Around the World in 80 Days [S1]

Den nye TV-serie-udgave af Jules Verne-klassikeren Jorden rundt i 80 dage (1872) havde premiere på belgisk og britisk TV i december 2021.

Serien, der har David Tennant i hovedrollen som Phileas Fogg, har fået en ganske positiv modtagelse, og anden sæson er da også undervejs.

Bleeding Fingers Music

Musikken til serien er af den svenske komponist Christian Lundberg, der er en del af Bleeding Fingers Music, et komponist-kollaborativ, etableret af Hans Zimmer, Steve Kofsky og Extreme Music (en gren af Sony Music).

Bleeding Fingers tæller i alt en snes komponister og startede med at levere library music, inden selskabet også begyndte at komponere deciderede scores, hvoraf to af de bedst kendte nok er BBC-dokumentarerne Planet Earth II (2016) og Blue Planet II (2017) – i begge tilfælde havde Hans Zimmer en finger med i spillet.

Det har Zimmer også i Lundbergs score til Around the World in 80 Days, der dog primært er krediteret til Lundberg (med den spøjse tilføjelse på coveret “for Bleeding Fingers”). Hovedtemaet er krediteret til både Zimmer og Lundberg i samarbejde.

Kamelslugning

Around the World in 80 Days er på mange måder et underholdende score, men ens værdsættelse af det er betinget af, at man er villig til at sluge et par kameler eller tre.

Den første og også mindste af de tre kameler er den generelle stil, Lundberg lægger for dagen i scoret, set i relation til seriens tidsmæssige setting i slutningen af 1800-årene.

For godt nok er Around the World in 80 Days symfonisk, men det er også i meget høj grad elektronisk og med de elektroniske elementer placeret tydeligt i lydbilledet (foruden elektrisk guitar, akustisk guitar, trommesæt og diverse andet godt).

Ikke et ondt ord om elektroniske elementer i filmmusik, heller ikke sammen med symfoniske. Her handler det mere om, at elektronikken ofte giver musikken en kontemporær kant, som nogle måske vil finde lettere forstyrrende i en serie, der foregår i “gamle dage”.

Men okay, det er jo langt fra første gang, man har hørt den slags, og når musikken spiller – i både konkret og overført betydning – er scorets stedvist noget moderne lyd måske et mindre problem.

Hans Zimmers underarm

Kamel nummer to er nok også mest et problem for inkarnerede filmmusik-nørder som mig selv. For selvom Hans Zimmer kun står krediteret som medkomponist af seriens hovedtema, så står det hurtigt klart, at Zimmers ånd svæver meget lavt over vandene i Around the World in 80 Days.

Allerede i “Estella’s Theme” (nr. 2) dukker den første Zimmer-reference op, ja faktisk er hele cuet en slags variation på strukturen i “Journey to the Line” (fra The Thin Red Line, 1998), som Zimmer også selv har begået mange variationer på.

“Estella’s Theme” præsenterer os således for både det langsomme tempo og den gradvise opbygning af en større og større lyd, der også karakteriserer “Journey to the Line”.

I cuet optræder også en tikkende, ur-agtig lyd (som også indgår i hovedtemaet), og som i det umiddelbart efterfølgende cue, “Precipice” (nr. 3), fra ca. 0:55 endnu mere klart og tydeligt signalerer sit ophav i Zimmers score til Interstellar (2014).

I “Let the Adventure Begin” (nr. 4) er det Zimmers score til Sherlock Holmes (2009), der har været den tydelige inspirationskilde; den skæve, humoristiske lyd med bl.a. folkemusiklignende violin og ikke mindst cimbalom.

Sherlock Holmes synes også at have inspireret store dele af “Three O’Clock to Brindisi” (nr. 8), især efter ca. 0:50, hvor den folkemusikagtige violin er tilbage, her også sammen med forstemt klaver, der også indgik så prominent i Zimmers Sherlock Holmes-musik.

Endelig kan nævnes “Crossing the Bridge” (nr. 16), der fra ca. 0:34 er tydeligt afledt af “Time” fra Inception-scoret.

Så ja, at sige, at Zimmer – i hvert fald indirekte – har en finger med i spillet i scoret til Around the World in 80 Days er vel en slags underdrivelse. Det er nok nærmere hele hånden, han har haft nede i gryden, og måske i virkeligheden en pæn del af underarmen.

Bond. Phileas Bond.

Den tredje kamel er nok i virkeligheden den største; i hvert fald den, jeg umiddelbart havde sværest ved at sluge.

Det er det helt simple faktum, at det, der lader til at være scorets hovedtema – eller rettere motiv – bærer en umiskendelig lighed med de første tre toner i James Bond-temaet.

