejninger og et udspekuleret twist til at runde det hele af med. Specielt tre bipersoner skiller sig ud, og det er den underlige familie, som vi første gang møder i prologen. Navnlig den ældre kvinde er helt forrygende, men det er også noget dejligt lusket over den ældre mand og den store enfoldige søn.

Fortræffeligt album

Albummet emmer også langt væk af lummerhed, specielt set gennem Kurdys øjne. Med i flokken, der drager mod raffinaderiet, er der også en smuk kvinde, der bliver begæret af Kurdy, Sid og den enfoldige kæmpe, men hun har til at starte med kun øjne for Jeremiah, der dog afviser hende, da bruddet med Lena er for tæt på. Men Kurdy kører ufortrødent videre, og snart flirter kvinden da også med ham.

I en herlig sekvens ser vi Kurdy belure kvindens røv, mens hun bakser med et hjul. Hun siger følgende til ham: “Tror du, du er på ferie Kurdy? Giv mig en hånd.” På det efterfølgende billede ser man et nærbillede af kvindens ansigt, hvor hun siger: “Det var ikke der, du skulle give mig den.” Og så ved vi vist godt, hvad Kurdy har lavet.

Delta er fortræffeligt album, hvor Hermann endnu engang får det optimale ud af en spinkel historie ved at bruge den postapokalyptiske setting som et visuelt og narrativt trækplaster, der giver den klichéprægede fortælling nyt liv.

Anmeldt i nr. 27 | 13/01/2008

Stikord: Fremtiden, Postapokalyptika