13. juli 2013

Captain America: The First Avenger

Med Captain America er der tale om ét af den slags scores, der fungerer skidegodt i filmen, men som udgør en knap så god lytteoplevelse på egen hånd.

Da Captain America: The First Avenger kom ud i 2011, fik musikken et overmåde positivt skudsmål af adskillige filmmusikanmeldere i både USA og Storbritannien. Uagtet at musikken bestemt er god, må jeg dog erklære mig en smule forundret over de stedvist overstrømmende positive anmeldelser.

Jeg har da også en klar mistanke om, at en del af baggrunden for, at Alan Silvestris score blev så positivt modtaget, var, at det beviste, at det faktisk var muligt at komponere musik til en stor Hollywoodfilm, uden at musikken nødvendigvis kom til at lyde som om komponisten havde stået i Hans Zimmers slagskygge.

Udover at jeg for så vidt må erklære mig enig i, at det er fedt, at der er nogen, der går mod strømmen og ikke bare accepterer, at Zimmerlyden er den ”rigtige”, så må jeg så til gengæld også sige, at jeg er noget mindre imponeret over Alan Silvestris score til Captain America end mange andre har været. Eller rettere: Jeg anerkender at musikken er god, som skrevet til filmen; den fungerer bare ikke så godt som selvstændig lytteoplevelse.

Stort, symfonisk score
Alan Silvestri (f. 1950)
Captain America er et stort, symfonisk Hollywood-score skrevet i Alan Silvestris karakteristiske hyperenergiske stil. Godt nok anvender Silvestri også en smule synth hist og her, men Captain America er altovervejende symfonisk, og det lyder også symfonisk – i modsætning til mange af Zimmers og Zimmerklonernes scores, der måske nok er symfoniske, men hvor allehånde efterbearbejdning ofte giver symfoniorkestret en flad, syntetisk lyd, der næsten lige så vel kunne have været realiseret elektronisk.

Så langt så godt. Scoret har tilmed et absolut forrygende hovedtema, som godt nok er så John Williams-influeret, at man må knibe sig selv lidt i armen, men det er jeg fuldt ud parat til at tilgive Silvestri, for det er efterhånden længe siden, vi har hørt den type temaer komme ud af Hollywood – selv fra Williams’ egen hånd.

Hovedtemaet er en march i præcis den modus, John Williams komponerede i tilbage i de sene 1970’ere og tidlige 1980’ere – Williams’ Superman-score har bestemt ikke levet forgæves – og det er afsindigt ørehængende og patriotisk.

Desværre er hovedtemaet også det eneste markante tema på Captain America-scoret, og faktisk er Silvestri forbløffende tilbageholdende med at anvende det igennem det meste af scoret. Der høres antydninger hist og her, og temaet høres i sin fuldt udviklede form nogle få gange, men altid i en forholdsvis tilbageholdende version, hvor Silvestri hænger lidt i bremsen.

Faktisk er det kun i koncertudgaven, at der er fuld knald på temaet, og for at det ikke skal være løgn, findes koncertudgaven ikke på selve albummet – det skal anskaffes digitalt, fra f.eks. iTunes. Det er en overordentlig dårlig disposition af albummets producenter, bl.a. Silvestri selv.

Alan ”John Williams” Silvestri

Koncertudgaven af temaet, ”Captain America March” er så til gengæld også den udgave, der mest tydeligt arver fra John Williams, inklusive nogle kompositoriske greb, vi kender særdeles godt fra koncertudgaverne af Williams’ egne temaer fra 1970’erne og 1980’erne – lyt f.eks. til de sidste 20-30 sekunder af ”Captain America March” og vov så den påstand, at du ikke tænkte Star Wars!

Hvorom alting er, så er hovedtemaet – hvor uoriginalt det end er – en forfriskende påmindelse om, hvad Hollywood stadig kan, hvis komponisterne ellers får lov! Det skal Silvestri have ros for – han har givet os et tema, der udstråler sjov, ballade, godt humør og high adventure.

Fungerer bedst nummer-for-nummer

Desværre kan resten af scoret ikke leve op til hovedtemaet. Ikke i den forstand, at musikken er dårlig, for det er den bestemt ikke. Men i og med at hovedtemaet er det eneste deciderede tema i scoret og at Silvestri bruger der relativt sparsomt, kommer scoret som sådan til at savne tematisk sammenhængskraft.

Der er godt nok et par tilbagevendende idéer i musikken – minimale motiver om man vil – men de er så anonyme og underudviklede, at man ikke skal lade opmærksomheden vandre meget for at overhøre dem. Der er bl.a. et motiv for skurken, der dukker op nogle gange i løbet af scoret, men som sagt er det så underudviklet, at det næsten lige så godt kunne have været helt fraværende.

