Filmmusikfredag: Spotlight på Bruce Broughton

4 minutters læsetid

Den 8. marts fyldte komponisten Bruce Broughton 70 år. Broughton er én af de dygtigste komponister, der arbejder i Hollywood i dag, men desværre er han (af Hollywood) stærkt undervurderet med den konsekvens, at han slet ikke får den type opgaver, hans enorme talent fortjener.

Broughton blev født den 8. marts 1945 i Los Angeles og indledte sin karriere med at komponere musik til tv-serier og tv-film i 1970’erne. Bl.a. leverede Broughton musik til serier som Hawaii Five-O (1968-80), Quincey M.E. (1976-83) og Dallas (1978-91).

I 1983 tog han springet til spillefilm med scoret til dramaet The Prodigal. Det store gennembrud kom dog først to år senere med musikken til Lawrence Kasdans western Silverado, som gav Broughton en Oscar-nominering, og samme år komponerede Broughton den fremragende musik til Barry Levinsons Young Sherlock Holmes.

Herover: Hovedtemaet fra Silverado (1985).

Op gennem 1980’erne leverede Broughton musik til halv- og helstore titler som Harry and the Hendersons (1987), The Monster Squad (1987), The Presidio (1988) og Moonwalker (1988). Han fortsatte med at levere kvalitetsmusik op gennem 1990’erne til film som Tombstone (1993) og Lost in Space (1998).

Samtidig fortsatte han med at arbejde inden for tv, med flere glimrende scores til følge, bl.a. til Ernest Hemingway-filmatiseringen The Old Man and the Sea (1990) med Anthony Quinn i hovedrollen.

Herover: Hovedtemaet fra Young Sherlock Holmes (1985).

Når man kigger ned over Broughtons credits på IMDb er det imidlertid tydeligt, at han aldrig har fået titler af en sådan tyngde og betydning, som hans talent ellers berettiger ham til, og i løbet af 2000’erne begyndte det at tynde ud med jobs. Siden 2000 har Broughton således kun leveret musik til 23 titler, heraf 11 tv-film, 3 kortfilm og 2 tv-serier.

Herover: Sidste cue og end credits-musik fra Tombstone (1993). Al musikken er god, men Broughtons forrygende hovedtema dukker op ved 2:30.

Broughtons sang ”Alone Yet Not Alone” fra filmen af samme navn blev nomineret til en Oscar ved sidste års uddeling, men i januar 2014 blev nomineringen trukket tilbage på et temmelig vagt grundlag.

Sideløbende med sin karriere som filmkomponist har Broughton også komponeret ganske mange originale koncertværker, både for symfoniorkester og mindre ensembler og han har også dirigeret genindspilninger af flere klassiske filmscores fra Hollywoods guldalder, bl.a. Miklós Rószsas score til Ivanhoe (udgivet af Intrada).

Bruce Broughton er én af Hollywoods allermest underkendte komponister, og det er et mysterium hvorfor en så talentfuld komponist ikke får både flere opgaver og film af en højere kvalitet, når langt ringere komponister kan skabe en stor og succesfuld karriere på musik af en langt ringere kvalitet (ingen nævnt, ingen glemt). Hollywood skulle skamme sig!

Filmografi:

2010’erne:
Texas Rising (2015) (tv-miniserie) (8 afsnit)
Well Played (2013) (kortfilm)
A Christmas Tree Miracle (2013)
Hollywood in Vienna 2011 (tv-film) (2011)
The Pledge (2011)

2000’erne:
The Macabre World of Lavender Williams (kortfilm) (2009)
Safe Harbor (tv-film) (2009)
Monster Squad Forever! (dokumentar) (2007)
Bambi II (2006)
The Dive from Clausen’s Pier (tv-film) (2005)
Warm Springs (tv-film) (2005)
Mickey, Donald, Goofy: The Three Musketeers (direct to video) (2004)
Last Flight Out (2004)
Eloise at Christmastime (tv-film) (2003)
Lucy (tv-film) (2003)
Eloise at the Plaza (tv-film) (2003)
CinéMagique (kortfilm) (2002)
The Locket (tv-film) (2002)
Bobbie’s Girl (tv-film) (2002)
Damaged Care (tv-film) (2002)
Roughing It (tv-film) (2002)
First Monday (tv-serie) (1 afsnit) (2002)
The Ballad of Lucy Whipple (tv-film) (2001)

