Daredevil, eller Dæmonen som han hed herhjemme i gamle dage, er en af de mange superhelte, som den dynamiske duo Stan Lee og Jack Kirby skabte i Marvels guldalder. De amerikanske tegneserielæsere kunne for første gang læse om den maskerede hævner i 1964.
Storhedstid i 1960’erne
Bag Daredevils maske gemmer stjerneadvokaten Matt Murdock sig. Murdock er forsvarsadvokat, og han måtte allerede tidligt i sin karriere erkende, at retssystemet har fejl og mangler. Hans stærke retfærdighedssans bød ham dog at gøre noget ved dette. Som Daredevil tager Murdock derfor loven i egen hånd efter mørkets frembrud, og gør det, som retten ikke kan. Han finder de skyldige, og går ikke af vejen for at udpege retssystemets brodne kar.
Murdock skiller sig ud fra nærmest alle andre superhelte derved, at han er blind. Lykkeligvis er den maskerede helt fra fødslen blevet udstyret med en såkaldt radarsans, der gør ham i stand til at “høre” og “se” meget bedre end vi mennesker normalt er i stand til.
Dette er ganske smart for Murdock, da det for offentligheden fremstår som om advokaten og Daredevil ofte arbejder sammen. Ingen i offentligheden vil imidlertid mistænke den blinde Murdock for at være en maskeret superhelt, og på den led kan samarbejdet opretholdes uden at volde advokaten problemer.
Daredevil havde sin absolutte storhedstid i slutningen af 60’erne, hvor historierne blev skabt af Stan Lee, og illustrationerne udført af Gene Colan. Som så mange andre superhelte blev Daredevils univers med tiden dog så tyndslidt, at det kun var de hårdnakkede fans, der købte bladet. Herhjemme begyndte Daredevil at udkomme i sit eget blad i 1967, under titlen Dæmonen. Det betyder, at de mange første numre af Dæmonen er af ganske høj kvalitet, idet de tidlige danske blade udkom, da serien var på sit kreative højdepunkt.
Langt mellem danske Daredevil-udgivelser
Dæmonens magasin forsvandt igen, og det har været så som så med kvalitetsudgivelser i Daredevils univers siden midten af 70’erne. En undtagelse skulle da lige være det klassiske Daredevil-album Love and War fra 1986 med Frank Miller som manuskriptforfatter og Bill Sienkiewicz som tegner. Med alt dette i mente er det særdeles interessant at få G. Floy Studios nye udgivelse Daredevil: Djævlens Advokat mellem hænderne.
Albummet er en samlet udgave af de seks hæfter, som serien fra 2005 oprindeligt udkom i. Udgivelsen holder G. Floys sædvanlige flotte standard, men en lille detalje skal dog påpeges. I mange af forlagets tidlige udgivelser mangler der sidetal i tegneserierne, men i de nyeste er der begyndte at optræde en indholdsfortegnelse med sidehenvisninger ved de enkelte kapitler. Dette er glimrende, men det nytter bare ikke så meget, når siderne ikke er nummeret.
Filmisk nerve
Djævlens Advokat er resultatet af et samarbejde mellem to knap så kendte herrer. Historien er skrevet af David Hine, der har arbejdet mere med film og TV end tegneserier. Det kan mærkes i albummet. Historien er fortalt med en filmisk nerve, der gør den til en spændende og dynamisk fortælling.
Illustrationerne er udført af Michael Gaydos. Han har endnu ikke nogen stor produktion bag sig, men man kender ham muligvis fra Alias og Powerless. Begge er mindre serier udgivet af Marvel på denne anden side af år 2000.
Gaydos’ stil er ganske markant og skiller sig tydeligt ud fra hovedparten af alle andre serieskabere i branchen. Med et grundlæggende naturalistisk formsprog fremstår Gaydos’ illustrationer nærmest som stillbilleder eller fotografier. Den kraftige konturstreg han altid benytter, minder os dog hele tiden om, at dette er tegnede billeder med referencer tilbage til 50’ernes og de tidlige 60’eres streg.
Der er stort set ingen bevægelse i Gaydos’ illustrationer, men derimod en skræmmende nøjagtighed, der står godt til den enkle men effektive farvelægning. Om man kan lide Michael Gaydos’ stil eller ej er en smagssag. Han har åbenlyst talent, men jeg savner personlig lidt liv i billederne.
