High On Fire udsender Cthulhu Mythos-inspireret album

1 minuts læsetid

Old school doom/sludgemetal-bandet High On Fire, dannet i 1999 på baggrund af stonergruppen Sleeps opløsning, har netop gjort hele deres kommende album tilgængeligt online. Titlen på skiven bliver De Vermiis Mysteriis, og så ved vi jo, hvad klokken er slået. Den vanhellige bog De Vermis Mysteriis blev oprindeligt skabt af Robert Bloch i novellen Shambler from the Stars tilbage 1935. Historien er nok er mest kendt, fordi Bloch lod sin ven og inspirator H. P. Lovecraft brutalt myrde i novellen (læs vores anmeldelse af antologien Mysteries of the Worm).

Angiveligt skulle den lovecraftianske inspiration løbe som en rød tråd gennem hele High On Fires nye album, som undertegnede ikke har haft lejlighed til at høre endnu. Dermed er der blevet føjet endnu en titel til den stadigt voksende række af værker, der helt åbenlyst trækker på den såkaldte Cthulhu Mythos som frugtbar inspirationskilde. Det havde gode gamle grandpa Theobaldus aka H. P. Lovecraft nok aldrig drømt om!

Hør hele High On Fires album her:
http://www.npr.org/2012/03/25/148593780/first-listen-high-on-fire-de-vermis-mysteriis

Skriv et svar

Your email address will not be published.