Mogens Høegsberg
Ingen kommentarer

Blacklight (Mark Isham, 2022) [Mikroanmeldelse]

Blacklight (Mark Isham, 2022) [Mikroanmeldelse]
Decrease Font Size Increase Font Size Tekst Print denne side

Mark Ishams score til den seneste “Liam Neeson går amok”-actionfilm Blacklight er en svært skuffende omgang.

BlacklightIshams score er næsten rent synthesizet, selvom enkelte cues også indeholder strygere og blæsere og en del cues indeholder elektrisk guitar.

Så vi har synthflader, synthbeats og andre former for synthesizet slagtøj samt diverse synthesizede blip- og blopeffekter.

Det tematiske materiale er for tyndt og alt for vagt defineret. Der er en form for motiv for den kvindelige rolle, der sætter hele handlingen i gang; det motiv består af en serie faldende toner og høres tydeligst i “Sofia Flores”. Der er også et motiv for Liam Neesons karakter; en serie stigende toner, i “Travis Block” fremført på elektrisk guitar.

Egentligt melodisk indhold skal man lede meget længe efter, selvom der er en del afdæmpede cues, der dog mest består af udflydende synthflader, nogle gange suppleret med klaverakkorder (“Home”, “Funeral”, starten af “Security” og adskillige andre), nogle gange suppleret med stille elektrisk guitar (“Good Soldier”, “Day Care” m.fl.) – uanset hvad, så er de gabende kedsommelige.

Selvfølgelig fylder suspense- og action også en del, og her er der da lidt mere tryk på, men igen må man bare konstatere, at det er hørt før til hudløshed: synthflader, -beats, -basgange og masser af syntheffekter. Det er ikke den rene elendighed, men det er bare heller ikke specielt godt.

Bevares, enkelte action- og suspensecues opbygger da en meget fed energi, f.eks. “Garbage” og “This is Really Important” (begge med strygerostinati, tydeligt inspireret af John Powells Bourne-scores) og også “The FBI’s Dark Side”.

Det er bare alt for lidt, og selv de actioncues, der har lidt at byde på, er slet ikke af høj nok kvalitet til at bære et helt score, hvor meget store dele består af udflydende, anonymt synthesizer-nuller.

Helt generelt er Blacklight bare et frygtelig kedeligt score, og så er albummet med sine 67 minutter alt for langt.

2/6

Tracks: 1. Sofia Flores (2:25), 2. Travis Block (1:55), 3. Trailer Rescue (3:11), 4. Home (1:19), 5. Dusty Crane (1:43), 6. Good Soldier (2:14), 7. Day Care (1:49), 8. Garbage (3:06), 9. This is Really Important (1:19), 10. Searching (1:32), 11. Security (3:46), 12. Saving Agent’s Souls (1:41), 13. The FBI’s Dark Side (6:12), 14. Funeral (1:49), 15. History (4:32), 16. Missed The Play (1:59), 17. Who Are The Good Guys (1:32), 18. Car Chased (2:55), 19. Where Are They (1:19), 20. Figuring Out the Story (4:27), 21. Important Safes (3:15), 22. Battle of the Henchmen (7:00), 23. Dusty’s Interview (1:14), 24. The End of Operation Unity (4:55)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *