Filmmusikfredag | Uge 6 | Frustrerende temaer

2 minutters læsetid

En af de store glæder ved at være filmmusikfan er, når filmens score byder på et virkelig godt og ørehængende tema – et af de temaer, der virkelig får pulsen op og som får én til at sidde og hoppe i biografsædet af begejstring.

Men af og til bliver man en smule skuffet, når man efterfølgende anskaffer sig scoret som album, for var det virkelig det? Ikke nødvendigvis ment kvalitativt: Temaet kan være akkurat lige så fedt på albummet, som det var i filmen, men nogle gange er temaets fulde artikulering så kortvarig, at man skriger på mere.

Måske er det bare mig, der er gammel og konservativ og mener, at en ordentlig fremførsel af et forrygende hovedtema bør følge John Williams-modellen med et A-tema, et B-tema og så en gentagelse af A-temaet – med forskellige varianter. For eksempel som Williams gjorde med den nu klassiske ”Raiders March” fra Indiana Jones-filmene.

Uanset hvad, så er der eksempler på temaer, hvor jeg virkelig ville ønske, at komponisten havde tænkt mere i denne struktur. Der kan være mange grunde til, at komponisten ikke har gjort sådan: Sådan en ”Williams-model” bærer præg af at være koncertegnede, og man hører f.eks. ikke hele ”Raiders March” i nogle af Indiana Jones-filmene – med undtagelse af under rulleteksterne.

Hvis komponisten ikke kalkulerer med en koncertudgave af hovedtemaet under rulleteksterne, er det ikke sikkert, at en udbygget udgave af temaet vil kunne finde plads i filmen overhovedet – så skulle den komponeres og indspilles alene til albummet. Og selvom der da er eksempler på det, så forstår man godt, hvorfor det ikke er almindelig praksis.

Men for pokker da – i nogle tilfælde ville man virkelig ønske…

Jeg vil kun give to eksempler på temaer, jeg i den grad ville ønske havde været udbygget med et B-tema. Jeg kunne nok godt komme på flere, men de to, jeg vil nævne er, er blandt de, der har irriteret mig mest.

Hvis vi tager dem kronologisk, så har vi som den første den britiske komponist Edward Shearmurs hovedtema fra floppet Sky Captain and the World of Tomorrow (2004). Uanset at filmen blev et flop, så er Shearmurs score forrygende, og det er i den grad ærgerligt, at Shearmur (f. 1966) ikke for alvor er blevet samlet op af Hollywood. Den mand har et alvorligt uudnyttet talent!

Det totalt fede hovedtema fra Sky Captain and the World of Tomorrow præsenteres i albummets første cue, og er frustrerende kort – kun lige over et minut. Her ville det være alvorligt fedt med et B-tema, inden A-temaet blev gentaget med maksimal effekt.

Det andet tema, der er frustrerende i sin korthed, er John Powells ligeledes forrygende hovedtema fra X-Men: The Last Stand (2006). Powells score til filmen er gennemført forrygende (læs vores anmeldelse her), men hovedtemaet er også frustrerende kortfattet.

Det høres her i filmens Main Title-cue med titlen ”Bathroom Titles”, og det er værd at bemærke, at den version af Main Title-cuet, der blev brugt på albummet faktisk ikke er den samme version som den, der blev anvendt i filmen. Filmversionen af temaet er imidlertid hverken længere eller mere udbygget end den, der høres på albummet. Læg også mærke til, at selve hovedtemaet først begynder omkring 24 sekunder inde i cuet, der kun er 1:08 langt!

Smut over på vores Facebook-side og giv jeres besyv med: Er der andre eksempler på hovedtemaer, der er frustrerende kortfattede og som med fordel kunne have været udbygget?

Mogens Høegsberg. Redaktør. Medstifter af Planet Pulp. Født 1976. Oprindelig fra Ringkøbing, fra 1996 til 2014 bosat i Århus, nu bosat i Silkeborg. Uddannet mag.art. og ph.d. i middelalderarkæologi. Ansat som arkæolog ved Moesgård Museum. Har siden barndommen været ivrig horrorfan; indledningsvist primært litteratur, senere også film. Dertil rollespiller, brætspiller og tegneseriefan. Film og filmmusik er Mogens’ to største passioner inden for [..]

Skriv et svar

Your email address will not be published.