Judge Dredd: The Complete Case Files 05

6 minutters læsetid
Judge Dredd: The Complete Case Files 05

Der er nu udkommet endnu et bind i serien The Complete Case Files med Judge Dredd. Serien forsætter således fremad med en hastighed af omtrent et kæmpebind hver anden måned. Hvilket vel at mærke er en hastighed, de færreste andre udgivelser kan følge med i.

Hidtil største album i serien

Jeg må beklage, at jeg nu kommer til lyde lidt som en gentagelse af mig selv. I anmeldelsen af forrige album, skrev jeg nemlig, at dette var det hidtil største i serien med 334 sider. Det er det så ikke mere, for seriens femte bind er det indtil videre absolut største med imponerende 384 sider. Det gør i øvrigt The Complete Case Files 05 til et af de mest omfangsrige tegneseriebind på markedet overhovedet.

Årsagen til denne størrelse er, ligesom i sidste bind, at en af de tidlige og lange, episke Judge Dredd-historier er med i albummet i sin helhed. Kæmpehistorien hedder The Apocalypse War og skildrer en voldsom krig mellem Mega-City One og East Meg One (Mega-City One’s russiske ækvivalent).

Denne historie udgør den sidste halvdel af albummet, og ligesom de øvrige af historierne i The Complete Case Files 05 er det materiale fra kort efter det sted i Judge Dredd-kronologien, hvor de danske udgivelser i 80’erne stoppede. Så man må sige, at det virkelig er guf for fans, der har siddet og tørstet efter nogle nye Dredd-historier fra 80’erne, fra før verden gik af lave.

Den svenske udgave af Dredd-bladet, der i øvrigt også blev udgivet af Interpresse, kørte så vidt jeg ved dog helt op til 1990, så de har sikkert nået at få nogle af de historier med, som nu er blevet samlet i The Complete Case Files 05.

Pseudonym

Alle historierne i dette album er skrevet af to af de gamle forfattere indenfor 2000 AD, John Wagner og Alan Grant, i fællesskab. De skrev dem under pseudonymet T.B. Grover, og samarbejdet begyndte faktisk allerede under The Judge Child Quest, der blev genoptrykt i forrige The Complete Case Files-album.

Hvorfor de har brugt et pseudonym, skal jeg ikke med sikkerhed kunne sige. Et rygte siger, at det var fordi, både John Grant og Alan Wagner på dette tidspunkt skrev så mange af historierne for diverse blade (ikke kun 2000 AD, men også Eagle og Battle), at udgiveren IPC faktisk krævede det, således at det ikke skulle se ud som om, det var de samme tre-fire folk, der skrev det hele (hvilket det var!).

Men på den anden side var det måske meget praktisk at give deres syntese et navn, en personlighed så at sige, således at stilen nu hverken var John Wagners eller Alan Grants, men T.B. Grovers. På dette tidspunkt i deres karriere, hvor de var nødt til at producere så afsindigt mange historier for at holde skindet på næsen og overhovedet overleve, boede Grant og Wagner også sammen, samtidig med at de arbejdede intenst sammen på deres historier. Så det har sikkert været svært at holde adskilt, hvem der har fået hvilken idé hvornår, og hvem der er blevet inspireret af hvem.

Crime Files

Block War!
Block War!

For at komme lidt nærmere ind på handlingen i dette bind, så er det allerede blevet nævnt, at den sidste del af albummet består af kæmpefortællingen The Apocalypse War. Den første halvdel af bindet er derimod sammensat af en række småhistorier med den fortsatte serietitel Crime files no. X (alt efter nummer).

Hver Crime File er en fortælling, der behandler et bestemt emne i Mega-City Ones kriminelle underverden, såsom “Blitz agensies” (lejemordere) eller “Perp runners” (at smugle eftersøgte kriminelle ud af Mega-City One og væk fra Jorden). Stilen i disse fortællinger er i retning af gamle pulppoliti- og detektivhistorier a la Dick Tracy og TV-serien Law & Order. Og som altid ved Dredd og 2000 AD, så er sådanne referencer og imitationer klart tilsigtet og tydeligvis meget bevidst lavet.

De mange Crime Files er dog løst sammenhængende i handling, idet nogle af bagmændene bag disse forbrydelser går igen. Meget ukarakteristisk for Dredd-historierne lykkedes det nemlig kun Judge Dredd at fange de små fisk i Crime Files-historierne, mens bagmændene, de store fisk, går fri. Naturligvis til Dredds store ærgrelse!

Dette bliver der dog rådet bod på i den sidste fortælling, Crime Files 8: Mob War, hvor en gruppe rumgangstere (kaldet “the Mophiosi”) prøver på at erobre Mega-City Ones kriminelle underverden, hvilket udløser en omfattende og blodig gangsterkrig. I sidste ende sørger Dredd naturligvis for, at alle gangsterne kommer til at betale dyrt.

Judge Death vender tilbage

Der dør overraskende mange bipersoner i 'The Apocalypse War'. Her bider Judge Giant i græsset.
Der dør overraskende mange bipersoner i ‘The Apocalypse War’. Her bider Judge Giant i græsset.

En helt særlig Crime File er Judge Death Lives, hvor Dredds legendariske ærkefjende vender tilbage. Man skal her tænke på, at det kun er anden gang, Judge Death optræder i 2000 AD. Han dukkede op for første gang i sidste The Complete Case Files-album, hvor han blev indfanget ved, at Psi-Judge Anderson ofrede sig selv ved at huse hans ånd og derefter blive indkapslet i gennemsigtig psy-hæmmende materiale.

At Judge Death nu slipper fri igen gør også, at Psi-judge Anderson vender tilbage, hvilket alle Dredd-fans naturligvis ved på forhånd (hun får sin egen serie senere). Det er Brian Bolland der har tegnet denne historie, ligesom han også tegnede den første Judge Death-historie, og Bolland er i sin absolutte topform her. For mig (og mange andre) bliver Dredd stilistisk nok ikke bedre end Bollands tegninger fra denne periode. Det er vanvittigt lækkert at se på og samtidig helt klassisk.

Hot Dog Run

East Meg Ones rum-angrebsstyrke.
East Meg Ones rum-angrebsstyrke.

Lige før The Apocalypse War tager sin begyndelse, kommer historierne om Gila-Munja; en mutantrace fra atomørknen uden om Mega-City One, hvis samfund er en snigmorderkult. De dukker for første gang op i historien Assault on I-block 4, hvor de dræber en fange i Mega-City One, som Dredd skal beskytte. I den efterfølgende The Hot Dog Run leder Dredd en gruppe dommerkadetter på en såkaldt “Hot Dog Run” i The Cursed Earth, hvilket er en central del af dommertræningen.

Den historietype er siden hen blevet ved med at vende tilbage, og Dredd tager regelmæssigt en gruppe kadetter med ud på prøve i atomørkenen (se anmeldelsen af Judge Dredd: The Hunting Party for et nyere eksempel på denne type historier), men det er altså her, at begrebet “Hot Dog Run” dukker op for første gang.

Koldkrigsstemning

East Meg Ones tanks indtager Mega-City Ones hærgede gader.
East Meg Ones tanks indtager Mega-City Ones hærgede gader.

Så begynder det føromtalte The Apocalypse War-epos endelig. Den indledes faktisk af en kortere, selvstændig historie-serie med titlen Block Mania. Den umiddelbare handling heri er, at der i Mega-City One opstår en næsten epidemiagtig udbredelse af Block-war.

For de ikke helt så Judge Dredd-kyndige kan jeg fortælle, at Block-wars er, når to eller flere af Mega-City Ones boligblokke fører krig mod hinanden (med al sandsynlighed på grund af kedsomhed blandt blokkenes indbyggere, hvor arbejdsløsheden er omkring de 85%). Uden at afsløre for meget af selve handlingen, kan jeg sige, at Dredd finder ud af, at årsagen til denne Block-war-epidemi kommer fra East Meg Ones regering, der ønsker at svække Mega-City One før et forestående angreb og invasion.

Der har været konfrontationer og lignende planer før fra East Meg Ones side, nemlig i historien Pirates of the Black Atlantic i The Complete Case Files 04. Da dette nye angrebsforsøg går i gang, begynder selve The Apocalypse War-serien, og man må sige, at dette virkelig er med streg under “War”. Det meste af Mega-City One ødelægges af East Meg-atombomber, hvorefter en invasionsstyrke af tanks og East Meg-dommere angriber, mens de overlevende Mega-City One-dommere må kæmpe en desperat kamp i de radioaktive ruiner mod de fremrykkende horder.

Som man nok kan høre, skriger det hele af 80’er-koldkrigstemning, og The Apocalypse War er nok blandt de Dredd-historier, der mest åbenlyst er et produkt af sin tid. Man kan ikke lade være med at tænke på, at det må have været en meget anderledes oplevelse at læse den på det oprindelige udgivelsestidspunkt. I sidste ende er historien dog, ligegyldigt hvordan man vender og drejer det, rigtig god underholdning, og Dredd-serien kommer her meget tæt på dens ophav i krigstegneserier og serier som Rogue Trooper.

Low key

En Mega-City One gangster, det kan man jo se på tøjet, laver en aftale med Gila-Munja mutant-lejemorderklanen.
En Mega-City One gangster, det kan man jo se på tøjet, laver en aftale med Gila-Munja mutant-lejemorderklanen.

The Complete Case Files 05 er også kendetegnet ved ikke at indeholde så mange “skøre” eller forrykte idéer, som mange af historierne i de tidligere bind. Derimod er tonen mere low key og dyster, eller “realistisk” om man vil, hvilket sikkert vil tiltale nogen.

Alt i alt er dette endnu en kraftpræstation af et album, såvel som en perle for både nostalgikeren og den nytilkomne Dredd-fan, hvor man ud over kvalitet også får voldsomt mange sider for pengene. Specielt for dem der kan lide deres fiktive fremtid beskidt, apokalyptisk og voldelig, vil der være noget at hente her!

Judge Dredd: The Complete Case Files 05 er venligst stillet til rådighed af Rebellion.

6 stjerner
Titel: Judge Dredd: The Complete Case Files 05
Forfattere: John Wagner & Alan Grant
Tegnere: Brian Bolland, Carlos Ezquerra, Ian Gibson, Ron Smith, Colin Wilson, Barry Mitchell, John Cooper, Steve Dillon & Mike McMahon
Forlag, år: Rebellion, 2006
Albumlængde: 384 sider
hvid
Judge Dredd: The Complete Case Files 05 samler historier, der oprindeligt blev udgivet i 2000 AD progs 208-270 (1981-1982).

Anmeldt i nr. 17 | 13/03/2007

Stikord: 2000 AD, Atomkrig, Fremtiden

Claus Jacobsen: Redaktør, medstifter af Planet Pulp. Født i det gyldne år 1977, hvor den første Star Wars-film såvel som Sex Pistols’ Never Mind the Bollocks udkom og Elvis døde. Jeg er da heller ikke i stand til at huske tilbage til et tidspunkt i mit liv, hvor jeg ikke har været voldsomt og overdrevet besat af Star Wars (og sådan startede nørderiet; Phantom Menace har selvfølgelig lagt en dæmper på det kærlighedsforhold). Vokset op i Kliplev, en lille landsby [..]

Skriv et svar

Your email address will not be published.