Alt dette betyder, at Captain America er et score, der fungerer bedst på nummer-for-nummer-basis, og selv her er det ikke helt uproblematisk. Musikken er som sagt alt andet end ringe, men man skal et stykke hen på albummet, før at der for alvor kommer fut i fejemøget. De første ni cues er relativt afdæmpede, med stedvise undtagelser, og det er først med ”Kruger Chase” (nr. 10), at der begynder at komme gang i actionmusikken, som er der, Captain America-scoret har sin styrke.

De tidlige cues består overvejende af atmosfærisk underscore, som alt sammen er velkomponeret og velstruktureret, og som passer perfekt til filmen, men som blot ikke udgør nogen specielt interessant lytteoplevelse, løsrevet fra filmen. Der er dog et par fine, dynamiske cues undervejs, bl.a. ”Training the Supersoldier” (nr. 6) og ”Captain America ”We Did It”” (nr. 9), hvor vi får den første rigtige statement af hovedtemaet (om end i en afdæmpet udgave).

Det er først med ”Kruger Chase”, at Silvestri skruer op for blusset, og igennem resten af albummet blandes atmosfærisk underscore med action- og suspensemusik. Her er der da også adskillige lækre cues, bl.a. ”Troop Liberation” (nr. 14), ”Factory Inferno” (nr. 15), ”Hydra Train” (nr. 17) og ”Invasion” (nr. 21).

Mangler tematisk sammenhængskraft

Som sagt er det svært at sætte noget en finger på Silvestris musik i forhold til den overordnede kvalitet – det er velkomponeret, godt struktureret og intelligent filmmusik. Problemet ligger i, at scoret som helhed kommer til at fremstå anonymt, fordi der mangler flere tematiske idéer, der dukker op løbende og binder scoret sammen.

I kraft af, at Silvestri anvender hovedtemaet så relativt tilbageholdent, som han gør, er det ikke nok til at skabe den famøse røde tråd og som tidligere nævnt er de andre musikalske idéer alt for lidt udviklede til, at de kan binde scoret sammen til en for alvor velfungerende helhed.

Der er ingen tvivl om, at det mest mindeværdige ved Captain America er lige præcis den koncertudgave af temaet, som man skal tilkøbe sig separat, og det er et alvorligt problem. Dertil kommer dog også det morsomme source-cue ”Star Spangled Man” (nr. 26), skrevet af Alan Menken og David Zippel til scenen, hvor den amerikanske hær bruger kaptajnen til propagandaformål. Nummeret er skrevet som en homage til 1940’ernes musicals og er som sådan ekstremt underholdende (det er scenen i filmen i øvrigt også), selvom det stilmæssigt selvfølgelig falder ret meget ved siden af Silvestris musik.

Lidt en skuffelse

Jeg vil meget nødigt sige noget rigtig skidt om Alan Silvestris score til Captain America, og når alt kommer til alt, kan jeg heller ikke sige noget rigtig skidt om det, for musikken fejler som sagt ikke noget i sig selv; det fungerer bare ikke specielt godt løsrevet fra filmen. Med andre ord er der med Captain America tale om ét af den slags scores, der fungerer skidegodt i filmen, men som udgør en knap så god lytteoplevelse på egen hånd.

Jeg skal på ingen måde kunne udelukke at andre filmmusikfans – og måske især Silvestri-fans – vil have en helt anderledes oplevelse af Captain America-scoret end jeg har haft, men for mig var albummet som helhed lidt af en skuffelse.

Nummerliste:
1. Captain America (Main Titles) (0:56)
2. Frozen Wasteland (1:54)
3. Schmidt’s Treasure (3:02)
4. Farewell to Bucky (2:51)
5. Hydra Lab (1:54)
6. Training the Supersoldier (1:09)
7. Schmidt’s Story (1:59)
8. Vitarays (4:26)
9. Captain America ”We Did It” (2:00)
10. Kruger Chase (2:56)
11. Hostage on the Pier (2:47)
12. General’s Resign (2:18)
13. Unauthorized Night Flight (3:13)
14. Troop Liberation (5:07)
15. Factory Inferno (5:07)
16. Triumphant Return (2:17)
17. Invader’s Montage (2:16)
18. Hydra Train (3:27)
19. Rain Fire Upon Them (1:40)
20. Motorcycle Mayhem (3:05)
21. Invasion (5:10)
22. Fight on the Flight Deck (3:30)
23. This is My Choice (3:26)
24. Passage of Time (1:36)
25. Captain America (1:08)
26. Star Spangled Man (musik af Alan Menken, tekst af David Zippel) (2:53)

Total spilletid: 72:07

3 stjerner

Titel: Captain America: The First Avenger
Komponeret af: Alan Silvestri
Dirigeret af: Alan Silvestri
Orkestrering: Alan Silvestri, John Ashton Thomas, Mark Graham & Dave Metzger
Komponeret: 2011
Udgivet: 2011
Label: Walt Disney Records
hvid
”Captain America March”, koncertudgaven af hovedtemaet, kan købes digitalt fra f.eks. iTunes og varer 2:36, hvilket bringer ”albummets” samlede spilletid op på 74:43.

Anmeldt i nr. 93 | 13/07/2013