Den officielle Star Wars-hjemmeside har netop løftet sløret for endnu en ny serie af Star Wars-film, denne gang med de to Game of Thrones-bagmænd David Benioff og D.B. Weiss som forfattere og producere!
Den nye serie kommer hverken til at have noget at gøre med Skywalker-sagaen eller med den trilogi, det for nyligt blev offentliggjort, at Rian Johnson skal udvikle for Lucasfilm.
Ud over nogle pæne ord fra Lucasfilm-chefen Kathleen Kennedy, indeholder meddelelsen intet konkret om den nye serie af film, så lad spekulationerne begynde!
Læs pressemeddelelsen på den officielle Star Wars-hjemmeside her!
