Friday the 13th Part III

Den tredje Friday the 13th-film er helt igennem rædselsfuld og uden mange forsonende træk. Den er instrueret af Steve Miner, der også stod bag film nummer to, som rent faktisk var bedre end den ellers udmærkede første film.

De to første film var marginalt udstyret i plotafdelingen, men i begge var der dog antydningen af en historie, eller i det mindste en form for forklaring på morderens handlinger. Det er der ikke i treeren, hvor Jason bare dukker op og begynder at myrde løs. Det er der som sådan intet galt i, hvis blot filmen var uhyggelig eller blot spændende. Det er den bare ikke, og her står i den skærende kontrast til de to tidligere film, der begge har mange stærke scener.

Godt nok er der også enkelte scener i den første film, der er basalt uspændende, men i Friday the 13th Part III er alle scenerne bare generelt uinteressante. Bevares, der er da en række mere eller mindre opfindsomme mord, men stemningsopbygningen inden mordene fungerer bare ikke ordentligt.

Mordmetoder

Blandt mordmetoderne denne gang kan nævnes gennemstikning med høtyv, elektrificering ved at blive skubbet ind i et sikringsskab, harpunering gennem øjet og gennemstikning med ildrager. Der er desuden også en person, der dræbes ved at få hovedet klemt så hårdt mellem Jasons tilsyneladende enormt stærke hænder, at et øje springer ud!

Endvidere har vi endnu en parafrase over de mest spektakulære mord fra de to første film. I den første Friday the 13th blev Kevin Bacons rolle myrdet ved at få gennemstukket halsen med en pil. Her lå morderen under sengen og stak pilen op gennem sengen og ind i nakken på den stakkels hr. Bacon. I efterfølgeren blev to unge spiddet med et spyd mens de dyrkede sex.

I Friday the 13th Part III bliver én af filmens kvindelige roller gennemstukket med en stor kniv. Her ligger Jason under den hængekøje (!), som pigen og hendes kæreste kort forinden har dyrket sex i.

Det kan nævnes at pigen, lige før hun bliver myrdet, ligger og læser i et nummer af gyserrfilmmagasinet Fangoria, hvor man tydeligt kan se, at der er en artikel om Tom Savini, der jo var manden bag effekterne i den første Friday the 13th. Det er en lille ha-ha kommentar til de ægte genrefans, men den slags sjove detaljer nytter ikke meget.

Besynderligt sammensat vennegruppe

Historien er ligegyldig, men for en god ordens skyld kommer lige et kort handlingsreferat. Filmen begynder med en rekapitulering af toerens slutning, hvorefter der kommer en prolog, der foregår lige efter toerens slutning. I den meningsløse prolog myrder Jason et ægtepar, der bor i nærheden af Camp Crystal Lake.

Efter filmens fortekster (med morsomt discoinflueret synth-score af Harry Manfredini) springer vi til filmens egentlige hovedpersoner, der består af en noget besynderligt sammensat vennegruppe. Der er filmens hovedperson og final girl, Chris (Dana Kimmell), et hippiepar, et “almindeligt” kærestepar, en lækker singlepige og en nørdet, tyk singlefyr.

Selvsagt er både hovedpersonen Chris og pigen i kæresteparret lækre. Denne gruppe skal ud og holde weekend på en gård, der ligger ved en sø, som man må antage er Crystal Lake, selv om det vist aldrig siges eksplicit. Det siges heller aldrig direkte at gården er Chris’ barndomshjem, og det forklares aldrig hvorfor hendes ekskæreste Rick (Paul Kratka) er på gården da de ankommer, men ikke hendes forældre.

Alle disse ting må man slutte sig til ud fra den sparsomt informative dialog. Under alle omstændigheder finder vi senere ud af, at Chris for nogle år siden mødte Jason i skoven nær gården, men at hun på en eller anden måde slap væk. Præcis hvordan forklares heller ikke.

Alt dette er også helt ligegyldigt. Det væsentlige er naturligvis, at Jason dukker op og begynder at myrde de tilstedeværende én efter én. Han får ekstra ofre da der dukker tre rocker-typer op. Bikerne kommer ud til gården fordi nørdfyren, Shelly (Larry Zerner), har smadret deres motorcykler tidligere i filmen, og nu vil de have hævn. Det når de bare ikke før Jason får fat i dem.

Fucking 3D

Det er i denne film, at Jason første gang får sin ishockeymaske, som de fleste nok associerer med Friday the 13th, og som blev Jasons varemærke i alle de efterfølgende film. Masken har Shelly haft med, men da han bliver taget af dage, hugger Jason masken og ifører sig den.

