Det Store Onde bind 2 omfatter de sidste tre kapitler i tegneserien, som det egentlig er meningen, at man skal læse samlet. Der var nogle ting i første bind, der ikke rigtigt gav mening, men som bliver uddybet i denne bog, så det bedste vil helt klart være at læse de to bind samlet.
Historien handler fortsat om Pierre-Francois og hans liv i skyggen af sin bror Jean-Christophe, der er epileptiker. I første bind havde Pierre svært ved at skabe sig en tilværelse, fordi hele hans omverden nærmest bestod af hans bror og dennes sygdom.
I takt med at flere og flere læger og New Age-guruer giver op over for Jeans epilepsi, så bliver Pierre fyldt med mere og mere had til disse mennesker, der giver hans familie et falskt håb. Han trækker sig derfor tilbage fra omverdenen og lukker sig inde i sin egen verden, kun befolket af ham selv og hans spøgelser.
Mere intimt album
I anmeldelsen af det første bind af Det Store Onde (2006) skrev jeg blandt andet, at grunden til at sygdommen bliver så stor en tragedie for familien måske skyldes, at de har et forkert syn på den. I stedet for at acceptere den, vælger de konstant at bekæmpe den, og det er trods alt en håbløs kamp, eftersom der ikke findes nogen kur imod epilepsi.
Pierres største problem er nok, at han ikke kan skabe sin egen identitet. Han er hele tiden bror til den syge mand, og efter kun at have læst det første bind, syntes jeg, det var lidt mærkeligt, at han ikke var i stand til at løsrive sig fra sin brors skygge. Men forholdet til hans bror bliver uddybet i dette bind, og det kan på mange måder beskrives som et had/kærlighedsforhold, og det bliver mere forståeligt, hvorfor Pierre ikke kunne løsne sig fra sin brors sygdom.
I det første bind brugte Pierre meget tid på at beskrive sin familie og de tragedier, de har været ramt af gennem tiderne. Det andet bind bliver på en måde mere intimt. Hvor han før brugte meget tid på beskrive sine følelser, så går han i dette bind et skridt videre ved at beskrive sine drømme. Nogle af Pierres drømme har nok nærmere været mareridt, men de har alle det tilfælles, at de handler om hans bror og sygdommen.
Det er først gennem disse drømme, at man virkelig får en fornemmelse af Pierres afmagt overfor sin bror. På mange måder føler han virkelig, at han svigter broderen, fordi han forestiller sig at sygdommen kan kureres og at han ville være i stand til at kurere den, hvis bare han havde uddannet sig til læge. Det er denne følelse af svigt og afmagt, der manifesterer sig i hans drømme, og den kommer også til at påvirke ham gennem resten af hans ungdom.
Forfulgt af broderens sygdom
Da Pierre flytter til Paris for at påbegynde sine studier har han meget svært ved at få nye venner. Den facade han har bygget for at værne sig mod sygdommen og de mennesker der konstant forsøger på at helbrede den er så effektiv, at han savner nogle helt basale sociale færdigheder. Det lykkes ham dog at finde en pige, som han bliver venner og senere kæreste med. Gennem hende får han også afløb for sine følelser.
Det holder dog ikke længe for pigen slår op med ham. Begrundelsen er, at Pierres bror fylder for meget af hans liv. Senere får han et længerevarende forhold til en ny pige, og de beslutter sig for at få et barn sammen, men først vil hun dog have forsikring fra en læge om, at epilepsi ikke er arveligt. På den måde kommer hans brors sygdom til at forfølge ham gennem hele livet.
Jean-Christophe bliver i mellemtiden ramt af en svær depression. Hans forældre prøver stadig at finde en mirakelkur, men samtidig indser de, at han også har brug for en psykolog. Hans depression bliver så slem, at han begynder at hade sin familie, så meget endda at han en dag forsøger at myrde Pierre. Psykologerne og den specialskole han bliver indkvarteret på hjælper heller ikke meget, fordi de alle sammen prøver at give ham styrke og kræfter nok til at leve med sygdommen i hverdagen.
Problemet med Jean-Christophe er egentligt, at han har givet op overfor sygdommen. Han har erklæret sig selv for besejret og har opgivet alle tanker om nogensinde at kunne få et normalt liv. Derfor gider han heller ikke høre på folk, der vil give ham styrke og kraft, for hvad ville det nytte? Det eneste, han ønsker fra sin omverden er medlidenhed og trøst, og hvis han ikke får det, begynder han at lange ud. På mange måder bliver han aldrig voksen, fordi det aldrig lykkes for ham at komme sig over denne søgen efter trøst og nærvær.
Unik
Igennem begge bind er historien fortalt gennem et ærligt og meget direkte sprog. Tegningerne er i sort/hvid og kan til tider virke ret bizarre, fordi de er udtryk for Pierres følelser. Det er dog nok denne blanding af direkte billedsprog og hudløst ærlige beskrivelser, der gør bogen interessant og troværdig, men på den anden side så bliver det heller aldrig en hyggelig historie. Til gengæld får man en sjælden forståelse for personerne, der helt klart gør historien unik.
Det store Onde 2 er venligst stillet til rådighed af Carlsen Comics.
Originaltitel: L’Ascension du haut Mal
Forfatter: David B.
Tegner: David B.
Albumlængde: 208 sider
Dansk oversættelse: Francois-Eric Grodin
Udkom i Frankrig fra 1996 til 2003 på forlaget L’Association.
Udkommer på dansk i to bind. Del 1 kom i august 2006 på forlaget Carlsen, del 2 kom i oktober. 2006.
Anmeldt i nr. 13 | 13/11/2006
Stikord: Sygdom
