Captain America: The Winter Soldier

Captain America: The First Avenger fra 2008 er blandt mine absolutte favoritter i den guldalder af superheltefilmatiseringer, som startede med Bryan Singers X-Men fra 2000. Jeg vil faktisk gå så vidt og sige, at den er den bedste. Vi fik rendyrket drengerøvsunderholdning i en nostalgisk indpakning, hvor det pulpede univers og de okkulte elementer fik maddikerne i møddingen til at synge.

Bange anelser gjort til skamme af den hårdkogte kaptajn

Så naturligvis skulle der komme en efterfølger. Hele Avengers-møllen kører i højeste gear, og der skulle både være plads til en ny film om Thor (Thor: The Dark World, 2013), Iron Man (Iron Man 3, 2013) og Captain America før Avengers: Age of Ultron efter planen skal ramme Jorden i sommeren 2015. Den første Avengers-film fra 2012 var også en fremragende film, så barren er efterhånden sat ganske højt for de hårdtkæmpende superhelte.

Så det var lidt med de bange anelser uden på kroppen, at jeg kastede mig over den nye kaptajn-film. For den kunne kun skuffe. Men wow, det gjorde den godt nok ikke. Den er ikke helt på højde med den første, men det er tæt på, og den placerer sig solidt i min top fem over de bedste superheltefilm. Så er det sagt.

Ugler i mosen

Hverdagen har meldt sig for den gode kaptajn, der laver gode gerninger for S.H.I.E.L.D. sammen med den uforskammet lækre Natasha Romanoff/Black Widow (Scarlett Johansson) og selveste Nick Fury (Samuel L. Jackson). Men der er på bedste 70’er-vis ugler i mosen. Noget er faktisk helt galt. Og mere af handlingen vil jeg faktisk ikke røbe her, da jeg ellers risikerer at ødelægge din oplevelse.

Hvor den første kaptajn-film bevægede sig rundt i Indiana Jones-territoriet, er vi som sagt nu mere i 70’er-land. Aflytninger og komplotter, hvor det viser sig, at kaptajnen stort set ikke kan stole på nogen. Eller kan han? Det er i den sammenhæng også godt set, at man har castet Robert Redford i en bærende rolle, da han jo om nogen skuespiller er indbegrebet af 70’ernes kolde krig og konspirationer – hvem sagde eksempelvis Three Days of the Condor (1975)?

Som en god Bond-film

Derudover minder Captain America: The Winter Soldier også om god Bond-film, hvor skurkene har så absurd overdrevne planer, at man tror, det er løgn. Verdensherredømmet og den slags. Men filmens plot er så godt skruet sammen, at man tror på filmens projekt inden for fiktions rammer og det er en god ting.

Et andet sted hvor filmen fungerer ganske fremragende er i actionscenerne, som er ganske ”almindelige” langt hen ad vejen – og når jeg siger almindelige, så mener jeg i forhold til andre superheltefilm, hvor det godt nogen gange kan gå op i hat og briller, i flyven rundt og special effects.

Men kaptajnen er jo en, næsten, almindelig fyr, så der er mange almindelige slåskampe, og det er forfriskende. Og det leder frem til filmens stærkeste kort, som uden tvivl er kaptajnen selv: En helt af den gamle skole, hvis moralske værdier sættes på prøve i filmens til tider ganske mørke og truende univers. Han er indbegrebet af godhed, og han er en drengedrøm gjort levende på film.

Længe leve kaptajnen!

Det eneste der trækker lidt ned er slutningen, hvor der går lige lovligt meget rabalder i filmen. Men det er kun et lille minus i en ellers ganske fremragende film, der ikke bare er en god superheltefilm, men også en fremragende actionfilm i det hele taget. Længe leve kaptajnen!

Anmeldt i nr. 103 | 13/05/2014

Stikord: Film baseret på tegneserie, Superhelte