13. august 2006

Rosemary’s Baby

Rosemary's BabyDen polske komponist Krzysztof Komedas musik til Roman Polanskis gyserklassiker Rosemary’s Baby er fremragende, men desværre er udgivelsen fra Harkit Records en rodet omgang, der bl.a. har forkerte titler på numrene.

I 2005 udsendte det lille label Harkit Records en CD-udgave af den polske komponist Krzysztof Komedas score til Roman Polanskis Rosemary’s Baby (1968). Tidligere havde scoret kun været tilgængelig på CD fra det schweiziske Tsunami-label i en noget skrabet udgave, men dog med acceptabel lydkvalitet.

Personligt havde jeg alligevel imødeset Harkit Records’ udgivelse med stor forventning til, at den ville repræsentere den definitive version af Komedas score. Ikke alene havde jeg regnet med, at scoret ville blive udgivet i sin helhed, da det er relativt kort, men også at der ville være nogle fornuftige liner notes. Desværre skulle det vise sig, at mine forventninger ikke blev indfriet, af årsager som jeg skal vende tilbage til.

Krzysztof Komeda
Krzysztof Komeda (1931-1969)
Krzysztof Komeda (1931-1969)

Krzysztof Komeda, hvis rigtige efternavn var Trzcinski, var ligesom Roman Polanski fra Polen. Her var han egentlig bedst kendt som jazzmusiker, hvor han blev kendt under kunstnernavnet Komeda. Polanski hyrede Komeda i 1958 til at komponere musikken til Dwaj ludzie z szafa (engelsk: Two Men and a Wardrobe), og siden skrev han musik til otte andre af Polanskis film, bl.a The Fearless Vampire Killers (1967) og altså Rosemary’s Baby, inden han døde i 1969.

Komedas jazzrødder fornægter sig ikke på scoret til Rosemary’s Baby, der i orkestreringen flere steder klart peger i den retning. I filmen, men desværre ikke på albummet, er der passager, der lyder hen ad freejazz. Resten af scoret befinder sig også ofte i den mere eksperimenterede og minimalistiske ende af skalaen, hvilket bl.a. skyldes Komedas orkestreringer, der foruden de jazzede elementer, også rummer nogle til tider besynderlige effekter, der formentlig er lavet på en tidlig synthesizer.

Vuggevise

Det stykke musik, de fleste uden tvivl kan huske fra filmen er hovedtemaet, den smukke, men også stedvist dystre vuggevise. Det er også det mest “normale” nummer, da det er scorets eneste gennemgående tema, og tilmed et rigtig godt ét af slagsen. Temaet dukker op mange gange i løbet af filmen og på albummet i forskellige versioner, og Komeda har formået både at kunne gøre det dystert som i “Main Titles” (nr. 1) hvor Mia Farrow lægger vokal til, og let og opløftende som på “Happy News” (nr. 2).

Ud over hovedtemaet byder scoret også på nogle ganske fremragende stykker filmmusik. “The Dream” (nr. 4), er et enerverende og uhyggeligt nummer, der ud over nogle langsomme, konstant stigende og faldende strygerbevægelser også indeholder satanisk messen. Kompositionerne med musik fra Rosemarys unaturlige graviditet (nr. 9, 11 og 17) er minimalistiske, men særdeles effektive, og fremmaner med deres besynderlige ekko-effekter en virkelig bizar stemning. Blandt højdepunkterne er dog især numrene 15, 18 og 19, der stammer fra scenen, hvor Rosemary sniger sig gennem skabet og ind i nabolejligheden, hvor filmens klimaks og den endelige afsløring finder sted. Det er forholdsvis traditionel suspense- og gysermusik, men med Komedas alternative orkestrering bliver de virkeligt interessante.

Minimalistisk stil

Den minimalistiske stil Komeda lægger for dagen, passer godt til filmen, som på mange måder også er en lille, intim fortælling med få roller og endnu færre locations. Hovedparten af handlingen foregår jo i hovedpersonernes lejlighed, og den knugende musik bidrager virkelig godt til at underbygge den klaustrofobiske og paranoide stemning, der er filmens hjørnesten. Karakteristisk nok kommer et af de relativt få glade stykker musik fra en scene, hvor Rosemary befinder sig ude i byen – nummeret “Christmas” (nr. 12), som er en blanding af et simpelt, opløftende tema og traditionel jazz.

Der er dog flere numre, der afviger fra den fremherskende stemning, men på nær “Christmas” er de alle diegetiske musikstykker; altså musik, der stammer fra en lydkilde i selve filmen. Hvorvidt de alle er komponeret af Komeda ved jeg faktisk ikke, for det fremgår ikke af CD’ens booklet. Der er bl.a. et pop/rocknummer fra Rosemarys fest (“Rosemary’s Party”, nr. 7) og et ekstremt fjollet nummer fra en film, som Rosemarys mand, Guy, på et tidspunkt ser i fjernsynet (nr. 8). Endvidere er der flere andre stykker diegetisk musik, der består af den messen, som Rosemary og Guy hører fra naboernes lejlighed (bl.a. nr. 2 og 13).

Dårlige bonusnumre

Som bonusnumre ligger der til sidst dels en moderne jazzversion af hovedtemaet, optaget på et polsk spillested i 1989 (nr. 22) samt to demonumre, hvor man hører Komeda eksperimentere med hovedtemaet på piano (nr. 23 og 24). Jazznummeret er helt overflødigt, og ganske hæsligt i øvrigt, og de to demonumre har primært musikhistorisk interesse. Deres lydkvalitet er ret dårlig, og de bidrager ikke med noget til oplevelsen af selve scoret.

Man fornemmer, at disse sidste tre numre er kommet med på albummet for at øge spilletiden, da de udgør i alt ca. 12 minutter af CD’ens samlede spilletid på omkring 42 minutter. Det forstår man i øvrigt ikke helt, for af uransagelige årsager præsenterer albummet langt fra al musikken fra filmen. Den tidligere omtalte udgave af scoret, fra det schweiziske label Tsunami, indeholder således et andet jazzet suspensenummer, som man gerne havde set inkluderet på Harkit Records’ udgave.

Forkert rækkefølge og svinedårlig præsentation

Som det nok kan fornemmes, så er albummet med musik fra Rosemary’s Baby en blandet landhandel, og det er et indtryk, der kun bestyrkes af, at musikken ikke ligger i korrekt rækkefølge. Desuden er præsentationen af CD’en helt ad helvede til! Der er gået noget helt galt med nummerlisten, hvor kun nogle få numre svarer til det, der rent faktisk ligger på skiven.

Det er katastrofalt, og ens chancer for at regne ud, hvad der er galt, bliver ikke bedre, når det går op for én, at der er adskillige numre med helt identiske titler, der ikke fortæller noget om, hvor i filmen musikken optræder. Som et yderligere kritikpunkt er den lille booklet fyldt med pinlige stavefejl: John Cassavetes (der spiller Guy) skrives “Cassevettes”, og bygningen som de flytter ind i kaldes The Bamford, selv om den hedder The Bramford. Stavefejlene kunne man måske leve med, hvis ikke selve teksten også var den rene sludder for en sladder.

Det alvorligste problem er dog nummerlisten, hvilket gør det til en særdeles skizofren oplevelse at lytte til albummet, mens man prøver at gætte sig til, hvilket nummer det nu er man hører. Jeg har derfor forsøgt at konstruere en korrekt nummerliste, hvor jeg selv har fundet på enkelte af titlerne ud fra musikkens kontekst i filmen.

Den konstruerede nummerliste er imidlertid ikke perfekt, da der er enkelte numre, jeg simpelthen ikke har kunnet placere i filmen. Jeg har Harkit Records mistænkt for at have inkluderet alternative optagelser af et par cues, hvilket naturligvis heller ikke fremgår af hverken CD’ens nummerliste eller booklet. Endvidere er der et par numre, der lyder helt identiske, men som blot i én version er afskåret, mens den anden er længere. Det er dog muligt, at jeg har misset placeringen af disse cues i filmen.

Glimrende musik – pinlig udgivelse

Når man tager problemerne med nummerlisten i betragtning, og samtidig husker, at udgivelsen ikke engang indeholder al musikken fra Rosemary’s Baby, men i stedet er polstret med et elendigt moderne jazznummer og to overvejende uinteressante demonumre, er det alt i alt en pinlig udgivelse. Filmmusikken fejler i sig selv ingenting – tværtimod er det et fremragende score. Men præsentationen sjofler i den grad musikken, at jeg faktisk ikke kan få mig selv til at anbefale det til andre end hardcorefans.

Desværre går der formodentlig en rum tid inden der kommer en anden udgave, men der skal nok komme en ny og ordentlig udgivelse, for denne version er så pinligt utilstrækkelig og uprofessionel, at den skriger efter at et andet pladeselskab skal gøre jobbet ordentligt. Meget, meget ærgerligt, og forbandet trist, at et så godt score skal udkomme i så elendig en udgave.