Mere præcist er det de første tre toner i den såkaldte vamp – den stigende og faldende strygerostinato, der indleder Bond-temaet – som Lundberg og/eller Zimmer her synes at være landet på som den gennemgående musikalske identitet i Around the World in 80 Days.

Forskellen er, at hvor de tre første toner i Bond-temaet ligger som H, C og C#, er motivet i Around the World in 80 Days transponeret til A, A og H#. Ligheden er ikke desto mindre slående.

Motivet høres som det allerførste i “Main Title”, men for alvor tydeligt ved ca. 0:20 – og igen mange gange i løbet af scoret, f.eks. i “Precipice” ved ca. 1:40, “It’s Your Choice Miss Fix”, hvor motivet høres i såvel strygere som flygel, og “Headed For Battle Mountain” (nr. 12), hvor motivet bl.a. dukker op i flygel ved ca. 0:27.

Som gennemgående ledemotiv fungerer det lille motiv sådan set fint nok, selvom jeg til enhver tid ville foretrække en mere udbygget tematisk idé.

God underholdning

Til trods for alle de kameler, der skal fordøjes, må jeg indrømme, at jeg faktisk er ret godt underholdt af Around the World in 80 Days.

Selvom vi har hørt opbygningen af “Estella’s Theme” en million gange før, kan jeg ret godt lide det – især efter temaet har opbygget lidt energi og messingblæserne sætter ind ved ca. 2:07.

Det samme gælder for “Let the Adventure Begin” – lighederne med Sherlock Holmes til trods, er det virkeligt underholdende.

“Riding Into Town” (nr. 7) er et sjovt stykke westernmusik – og når jeg siger, det er westernmusik, så mener jeg det. Over strygere har vi banjo (muligvis elektrisk) og elguitar liggende med et cool riff, der fint kunne være kommet fra en “hip” western a la Young Guns (1990).

“Three O’Clock To Brindisi” er i både starten og slutningen et fint, energisk actiontrack med en variation på det gennemgående motiv, hvor togets rytme både skabes af en indledende syntheffekt og (især) gennem den grundlæggende rytmik i cuet. Midterdelen byder på mere Sherlock Holmes-afledt musik.

Gode stille cues – og halvkedelige ditto

Derudover er der en del ret gode, stille cues, hvor “A Train To Catch” (nr. 11) står frem med sin smukke solo på akustisk guitar, men hvor også “An Intimate Dance” (nr. 17) bør nævnes. Dette cue er bygget op alene omkring soloviolin og solocello.

Også “When You Gotta Go You Gotta Go” (nr. 10), hvor Lundberg kører “mellemøstlig” stil med slagtøj, oud m.m. er rigtig godt.

Der er dog også blandt de mere stille cues enkelte, hvor så lidt sker, at man skæver nervøst til uret – cues som “He Has Killed a Man” (nr. 9), “At Least She is Safe” (nr. 13) og “Unexpected Love” (nr. 14). Ingen af dem er som sådan dårlige, og de er bestemt behagelige at lytte til, men de har også umiskendeligt karakter af fyld.

Med på en lytter

Around the World in 80 Days er lidt af en blandet bolsjebutik, og mange vil nok veje scoret og finde det for let – ikke mindst på grund af de hyppige referencer til Hans Zimmer og det faktum, at den grundlæggende lyd er én, man har hørt mange gange før.

Oven i det må man samtidig konstatere, at Lundberg ikke rigtigt bringer noget nyt på banen selv.

Stor filmmusikkunst er det derfor bestemt ikke, men jeg synes dog, at underholdningsværdien alt i alt er høj nok til, at jeg også er med på en lytter, når musikken til sæson 2 udkommer næste år.

Nummerliste:
1. Around the World in 80 Days Theme (1:16)*
2. Estella’s Theme (3:49)
3. Precipice (2:58)
4. Let the Adventure Begin (2:02)
5. The Joy is Mine The Pain is Mine (1:57)
6. It’s Your Choice Miss Fix (3:06)
7. Riding into Town (3:01)
8. Three O’Clock to Brindisi (3:25)
9. He Has Killed a Man (1:59)
10. When You Gotta Go You Gotta Go (1:59)
11. A Train to Catch (0:59)
12. Headed for Battle Mountain (2:24)
13. At Least She is Safe (1:54)
14. Unexpected Love (1:36)
15. Goodbye to Digby (2:38)
16. Crossing the Bridge (3:16)
17. An Intimate Dance (1:15)
18. Last Chance Waltz (1:55)
19. What Sort of Life Would We Have Had Together – Pt. 1 (2:01)
20. What Sort of Life Would We Have Had Together – Pt. 2 (1:44)
21. Around the World in 80 Days End Credits (0:54)

* Komponeret af Christian Lunberg & Hans Zimmer

Total spilletid: 46:08

Anmeldt i nr. 198 | 13/04/2022