Mens Jason kunne iføre sig ishockeymasken, var det meningen at det amerikanske biografpublikum skulle iføre sig 3D-briller, da de gik ind for at se filmen. Den udkom på et tidspunkt, hvor 3D var oppe at vende igen, hvilket betyder at vi filmen igennem må trækkes med masser af ting, der helt umotiveret peger ud imod kameraet. Det er især slemt i den første halve times tid, men det fortsætter hele filmen igennem.

På DVD (og tidligere video) har vi naturligvis ikke fornøjelse af 3D-effekten, hvilket betyder, at de mange ting, der er lavet udelukkende for at højne 3D-virkningen, forekommer stærkt forcerede. Det er de naturligvis under alle omstændigheder, for 3D har altid været en gimmick, som vi kun kan være glade for er afgået ved døden.

Folk som George Lucas og James Cameron er dog for nyligt begyndt at tale om mulighederne for at bringe 3D tilbage i biograferne, man kan jo altid håbe på, at de besinder sig og lader dette latterlige påfund ligge i skraldebøtten hvor det hører til.

Sindsoprivende forudsigeligt

Det sindsoprivende forudsigelige manuskript til Friday the 13th Part III er skrevet af Martin Kitrosser, der var script supervisor på de to første film i serien og som senere også var med til at skrive manus til film nummer fem, A New Beginning (1985). Kitrosser både skrev og instruerede desuden den femte film i jule-slasher-serien Silent Night, Deadly Night, der havde undertitlen The Toy Maker (1992). Desuden har han været script supervisor på alle Quentin Tarantinos film.

Det eneste, der ikke er forudsigeligt ved manuskriptet er slutningen, der overhovedet ikke giver nogen mening. Det er en direkte kopi af slutningen på den første film: efter at have plantet en økse i hovedet på Jason sætter Chris sig i en kano og padler ud på søen, hvor hun falder i søvn.

Da hun vågner, hallucinerer hun – hun ser Jason i live og på krigsstien igen – og så sker det uventede: op af søens vand flyver, som en trold af en æske, Mrs. Voorhees’ rådnende lig og griber fat i Chris. Der klippes, og vi ser Chris, tilsyneladende vanvittig, blive ført bort af en betjent…

Som sagt giver dette ingen mening overhovedet, men det forstærker indtrykket af, at der måske er noget overnaturligt på spil. Jason formår nemlig at overleve en ufattelig mængde tæsk, som Chris deler ud til ham i filmens slutning. Det er dog ikke et element, der udforskes ordentligt, for Chris’ hallucination før chok-slutningen lader nemlig til vitterligt at have været en hallucination. Jason ligger i hvert fald død (?) med en økse i fjæset da vi ser ham for sidste gang i filmen.

Antydningen af noget overnaturligt blev allerede bragt ind i den første film, hvor Jason dukker op af søen. Jason-væsnet i slutningen af Friday the 13th er nemlig tydeligvis én eller anden form for udød, spøgelse, zombie eller anden genganger, men til gengæld efterlades publikum i tvivl om, hvorvidt det var en hallucination, som hovedpersonen havde.

Chokket i slutningen af treeren kan dog ikke forklares således, for spørgsmålet er, om Chris i det hele taget vidste noget om Mrs. Voorhees… Ja, det er noget rod og et eksempel på et vaskeægte cheap shot, som manuskriptforfatteren ikke har kunnet lade være med at sætte ind, selv om det ikke holder overhovedet.

Ingenting at råbe hurra for

Skuespillet er som skuespillet nu engang er i slashere – stærkt svingende. Især Dana Kimmell gør det udmærket som Chris, og hun er desuden rigtig pæn at kigge på. Sidstnævnte gælder nu de fleste af de kvindelige hovedpersoner, men i øvrigt er skuespillet ikke noget at råbe hurra for. Sjovest er næsten de to hippier, selv om de har en meget lille rolle at spille, og også de sindssygt kiksede bikere er så grotesk karikerede, at de af og til fremkalder utilsigtede trækninger i smilebåndet.

Faktisk er der generelt ingenting at råbe hurra for ved Friday the 13th Part III. Det er en helt ligegyldig fortsættelse uden nerve, som der ikke er nogen grund til at se overhovedet.

Anmeldt i nr. 12 | 13/10/2006

Stikord: 3’er, Fortsættelse, Slasher