Harkit eller Tsunami?
Tsunami-udgaven af Rosemary's Baby
Tsunami-udgaven af Rosemary's Baby

Hvilken af de to versioner af scoret skal man så investere i, hvis man trods alt gerne vil have musikken? Det er et spørgsmål, som det er svært at give et klart svar på. På den ene side indeholder Harkit-udgaven mere musik end Tsunami-udgaven, og har desuden ikke denne udgaves stedvist sammenklippede cues. På den anden side er flere af numrene på Harkit-udgaven mere eller mindre identiske med hinanden, og der er desuden også unødvendigt fyld.

Den samlede mængde ekstra musik man får på Harkit-udgaven er dermed faktisk begrænset i forhold til Tsunamis udgivelse, og desuden er der de alvorlige problemer med CD’ens nummerliste. Dette til trods vil jeg nok alligevel anbefale Harkit-udgaven, hvis man absolut skal vælge mellem de to, men den pt mest optimale løsning er at anskaffe sig begge udgaver og brænde sin egen version af scoret. En sådan hjemmegjort udgave vil være så komplet som det lader sig gøre indtil en fuldstændig udgivelse ser dagens lys; den vil desuden være uden unødig fyld, uden identiske numre, i korrekt rækkefølge og med en nummerliste, der er til at finde ud af.

Nummerliste som den fremgår af CD’en:

1. Main Title (Vocal by Mia Farrow)
2. The Coven
3. Lullaby – Part 1
4. Moment Musical
5. The Coven
6. Moment Musical
7. Lullaby – Part 2
8. Dream
9. Christmas
10. Expectancy – Part 1
11. The Coven
12. Lullaby
13. The Coven
14. Main Title
15. Panic
16. Rosemary’s Party
17. Expectancy – Part 2
18. Through the Closet
19. What Have You Done To Its Eyes?
20. Happy News
21. Main Title

Bonus Tracks:
22. Rosemary’s Baby
23. Rosemary’s Baby – Main Title
24. Rosemary’s Baby – Main Title

Konstrueret nummerliste:
Numre, det ikke er lykkes mig at placere i filmen står med kursiv. I klammer er efter hvert nummer angivet, hvor i den anmeldte version af filmen, nummeret optræder.

1. Main Title (Vocal by Mia Farrow) (2:31) [0:00:00-0:02:19]
2. Happy News (1:01) [0:50:27-0:51:27]
3. The Coven (0:21) [0:14:52-0:15:12]
4. The Dream (4:03) [0:42:26-0:46:23]
5. Moment Musical (2:10) [0:29:15-0:30:23]
6. Main Theme (1:02)
7. Rosemary’s Party (2:00) [1:13:48-1:15:33]
8. Watching TV (1:28) [1:05:07-1:05:56]
9. Pain (0:32)
10. It stopped (1:13) [1:19:28-1:20:37]
11. Pain #2 (0:46)
12. Christmas (1:06) [1:07:15-1:08:16]
13. The Coven #2 (0:34)
14. Anagram (1:59) [1:26:07-1:26:52]
15. Through the Closet #2 (1:38) [2:02:15-2:03:45]
16. End Credits (Vocal by Mia Farrow) (1:09) [2:09:56-2:11:02]
17. Hunger (0:33) [1:11:02-1:11:31]
18. What Have You Done To Its Eyes? (1:25) [2:04:33-2:05:55]
19. Through the Closet #1 (1:52) [1:59:58-2:01:47]
20. Hutch (0:32) [1:09:05-1:09:32]
21. Main Title – Alternate (2:22)

Bonus tracks:
22. Rosemary’s Baby – Jazz Version (5:53)
23. Rosemary’s Baby – Main Title Demo #1 (2:17)
24. Rosemary’s Baby – Main Title Demo #2 (4:07)

Total spilletid: 42:52

2 stjerner

Komponeret af: Krzysztof Komeda
Udgivet: 2005 (komponeret 1968)
Label: Harkit Records – HRKCD8135
hvid
Nr. 22 fremført af Urszula Dudziakj (vokal), Zbigniew Jkubek (keyboards), Bernardmaseli (vibrafon), Pawe Mciwoda Jastrzbski (elektrisk bas), Adam Wendt (tenor- og sopransax), Krzystof Zawadski (trommer). Optaget live på Riviera-Remont, Warszawa, 25. april 1989.
hvid
Tsunami-udgaven
Består af elleve numre fra Rosemary’s Baby samt otte numre fra scoret til filmen Jack the Ripper (1959) af Jimmu McHugh og Peter Rugolo. CD’en har en total spilletid på ca. 45 minutter.
hvid
Udgivet: 1994
Label: Tsunami – TSU0116

Anmeldt af: Mogens Høegsberg | 13/08/2006