Retssalsdrama
Djævlens Advokat tager os med til de amerikanske sydstater. En ung dreng er blevet fundet myrdet i den lille by Redemption. Lokalbefolkningen er ikke et minut i tvivl om, hvem der står bag mordet. Det kan kun være de tre teens, der hænger ud i byens nedlagte kirke, hører heavy metal og har langt hår. Især har byen et horn i siden på Joel Flood, der på grund af sit tvivlsomme ophav mere eller mindre er blevet udstødt fra lokalsamfundet. De to andre er den unge, lettere stupide Saul Bowen og hans storesøster Adrienne.
Joels mor er ganske klar over, at hendes søn ikke vil få en fair rettergang, da de tre teenagere er dømte på forhånd. Derfor beslutter den korpulente dame sig for at opsøge Matt Murdock i New York og bede ham overtage sønnens forsvar. Det gør Murdock naturligvis uden meget betænkning, og sammen med moderen og Murdocks assistent Constance, tager de ned til Redemption. Selvfølgelig har Murdock pakket sin Daredevil-dragt i kufferten, og snart kommer de begge i aktion.
Sagen viser sig at være alt andet end let, og der går ikke lang tid før Matt Murdock og vi læsere ved, at teenagerne er uskyldige. Den myrdede drengs far er et uhyrligt svin, og som siderne vendes bliver det tydeligere og tydeligere, at det må være ham der står bag mordet. Desværre er der ingen beviser mod ham. Spørgsmålet er nu, om det lykkes for Matt Murdock og Daredevil at få indsamlet de manglende vidnesbyrd før dødsdommen bliver afsagt over de uskyldige unge.
Ambitiøs fortælling
Djævlens Advokat er særdeles kompleks. Den vil meget, meget mere end blot at fortælle en Daredevil-historie. Hine og Gaydos tegner et bittert billede af et indestængt samfund klemt mellem xenofobiske forestillinger og kristendom af den sorteste slags. At handlingen er baseret på virkelige hændelser gør bestemt ikke det hele mere muntert. Det er en betændt sag, som Matt Murdock kastets ud i, og jo mere han roder op i indbyggernes indviklede relationer, jo flere skeletter vælter der ud af skabene.
Det skal dog konstateres, at Djævlens Advokat først og fremmest er en historie om Matt Murdock. Daredevil optræder, men han glider i baggrunden under optakten til retssagen og selve processen. Murdock er albummets virkelige hovedperson, og på mange måder virker Daredevil næsten som et påklistret element.
Intentionerne hos Hines og Gaydos er gode nok. De har forsøgt at skabe en superheltehistorie med mening og vægt, men deres fortælling har næsten ikke brug for helte. Den virkelige kamp står i retssalen, og Daredevil-skikkelsen bliver mere til en metafor for frihed og retfærdighed end en virkelig helt af kød og blod. Det fungerer godt, og det er en helt ny måde at bruge Daredevil/Murdock på.
Hårdnakkede fans af karakteren vil muligvis blive lidt skuffede. Man kommer imidlertid ikke uden om, at den nye tilgang til serien virker som en inspirerende saltvandsindsprøjtning, der meget vel kunne komme til at afføde flere nyskabende Daredevil-albums.
Alternativ Daredevil
Djævlens Advokat er et rendyrket retssalsdrama, som vi kender dem fra filmens verden. Albummet har især meget til fælles med miniserien The Atlanta Child Murders med James Earl Jones og Morgan Freeman fra 1985. Det betyder at fans af netop denne genre uden tvivl vil elske albummet, og absolut bør anskaffe det.
Den almene superheltefan bør man nok overveje grundigt, om man har lyst til en alternativ fortælling før Djævlens Advokat hjembringes. Dette er ikke Daredevil som vi kender ham, men det gør slet ikke noget.
Daredevil: Djævlens Advokat er venligst stillet til rådighed af G. Floy Studio.
Originaltitel: Daredevil: Redemption
Forfatter: David Hines
Tegner: Michael Gaydos
Farvelægning: Lee Loughridge
Albumlængde: 144 sider
Dansk oversættelse: Steffen P. Maarup
Udkom i USA i 6 dele i 2005 på forlaget Marvel.
Udkom i USA som samlet album i 2005 på forlaget Marvel.
Udkom som album i Danmark i 2006 på forlaget G. Floy Studio.
Anmeldt i nr. 9 | 13/07/2006
Stikord: Superhelte, Sydstaterne
