Batman Forever – The Official Movie Book

Da Tim Burtons vanvittige Batman Returns (1992) ikke blev den gigantiske succes, der kunne toppe hans Batman (1989), røg muligheden for, at den originale instruktør kunne fuldføre en mulig trilogi om nattens ridder.

Det hjalp heller ikke, at Batman Returns pissede de konservative forældre og deres børn af med dens gotiske mørke og spøgefulde perversiteter. Men måske værst af alt for Warner Bros. var det, at filmen også pissede McDonalds af, da de havde vanskeligheder med at skabe kommercielt, børnevenligt legetøj til deres Happy Meals!

Så ja, det betød farvel til Tim Burton og goddag til Joel Schumacher, der endte med at lave den tredje Batman-film, Batman Forever (1995). En mere kommercielt venlig instruktør med så forskellige film på CV’et som The Lost Boys (1987) og The Client (1994).

Ligesom der gjorde til de andre Batman-film i serien, kom der en masse merchandise i kølvandet på Batman Forever, eksempelvis bogen Batman Forever – The Official Movie Book, som der er fokus på her.

Den mere filmstudie-venlige historie

Bogen, der er skrevet af Michael Singer, kommer ikke ind på balladen om Batman Returns, da bogen ikke er en af de mere ærlige making of-bøger, med historier om problemer på settet osv.

I stedet bliver i starten af bogen framlagt en fortælling om en fredelig proces mellem den anden og tredje film i Batman-serien.

Tim Burton var tilknyttet projektet som producent, men han var dårligt nok involveret i tilblivelsen af filmen. I et interview i filmmagasinet Empire var Burton ærlig om sin holdning til Batman Forever og sine følelser om Warner Bros.’ måde at erstatte ham på. Det her citat fra manden selv siger det hele:

“That’s the funny thing about it. But then I was like, ‘Wait a minute. Okay. Hold on a second here. You complain about me, I’m too weird, I’m too dark, and then you put nipples on the costume? Go f*ck yourself.’ Seriously. So yeah, I think that’s why I didn’t end up [doing another film in the series].”

Tim Burtons Batman-univers fortsatte dog i tegneserieform med miniserien Batman 89, skrevet af Sam Hamm, der også skrev den første Batman-film.

Flamboyant fortolkning

Joel Schumacher beholdt noget af det mørke fra Burtons fortolkning af Batman, men tilførte farver, der gav filmen et mere familievenligt look.

Det forklarer dog stadig ikke, hvorfor pokker han kom brystvorter på Batman-dragten, da det ikke virker specielt familievenligt til at begynde med.

Gotham City blev også til en helt anden kreation under ledelse af scenografen Barbara Ling. Hun gav byen store mængder neonlys og farver, der næsten var på grænsen til at gøre byen til en klon af Las Vegas!

I bogen kommer hun ind på den store proces for at skabe de mange og store kulisser, der fyldte samtidige studier hos Warner Bros.

Bogen har små kapitler, der er dedikeret til udvalgte kulisser, så som Batmans hule, Two-Faces bevidst skizofrene gemmested og The Riddlers neon-helvede, hvor filmens finale finder sted.

De store bylandskaber af Gotham City blev skabt af special effects-legenden John Dykstra og hans hold, som brugte en kombination af modeller og computergrafik.

Dykstra er især kendt for sit epokegørende arbejde på den første Star Wars-film (1977). Bogens højdepunkt er et fint interview med Dykstra, som fortæller om sit arbejde på Batman Forever.

Val Kilmer som Batman

Batman Forever – The Official Movie Book har en stor sektion om filmens stjernespækkede cast.

Michael Keaton, der som bekendt var Batman i de to første film, valgte at droppe Batman Forever. Så ind kom Val Kilmer og tog over. Han fik rollen, mens han tilfældigvis var på optagelser til The Ghost and the Darkness (1996) i en hule med flagermus!

Batman Forever bød på Robin, spillet af Chris O’Donnell, hvilket også gav publikum figurens oprindelseshistorie i filmens bedste scene, hvor Two-Face myrder hans familie under en cirkusforestilling.

Nicole Kidman spillede filmens love interest som den sexede psykolog Chase Meridian, som er rimelig liderlig efter Batman, men som bliver forelsket i Bruce Wayne uden at vide, at de er den selvsamme person!

Ekstra sexappeal i filmen kom i form af Two-Faces piger Sugar og Spice (!), spillet af henholdsvis Drew Barrymore og Debi Mazar, der begge render rundt i sexede kostumer. En mere familievenlig Batman-film? Whatever…

Tommy Lee Jones blev hyret til rollen som Harvey Dent/Two-Face på baggrund af sit tidligere samarbejde med Schumacher på The Client. Jeg er normalt fan af Jones, men hans udgave af Two-Face er meget dårlig og virker mere som et forsøg på at lege Jokeren. Alt det man forbinder med Two-Face er slet ikke i fokus i denne her film.

Jim Carrey var på det tidspunkt i 90’erne én af de store stjerner i Hollywood med hits som Dumb and Dumber (1994) og The Mask (1994), så Schumacher så muligheden i at caste Carrey som den kloge, men sindsyge Edward Nygma/The Riddler.

Carrey gav den fuld gas i rollen, der ved flere gensyn føles mere som at se Jim Carrey i cosplay som The Riddler end som den egentlige figur. Nogle scener med ham er sjove, mens andre er ret tåkrummende.

Middelmådig bog om en middelmådig film

Batman Forever er langt fra en fantastisk Batman-film, men den var den første i serien, jeg så som barn på VHS-bånd, så jeg har nostalgiske følelser om filmen og de to soundtracks – det ene med de fede sange fra U2 og Seal og det andet med Elliot Goldenthals gode score.

Bogen om filmen kommer ikke meget ind på produktionen på en mere dybdegående måde. Der er nogle gode kapitler om filmens look og musik samt flotte billeder af filmens concept art.

Der har længe været snakket om en længere og mere sammenhængende version af Batman Forever, der bød på en mørkere historie om Bruce Waynes traumer. Denne udgave lyder spændende, men om den nogensinde bliver udgivet, er fortsat meget usikkert.

Så fans må fortsat nøjes med en stærkt middelmådig Batman-film samt en making of-bog, der matcher filmens ujævnhed.

Anmeldt i nr. 219 | 13/02/2024