20th Century Fox klar på mere X-Files

1 minuts læsetid

På den amerikanske Television Critics Association årlige “press tour” var turen i går kommet til Fox, hvor Fox-bosserne Dana Walden og David Madden ikke overraskende blev spurgt om status på kanalens genoplivning af X-Files.

For X-Files-fans var svaret opmuntrende: Fox er i den grad klar på flere afsnit, og der foregår “seriøse samtaler” med de tre primære involverede, seriens skaber og showrunner Chris Carter og de to hovedrolleindehavere David Duchovny og Gillian Anderson.

xfiles_nyhed

Den primære hurdle lader til at være geografi og tidsplan. Anderson bor i Storbritannien, Duchovny i New York og Californien, og serien optages i Vancouver. Samtidig har både Duchovny og Anderson gang i deres respektive karrierer.

De to Fox-chefer lader dog til at være fortrøstningsfulde, og angiver samtidig at de håber på, at endnu en omgang X-Files kunne blive på mere end de seks afsnit, vi fik med sæson 10 – måske otte-ti stykker.

De kommende måneder vil utvivlsomt opklare situationen yderligere, men meget tyder på, at der indenfor de næste par år kommer endnu en omgang X-Files.

Kilde: Dark Horizons

Mogens Høegsberg. Redaktør. Medstifter af Planet Pulp. Født 1976. Oprindelig fra Ringkøbing, fra 1996 til 2014 bosat i Århus, nu bosat i Silkeborg. Uddannet mag.art. og ph.d. i middelalderarkæologi. Ansat som arkæolog ved Moesgård Museum. Har siden barndommen været ivrig horrorfan; indledningsvist primært litteratur, senere også film. Dertil rollespiller, brætspiller og tegneseriefan. Film og filmmusik er Mogens’ to største passioner inden for [..]

Skriv et svar

Your email address will not be published.