Exodus: Bind 1

Zombien levede længe i rendestenen som et monster fra B-film, og den har blandt de udøde altid stået i skyggen af den mere elegante vampyr. Men de senere år har ændret på dette. Både gennem computerspil, tegneserier, rollespil og ikke mindst film har zombien for alvor taget sin bid af den store mainstreamlagkage. Zombien er en fascinerende størrelse, da den både repræsenterer døden, meningsløsheden og ubehagelige sider af den menneskelige natur. Den er hjernedød og lever ofte af hjerner – hvad mere kan man ønske sig fra et monster?

Men oftest er det ikke så meget zombien der er det fede. Det er snarere den setting, der beskrives og de overlevelsesfortællinger der udspringer af et samfund i forfald, hvor de overlevende konstant konfronteres med døden. Zombien er så katalysatoren for den grafiske vold og den håndgribelige uhygge.

Exodus er første bind i en ny dansk tegneserietrilogi. ”Exodus” betyder ”udvandring” på latin, og er også det latinske navn på 2. Mosebog. Titlen på denne danske tegneserie giver måske ikke specielt god mening, heller ikke efter endt gennemlæsning. Og dog. Hvis man kender sin ”Zombiehistorie For Begyndere” giver titlen faktisk ganske fin mening, og Exodus er netop noget så sjældent som en dansk zombietegneserie, og endda en meget speciel og vellykket en af slagsen.

En portal, en liderlig overlæge og Hassan

Vi ser et tomt hvidt landskab. Så dukker der nogle pingviner op. Og derefter en helikopter der har kurs mod et krater. To brødre og en pilot går ud på isen, og snart er pilotens hoved skudt i smadder og vi kan for alvor komme i gang. De to brødre kravler ned i bunden af krateret, hvor de finder et hul, som de benævner Quantum Portalen. De kravler ned i mørket, og scenen skifter til København, nærmere bestemt Rigshospitalet. En overlæge knepper sin sekretær, mens en fortvivlet portør råber på hjælp. Overlægen afbrydes midt i akten, og må fortørnet gå med ned i lighuset, hvor noget er helt galt.

Der klippes til et hotel i indre by. Receptionisten Hassan læser i, ja sjovt nok, en horrortegneserie, da han afbrydes af den gravide hotelgæst Viola. Hassan skal ordne hendes fjernsyn, og det gør han med sin hammer – ja, i film og tegneserier skal alt bare have et slag, og så virker det, hvad enten det et hjerte eller et TV. Og så begynder handlingen ellers at spidse til, da vi i TV’et – en vaskeægte zombiekliché – ser hvorledes samfundet begynder at gå i hundene. Vores to hovedpersoner vækker den sovende kok, der bærer det fantastiske navn Bernt, og snart tjekker en zombiehorde ind på hotellet. Og så ellers ikke mere om handlingen, der afsluttes med en fed cliffhanger, som gør at jeg personligt glæder mig meget til efterfølgeren.

En kaotisk proces

Handlingen er meget tynd og klichéfyldt, og det gør faktisk bare Exodus endnu bedre. Det er nemlig ikke handlingen, som er det vigtigste, men derimod Jacob Rask Nielsens fede tegnestil og den underspillede og genreindforståede humor der løber som en steppebrand gennem hele albummet. Hvis man vil have et indblik i, hvorledes Jacob Rask Nielsen arbejder, både teknisk og med at udvikle ideer, vil jeg anbefale, at man følger dette link til Seriejournalen. Det er faktisk ret sjovt at se, hvor meget tilfældighed og kaos den mand tilsyneladende kan arbejde med.

Humoren i Exodus opstår på flere planer. For det første er der de håndgribelige replikker i stil med ”Skide autonome”, som Bernt råber til en flok zombier. For det andet kan man ikke undgå at klukke, når Hassan fyrer sine metakommentarer af om zombier og zombiegenren. Hør blot denne meningsudveksling mellem Hassan og Bernt:

Hassan: ”Jeg taler om levende døde! Zombier! De levende døde! Hvor fanden er den blevet af?”
Bernt: ”Zombier! Har du læst for mange tegneserier?”
Hassan: ”Jeg ved godt, at zombier ikke eksisterer. Jeg er ikke idiot. Men jeg har også set to døde mænd, der prøvede at æde min hjerne! Spiser man hjerner, overlever dødelige skudsår og smitter med sit bid, så er man en zombie!”.

Det er banalt og ret sjovt, når man samtidig kigger på de karikerede og ganske morsomme persontegninger.

Klichéen og den fede stil

Exodus har alle de elementer, som vi også finder i gode zombiefilm: lummerheden, volden og masser af zombier. Historien har ikke de fine finesser, som man ser hos f.eks. Romero, men til gengæld har den en fed stil og et tempo der virkelig gør Exodus til en pageturner – man bør så gøre sig selv den tjeneste at bladre tilbage og nyde tegningerne.

Stilen er meget, meget grafisk, minder om diverse former for tryk, og kan ved første øjekast godt virke tung på den dårlige måde. Men når man går i gang, så viser Exodus sig at være alt andet end tung. Den grafiske streg der er holdt i lækker sort/hvid og den meget naivistiske skildring af personerne er med til at give Exodus et ganske unikt visuelt udtryk, når man ser på zombiegenren, som normalt er kendetegnet ved rødt blod i spandevis og en ofte naturalistisk stil, hvad enten det er på film eller i tegneserier.

Zombier er uhyggelige når de ser realistiske ud, og uhyggen sniger sig nemmere ind, hvis stilen ikke tager for meget fokus. Det er Romeros første tre zombiefilm gode eksempler, og man kunne i denne sammenhæng også nævne Robert Kirkmans fremragende zombietegneserieepos The Walking Dead. Exodus skiller sig meget ud i stilen fra de førnævnte, hvorimod historien er udført i klassisk zombiestil

Et andet plus ved Exodus er, at den er røvhamrende billig: du får denne 88 sider lange lækkerbisken for kun 49,95 og den føres i boghandlere eller kan købes direkte på Tjubangs hjemmeside, hvor man også kan læse om, hvad Jacob Rask Nielsen, der også er manden bag Forlaget Tjubang, ellers har lavet, og hvad han vil lave.

Forførende zombier

Alt i alt er første bind i Exodus-trilogien ganske forførende underholdning. Jeg var skeptisk til at starte med, mest fordi zombieting for mig ikke plejer at se sådan ud, men jeg blev positivt overrasket. Albummet underholder bravt, og jo flere gange jeg kigger det igennem, jo mere vild bliver jeg med den grafiske udformning, som støtter sublimt op om humoren i historien. Nu kan kun glæde os til videre at følge Hassan og de danske zombier. Det er enkel og effektiv underholdning, som faktisk også fremstår som et ganske specielt kunstværk. Thumbs up!

Exodus: Bind 1 er venligst stillet til rådighed af Forlaget Tjubang.