Åbne sår

7 minutters læsetid
Åbne sår

Først og fremmest kan man vel kun være begejstret for, at Carlsen har valgt at lave en serie på det danske tegneseriemarked, der udelukkende beskæftiger sig med voksne og kunstnerisk ambitiøse tegneserieudgivelser. Vi har tidligere anmeldt albums i denne serie så som Det store Onde og Bedemandens Datter, og Åbne sår passer fint ind i denne udgivelsesrække.

Alvorlig graphic novel

Et indblik i Kobys spændende liv.
Et indblik i Kobys spændende liv.

Albummet passer fint ind på den måde, at det indeholder alle de rigtige elementer. Den er skrevet og tegnet af en jødisk auteur-kvinde, hvilket jo allerede giver albummet noget tyngde. Derudover foregår selve historien i det moderne Israel, nærmere bestemt Tel Aviv, det sekulære Israels hovedby, og har som omdrejningspunkter de mulige eftervirkninger af en selvmordsbombe. Desuden handler den om at gøre op med sit forhold til fraværende forældre, at turde stå på egne ben, at tage ansvaret for, hvad man vil med sit voksenliv, og om parforhold, kærlighed og at turde give sig i kast med dette. Alt sammen store, alvorlige og meget litterære emner.

Historiens omdrejningspunkt er taxichaufføren Koby Franco, der måske ikke er gammel, men omvendt ikke helt ung mere, og som virker til at være gået i stå med sit liv. Nu er han en forbitret, single og kæderygende taxachauffør. Han bliver ganske uventet opsøgt af den kejtede og meget unge kvindelige soldat Numi – i Israel skal alle, kvinder og mænd, aftjene mindst to års værnepligt. Koby kender ikke Numi på forhånd, men det viser sig, at hun åbenbart kender hans far, som Koby ikke har haft noget godt forhold til, siden hans mor døde.

Numi, der for øvrigt viser sig at være datter af en rig forretningsmand, har haft en affære med Kobys far, Gabriel Franco. Hun har en teori om at Kobys far faktisk er en uidentificeret mand, der omkom ved en selvmordsbombe på en busstation for nogle måneder siden. Hun får den ret så modvillige Koby til at hjælpe hende med at finde ud af, om det faktisk er Kobys far, der er omkommet. Undervejs i detektivarbejdet sker der naturligvis uventede ting for Koby, så som at han begynder at falde for den kejtede Numi, og gennem hendes minder om Gabriel bliver tvunget til at se sin far i et nyt lys. Dermed bliver han også tvunget til at gøre op med hele sit forhold til sin familie og sit eget liv, som han på mange måder har levet i trods over sin far, og hans handlinger.

Minimalistisk

Numi og Koby møder hinanden for første gang.
Numi og Koby møder hinanden for første gang.

Tegnestilen hos Modan er minimalistisk og ren på en meget diskret måde, der minder mig mest om Hergés Tintin. Som graphic novel lægger Åbne sår sig dog historiemæssigt op ad den amerikanske underground-stil, med den meget personlige og ægte historie, der kunne være et direkte slice of life. Selve flowet mellem billederne i de forskellige frames er leveret på en meget filmisk måde, og er i høj grad med til at fortælle historien. Dette minder også om de teknikker, nogle af de amerikanske underground-kunstnere bruger i deres tegneserier. Historien i albummet er da også første gang blevet udgivet i det canadiske underground-blad Drawn & Quarterly.

Jeg må indrømme, at jeg er blevet træt af begrebet graphic novel, specielt brugt på dansk, og på denne måde. I stedet for at bruge begrebet som da det opstod og først blev brugt i slutningen af firserne, nemlig til at fremhæve selve mediet og understrege at tegneserier kan noget, ligesom litteratur kan, så bruges ordet graphic novel til at understrege, at denne eller hin udgivelse ikke er bare en almindelige børnetegneserie. Ellers bruges betegnelsen som pejlemærke, så de intellektuelle voksne kan undgå at pløje sig igennem bunker af tegneserier om superhelte, monstre, robotter og drager. Ordet graphic novel er nærmest blevet en genrebetegnelse, hvor stilen er, at det skal være om “voksne” problemstillinger i en dagligdags samtid.

Noget for de voksne

Koby er ikke umiddelbart overbevidst om Numis teori.
Koby er ikke umiddelbart overbevidst om Numis teori.

Kravet på at have en højere grad af realisme bliver en kunstnerisk legitimering i sig selv, som ved litteraturen og filmens socialrealisme – føj for satan! Tog jeg det ord i min mund? Det var da ubehageligt, det må I meget undskylde, det skal bestemt ikke ske igen.

Denne brug af begrebet graphic novel er bestemt ikke hvad dets fædre og ophavsmænd, så som Frank Miller, Alan Moore, Neil Gaiman, Will Eisner, Bryan Talbot, Robert Crumb eller brødrene Hernandez mente, da de var med til lancere det. Hos disse store skikkelser er det helt klart, at man faktisk godt kan fortælle voksne og vigtige historier, selv om hovedpersonerne er intergalaktiske superhelte eller andre personer ude på fantasiens overdrev.

Dette lider Åbne sår under. På mange områder er den simpelthen alt for korrekt eller alt for korrekt lanceret. Den indeholder, som allerede nævnt, alle de rigtige ting for at være alvorlig, intellektuel og anerkendt litteratur i form af en graphic novel. Den er skrevet af en jødisk kvinde, foregår i det moderne Israel, hvor elementer af landets verdenskendte konflikt med palæstinenserne er en del af handlingen. Samtidig behandler den emner som at blive voksen, turde finde kærligheden og gøre op med sine forældre, mens tegne- og fortællestilen er så diskret, at ingen af delene kan støde nogen fra sig.