1990’erne:
The Making of ‘Silverado’ (direct to video dokumentarkortfilm) (1999)
Heart of Darkness (cumputerspil) (1999)
Night Ride Home (tv-film) (1999)
Jeremiah (tv-film) (1998)
One Tough Cop (1998)
It’s Tough to Be a Bug (kortfilm) (1998)
Lost in Space (1998)
Glory & Honor (tv-film) (1998)
Krippendorf’s Tribe (1998)
A Simple Wish (1997)
True Women (tv-film) (1997)
Shadow Conspiracy (1997)
Ellen’s Energy Adventure (1996)
Infinity (1996)
House Arrest (1996)
Homeward Bound II: Lost in San Francisco (1996)
The Best of Roger Rabbit (direct to video) (segmenterne “Roller Coaster Rabbit”, “Trail Mix-Up”) (1996)
Carried Away (1996)
JAG (tv-serie) (2 afsnit) (1995)
Honey, I Shrunk the Audience (kortfilm) (1994)
Miracle on 34th Street (1994)
Baby’s Day Out (1994)
Holy Matrimony (1994)
Tombstone (1993)
For Love or Money (1993)
So I Married an Axe Murderer (1993)
Trail Mix-Up (kortfilm) (1993)
Homeward Bound: The Incredible Journey (1993)
Oscar’s Greatest Moments (direct to video dokumentar) (1992)
The Plucky Duck Show (tv-serie) (3 afsnit) (1992)
Tiny Toon Adventures (tv-serie) (11 afsnit) (1990-92)
Stay Tuned (1992)
Honey I Blew Up the Kid (1992)
Off His Rockers (kortfilm) (1992)
From Time to Time (kortfilm) (1992)
Tiny Toon Adventures: How I Spent My Vacation (direct to video) (1992)
O Pioneers! (tv-film) (1992)
Capitol Critters (tv-serie) (1 afsnit) (1992)
All I Want for Christmas (1991)
The Last Halloween (tv-kortfilm) (1991)
Tales from the Crypt (tv-serie) (1 afsnit) (1991)
Dinosaurs (tv-serie) (1 afsnit) (1991)
The Rescuers Down Under (1990)
Narrow Margin (1990)
Betsy’s Wedding (1990)
Roller Coaster Rabbit (kortfilm) (1990)
The Old Man and the Sea (tv-film) (1990)

1980’erne:
The Making of Me (kortfilm) (1989)
Sorry, Wrong Number (tv-film) (1989)
Jacknife (1989)
Last Rites (1988)
Moonwalker (1988)
The Rescue (1988)
The Presidio (1988)
Cross My Heart (1987)
Big Shots (1987)
The Monster Squad (1987)
Harry and the Hendersons (1987)
Square Dance (1987)
Amazing Stories (tv-serie) (4 afsnit) (1985-86)
Disneyland (tv-serie) (1 afsnit) (1986)
George Washington II: The Forging of a Nation (tv-film) (1986)
The Boy Who Could Fly (1986)
Sweet Liberty (1986)
Young Sherlock Holmes (1985)
Silverado (1985)
Dallas (tv-serie) (52 afsnit) (1979-85)
Stormin’ Home (tv-film) (1985)
The Cowboy and the Ballerina (tv-film) (1984)
Passions (tv-film) (1984)
The First Olympics: Athens 1896 (tv-miniserie) (1 afsnit) (1984)
The Ice Pirates (1984)
The Master of Ballantrae (tv-film) (1984)
This Girl for Hire (tv-film) (1983)
The Prodigal (1983)
Two Marriages (tv-serie) (1983)
Quincy M.E. (tv-serie) (64 afsnit) (1977-83)
Cowboy (tv-film) (1983)
M.A.D.D.: Mothers Against Drunk Drivers (tv-film) (1983)
Hart to Hart (tv-serie) (1 afsnit) (1983)
The Blue and the Gray (tv-miniserie) (1982)
One Shoe Makes It Murder (tv-film) (1982)
Desperate Lives (tv-film) (1982)
Killjoy (tv-film) (1981)
The Girl, the Gold Watch & Dynamite (tv-film) (1981)
Buck Rogers in the 25th Century (tv-serie) (5 afsnit) (1981)
Desperate Voyage (tv-film) (1980)
The Return of Frank Cannon (tv-film) (1980)
Knots Landing (tv-serie) (1 afsnit) (1980)
Skag (tv-serie) (1980)

1970’erne:
Hawaii Five-O (tv-serie) (18 afsnit) (1973-79)
Barnaby Jones (tv-serie) (2 afsnit) (1978-79)
The Paradise Connection (tv-film) (1979)
The Runaways (tv-serie) (1 afsnit) (1979)
How the West Was Won (tv-miniserie) (2 afsnit) (1979)
CHiPs (tv-serie) (1 afsnit) (1978)
Logan’s Run (tv-serie) (2 afsnit) (1977-78)
Police Woman (tv-serie) (1 afsnit) (1977)
The Oregon Trail (tv-serie) (4 afsnit) (1977)
Spencer’s Pilots (tv-serie) (1976)
Three for the Road (tv-serie) (1975)
Gunsmoke (tv-serie) (5 afsnit) (1973-75)
Khan! (tv-serie) (1975)
Dirty Sally (tv-serie) (1974)

Mogens Høegsberg. Redaktør. Medstifter af Planet Pulp. Født 1976. Oprindelig fra Ringkøbing, fra 1996 til 2014 bosat i Århus, nu bosat i Silkeborg. Uddannet mag.art. og ph.d. i middelalderarkæologi. Ansat som arkæolog ved Moesgård Museum. Har siden barndommen været ivrig horrorfan; indledningsvist primært litteratur, senere også film. Dertil rollespiller, brætspiller og tegneseriefan. Film og filmmusik er Mogens’ to største passioner inden for [..]

Skriv et svar

Your email address will not be published.