Rygterne begyndte at dukke op i sidste uge, og nu lader det til, at det ikke kun er rygter. Tony Scott har på en pressekonference i forbindelse med sin kommende remake af The Taking of Pelham One Two Three (1974), som kommer senere i år, bekræftet, at hans og brormand Ridleys produktionsselskab Scott-Free Productions står bag en prequel til Ridley Scotts fremragende Alien fra 1979.
Idéen om en prequel har cirkuleret i flere år, og på et tidspunkt udtrykte Ridley Scott endda selv interesse i at lave filmen. Nu lader det til, at projektet endelig bliver til noget – måske også under indflydelse af Fox’ beslutning om at genstarte Predator-franchisen med en ny film, produceret af Robert Rodriguez’ Troublemaker Studios.
Den i spillefilmssammenhæng næsten helt ukendte reklame- og musikvideoinstruktør Carl Rinsch (der ikke har instrueret en spillefilm siden 1996), er tilknyttet som instruktør af Alien-prequel’en, og ifølge Tony Scott håber de på allerede at kunne gå i gang med optagelserne ved årets udgang.
Kilde: Dark Horizons, Bloody Disgusting.