Monsters

Nu er det ikke længere sindssygt dyrt at lave computereffekter, med mindre man laver film med oceaner af avanceret computergrafik så som Avatar (2009), hvis enorme budget blev brugt på det dyre digitale isenkram.

Indenfor for de senere år har uafhængige genrefilmmagere også fået bedre adgang til digitale tricks, hvilket engelske Gareth Edwards’ debutfilm Monsters (2010) er et slående bevis på med sit lille budget på 500.000 dollars!

I anledning af Edwards’ ambitiøse reboot af Toho-studiernes legendariske filmmonster med denne måneds Godzilla (2014), ser Planet Pulp på den film, der sikrede Edwards det store instruktørjob.

Rummonstre i Mexico

Filmen foregår seks år efter en usædvanlig ruminvasion. En nedstyrtet NASA-satellit indeholdt sporer af fremmede livsformer, der har udviklet sig rundt omkring på Jordens overflade og har skabt kaos og panik.

Vi følger hovedsageligt journalisten Andrew Kaulder (Scoot McNairy), der er i Mexico for at undersøge karantænen af et område, der er befolket af rummonstre. Dog bliver hans arbejde afbrudt, da hans arbejdsgiver forlanger, at han finder vedkommendes datter Samantha (Whitney Able) og bringer hende hjem til USA.

Det umage par lærer hinanden godt at kende på turen hjem, mens de samtidig må passe på sig selv og overleve truslen fra rummet…

Monsterfilm med hjemmelavede monstre

Når en film hedder Monsters, så forventer jeg umiddelbart at se en sindssyg masse monstre, men det er ikke tilfældet her. Man ser kun nogle få stykker, der er computerskabte, og de er lavet af instruktøren selv – helt på egen hånd. For ligesom sin kollega Neill Blomkamp (District 9, 2009) har Edwards baggrund indenfor visuelle effekter, og det giver ham en solid fordel med en film af denne her type.

Det faktum at han har lavet alt effektarbejdet i sin lejlighed i London med et par computere er virkelig imponerende. Monsterdesignet er ikke det mest originale, for endnu gang bliver havdyr (blæksprutte, vandmænd osv.) brugt som inspiration. Hvad skulle filmfolk dog gøre uden havdyr?

Det der dominerer i filmen er de forholdsvis ukendte skuespillere Scoot McNairy og Whitney Able, der improviserede meget med deres dialog for at skabe realisme. Deres kemi er rigtig god, og man tror på deres reaktioner overfor de sære monstre. De blev faktisk kærester under optagelserne, så det, man er vidne til, er ægte kærlighed. Hvor sødt!

Selvom filmen ikke er sindssyg lang, så kniber det ind imellem med tempoet. Der er perioder, hvor der ikke sker det store, og det hæmmer filmens spændingskurve. Så meget spænding finder man ikke i Monsters.

Et lovende talent bag kameraet

Med Monsters i bagagen skal det blive ualmindeligt spændende at se, hvad Edwards kan gøre med Godzilla, der i år fylder 60 år. At dømme ud fra trailers og tv-spots, vil Edwards bruge en lignende tilgang med en kombination af menneskeligt drama og monster-effekter bare med et langt højere budget. Med de kvaliteter burde Edwards nemt kunne sparke Roland Emmerichs 1998-udgave (en af mine mange guilty pleasures må jeg dog indrømme) i røven.

Monsters er ikke en perfekt film, men alligevel viser Edwards sig som et lovende talent, man skal holde øje med. Det er opmuntrende at se en, der har passion og gåpåmod til at lave genrefilm udenom det sædvanlige Hollywood-udviklingshelvede.

Der kommer i øvrigt en selvstændig forsættelse til Monsters med titlen Monsters: Dark Continent (2014) med en anden instruktør og et andet cast. Indtil den får premiere, kan vi fint herfra anbefale Gareth Edwards’ passionsfilm trods dens ujævnheder.

Anmeldt i nr. 103 | 13/05/2014

Stikord: Alien Invasion, Rumvæsner