The Afterblight Chronicles: Arrowhead

Hvem kender ikke historien om Robin Hood? Hvad enten det er gennem Errol Flynns muntre udgave af bueskytten, Kevin Costners Robin ”The American” Hood eller Michael Praeds mere dystre og mytologisk forankrede The Hooded Man, så er Robin Hood en del af vores kollektive bevidsthed – hvad enten man er nørd eller ej. Manden der stjæler fra de rige og giver til de fattige, mens han konstant konfronteres med sin ærkefjende/nemesis i form af Sheriffen af Nottingham.

Sadistisk franskmand

Arrowhead udspiller sig i England i tiden efter The Cull – den virus der dræbte alle de mennesker, der IKKE havde blodtypen ”O Negativ”. Det er en klassisk postapokalyptisk setting, hvor samfundet er gået i hundene, og England er ingen undtagelse. Da den sadistiske franskmand De Falaise ankommer til England sammen med en mindre hær, som vokser sig større og større som den begiver sig op igennem landet, er vi som læsere skudt ind på, hvilken type fortælling Arrowhead er: død, vold og onde mænd møder mere død og vold gennem gode mænd.

De Falaise er meget optaget af den europæiske historie og folklore, og da han ankommer til Nottingham falder det ham nærmest naturligt ind, at inddrage slottet som sit hjem og antage titlen af sherif.

Ude i Sherwoodskoven bor den tidligere politibetjent Robert Strokes. Hans kone og barn døde under The Cull og han har siden hen levet som eneboer med speciale i bueskydning, fælder og jagt! De Falaise viser sig at være en rigtig tyran, og snart drages Robert ind i konflikten. Så begynder der ellers at dukke personer op fra Robin Hood-myten; ude i skoven møder Robert da også en mytisk skabning, og snart følger Robert det kald, og indtager sin rolle i det lille perverse spil, som skæbnen har rullet ud for de hårdt prøvede englændere. Og ellers ikke mere af handlingen her.

Richard Carpenters Robin Hood RULES

Forfatteren til Arrowhead, Paul Kane, melder klart ud at det er Richard Carpenters 80’er-serie Robin of Sherwood (1984-1986), der gav ham inspirationen til Arrowhead. Og det mærker man tydeligt. Som TV-serien er der med Arrowhead tale om en meget dyster udgave af Robin Hood-myten, og samtidig berører romanen også flere overnaturlige/mytiske elementer, som også var et særkende ved TV-serien. Udover inspirationen fra Carpenter er der også dele fra de mere ”pæne” Robin Hood-fortællinger, og vi snydes da heller ikke for Lille John, Broder Tuck og alle de andre.

Essensen i fortællingen handler dog om den klassiske kamp mellem det gode og det onde, og det kan Robin Hood-forklædningen ikke skjule, hvilket heller ikke er meningen. Langt hen ad vejen fungerer historien, men da slutningen banker på døren, skuffer Arrowhead desværre. Et andet minus er, at Kane ikke er konsekvent nok i sit forsøg på at ramme en meget hård og brutal tone, og det lider flere passager under; de bliver decideret kedelige og patetisk kiksede. Og personligt mangler jeg noget mere vold, sex og indvolde for at gøre fortællingen endnu mere dyster, og understøtte den grumme postapokalyptiske setting, som forlaget Abaddon har givet os gennem serien The Afterblight Chronicles.

Nye klæder skaber en lækker model

Når man forsøger at føre kendte historier over i en ny setting/kontekst står man over for mange faldgrupper. Både historiske, logiske og spændingsmæssige. For noget, der virker i en middelalderfortælling, virker måske ikke i nutiden og omvendt. Men her benytter Kane sig af to stærke virkemidler. For det første har han skabt sin version af England, så den ligger meget tæt op af et middelalderligt samfund, som vi kender det fra folkloren omkring Robin Hood. Derfor virker det ganske troværdigt, og de gange hvor Kane tilføjer moderne elementer som en tank, en helikopter og radioer formår han også at lade disse dele få deres eget liv, uden at det går ud over den overordnede fortælling.

Og for det andet er alle personerne i Arrowhead mere eller mindre bevidste over, at de nærmest er med i en genopsætning af eventyret om Robin Hood. Dette selvbevidste metalag giver romanen mere liv, end hvis der blot var tale om en genfortælling af historien i en verden, hvor man IKKE havde hørt om Robin Hood.

Herlig ramasjang og trælse ujævnheder

Alt i alt er Arrowhead en herlig omgang ramasjang med flere mangler, som man dog er tilbøjelig til at glemme, når Kane trykker på de rigtige knapper, hvilket han gør med sikker hånd det meste af tiden. Den klassiske fortælling om det gode mod onde får et ekstra krydderi gennem Robin Hood-myten, og hvis man er fan af Carpenters serie, og hvem er ikke det, er romanen bestemt et køb værd.

The Afterblight Chronicles: Arrowhead er venligst stillet til rådighed af Abaddon Books.

Anmeldt i nr. 40 | 13/02/2009

Stikord: Intertekstualitet, Postapokalyptika, Sygdom