Den gode smag som noget dårligt

Koby og Numi finder ud af at de godt kan sammen.
Koby og Numi finder ud af at de godt kan sammen.

Kort sagt lefler udgivelsen lidt for meget for den gode smag ved at gøre selve historien til noget, den måske ikke er. Allerede da jeg netop havde modtaget Åbne sår som anmeldereksemplar, hørte jeg samme uge Weekendavisens litteraturanmelder Klaus Rothstein skamrose Åbne sår i hans eget litteraturprogram på P1. Så kan det da vist ikke blive meget mere finkulturelt, og det tror jeg passer helt med den måde, som Carlsen har lanceret albummet på. Men alle de elementer, der er med til at gøre Åbne sår ekstra salonfähig, virker som staffange. For det har ikke nogen egentlig betydning, at historien foregår i det moderne Israel, at det er en selvmordsbombe, der måske har dræbt Kobys far, at Numi er soldat, eller at alle i historien er jøder, ligesom forfatterinden selv. Kernen af historien har ikke brug for disse elementer.

Den vigtige og nærværende del ville man kunne omplante til ethvert miljø. Alligevel føles det som om, albummet har fået de mange roser på grund af de sekundære, men i den kulturelle debat meget fremhævede elementer.

Rutu Modan, tegneren og forfatteren af albummet, har faktisk gennem en del år lavet tegneserier i Israel for bl.a. den israelske udgave af MAD, samt lavet børnebøger. Indenfor de sidste ti år er hun så begyndt at blive udgivet udenfor Israel, bl.a. andet i Drawn and Quarterly-bladet og i The New York Times, på hvis hjemmeside hun har to ”visuelle blogs” samtidig med, at hendes stil er begyndt at læne sig mere op af amerikansk underground- og voksentegneserier. En stil hun ikke bare imiterer, men fortællermæssigt har taget til sig og gjort til sin.

Som ved de andre graphic novel-udgivelser fra Carlsen, fejler produktet og kvaliteten af det arbejde, der er lagt i den, ikke noget. Den er en fornøjelse at se på, have i hånden og bladre i, og, igen som ved deres andre udgivelser i serien, er formatet på størrelse med en almindelig bog, i hardcover, lige til at stille op på boghylden. Der hvor albummet fejler, er i de forventninger, som gives til det, og som det ikke kan leve op til. Dette er ikke en kommentar til en aktuel politisk konflikt, og det er heller ikke en af de bedste eller mest betydningsfulde graphic novels, jeg har læst. Den kommer ikke til at få nye folk til at vende sig mod tegneserier, og den kommer ikke til at give de gamle rotter i hobbyen en helt ny opfattelse af, hvad tegneserier er og kan. Det er blot en fin, lille, vedkommende og godt fortalt historie, der under al staffagen, der bliver prakket den på, faktisk er god nok, men så heller ikke meget mere.

Forventningens klamme hånd

Og naturligvis ender de i kanen.
Og naturligvis ender de i kanen.

Havde jeg mødt Rutu Modans lille historie ved et tilfælde, uden at have haft de store forventninger, ville jeg sikkert være blevet glædeligt overrasket over den, men det gjorde jeg ikke. Derfor skal den alligevel have fire stjerner, for det er trods alt historien og dens formidling i et album, der vejer tungest i bedømmelsen. Carlsen, derimod, ville jeg give to stjerner, for der findes trods alt mange rigtig, rigtig gode albums derude, der sagtens kunne bære prædikatet graphic novel, og som fortjener at, nej bør, blive oversat og udgivet på dansk – og det for lang tid siden på. Tænk bare på Dan Clowes’ Like a Velvet Glow cast in Iron, John Burns Black Hole, Peter Bagges Hate, eller nogle af de skønne, lokale graphic novels, Carlsen selv faktisk udgiver i f.eks. Tyskland.

Heldigvis er næste udgivelse på programmet for Carlsen Gilbert Hernandez’ del af Love and Rockets-serien, og se, det er en ægte graphic novel, der fortjener at blive oversat. Åbne sår er fin, men køb også Velkommen til Palomar, og læs anmeldelsen i denne måneds nummer af Planet Pulp. Det er rigtig kunst.

Åbne sår er venligst stillet til rådighed af Carlsen.

4 stjerner
Titel: Åbne sår
Originaltitel: Exit Wounds
Forfatter: Rutu Modan
Tegner: Rutu Modan
Dansk oversættelse: Niels Søndergaard
Format: Hardcover
Albumlængde: 178 sider
hvid
Albummet består af materiale der første gang udkom i Drawn and Quarterly Magazine i 2007, og samme år blev samlet i albumform. Åbne sår udkom i september 2008 på forlaget Carlsen i Danmark

Anmeldt i nr. 38 | 13/12/2008

Relevante links:
Rutu Modan: The Funny Pages (visuel blog på New York Times’ hjemmeside)
Rutu Modan: Mixed Emotions (visuel blog på New York Times’ hjemmeside)

Claus Jacobsen: Redaktør, medstifter af Planet Pulp. Født i det gyldne år 1977, hvor den første Star Wars-film såvel som Sex Pistols’ Never Mind the Bollocks udkom og Elvis døde. Jeg er da heller ikke i stand til at huske tilbage til et tidspunkt i mit liv, hvor jeg ikke har været voldsomt og overdrevet besat af Star Wars (og sådan startede nørderiet; Phantom Menace har selvfølgelig lagt en dæmper på det kærlighedsforhold). Vokset op i Kliplev, en lille landsby [..]

Skriv et svar

Your email address will not be published.